Blog

Lad os få en debat om kronens euro-kobling


Af Lave K. Broch:

ECB’s seddelpresse skal producere euro for det der svarer til 8500 milliarder kroner indtil september 2016. Det bliver fremstillet, som det nærmest kun er en fordel i danske medier.

Næsten helt ukritisk kan man i DR høre den ene journalist efter den anden, der fortæller hvordan dette gavner dansk økonomi. Vi får at vide, at der formentlig vil komme mere gang i euro-landenes økonomier, at kronen vil følge euroen når den falder i værdi over for andre valutaer og så vil vi formentlig eksportere mere til de lande, der er uden for euroen.

Dette er kun en del af sandheden. Og langt fra en reel analyse af virkeligheden.

Realiteten er, at euroen og EU er i dyb krise!

Euro-landene har i gennemsnit en offentlig gæld på over 90% af bruttonationalproduktet (BNP). Det er langt over konvergenskravet om en offentlig gæld på maksimalt 60 % af BNP. Til sammenligning er den danske offentlige gæld på under 50 % af BNP.

Der ses en social krise i flere EU-lande. 120 millioner borgere i EU-trues af fattigdom eller social udstødelse (EU’s egne tal) og mange lande har en enorm arbejdsløshed. F.eks. Spanien og Grækenland, hvor arbejdsløsheden er på over 25 %.

Når EU’s centralbank starter for seddelpressen, så kan det have positive effekter, men det svækker også tilliden til euroen. 8.500 milliarder kroner er rigtigt mange penge. Og når der er flere euroer falder værdien og dermed falder tilliden.

Danmark har en stærkere økonomi end euro-landene og vi har bundet kronen til euroen. Det er en lidt mærkværdig situation. En lille stærk valuta bundet til en stor svag valuta.

Når euroen falder i værdi og tilliden til kronen består, så må Nationalbanken reagere. Nationalbanken sænkede renten to gange i denne uge i forbindelse med ECB’s beslutning om at starte for seddelpressen.

Nu har vi en negativ indlånsrente i Nationalbanken på minus 0,35 %. Samtidigt har vi en massiv valutareserve på over 400 milliarder kroner.

Kronen er således bomstærk i forhold til euroen. Det samme er tilfældet for f.eks. den schweiziske franc. Men Schweiz har valgt at kappe båndet til euroen. I Danmark burde vi også debattere kronens forhold til euroen.

Men før vi gør det vil jeg lige påminde jer om at mange af de “glæder” ved euroen, som euro-tilhængerne nu hæfter sig ved er argumenter de brugte imod at bevare en dansk krone.

Det gælder ikke mindst det forhold, at euroen skal skaffe os arbejdspladser ved at falde i værdi. Hvad ECB har gjort er jo en regulær devaluering, og det troede jeg var noget, som euro-tilhængerne forbandede eller det er måske kun når det drejer sig om den danske krone?

Tilbage til spørgsmålet om kronens bånd til euroen. Euro-tilhængerne taler ofte om, at vi i Danmark fører en fastkurs-politik. Men det er misvisende for euroen er en flydende valuta og derfor er termen for det danske bånd til euroen ’pegged float’. Når euroen falder over for andre valutaer, så skal kronen følge med.

Danmarks handel med omverden er fordelt sådan, at lidt over halvdelen af vores eksport går til lande uden for euro-zonen og udviklingen i Danmark er heller ikke ens med det, som vi ser hos euro-landene.

Det er derfor ikke en given ting, at vi har samme interesser, som euro-landene og det findes der også forskning, der peger på.

To forskere fra Syddansk Universitet, Thomas Barnebeck Andersen og Nikolaj Malchow-Møller, har undersøgt den økonomiske vækst i årene 2008 til 2012 i de 19 OECD-lande, der ikke er med i euroen.

I årene efter, at den store finanskrise ramte mange vestlige økonomier, er Danmark det land ud af de 19, der har haft tredje laveste vækst (Politiken den 4. juni 2014).

Barnebeck Andersen og Malchow-Møller når frem til, at dansk økonomi var blandt de mest overophedede ved krisens udbrud. Bl.a. fordi pengepolitikken ikke blev brugt til at dæmpe prisboblen på boligmarkedet. Havde Danmark haft mulighed for at sænke renten ved krisens udbrud i samme grad, som Sverige gjorde det, ville det have haft en betydelig positiv indflydelse på væksten.

Problemet er, at Danmark i kraft af kronens binding til euroen kun bruger rentevåbnet herhjemme til at fastholde kronens kurs over for euroen.

Nationalbanken er således afskåret fra at bekæmpe boligprisbobler med renten og Danmark er derfor ude af stand til at stimulere væksten med en rentesænkning under en krise eller at dæmpe økonomien med en rentestigning under en overophedning.

Forskerne opgør virkningen til mellem trekvart og knap 1 procent tab i årlig vækst i perioden. En vækst, som vi altså er gået glip af fordi vi har bundet kronen til euroen.

Det er et betydeligt tab for Danmark!

Derfor er det måske ikke så underligt, at Storbritannien, Sverige, Norge, Island og nu også Schweiz kan se fordele i ikke, at have et bånd til euroen.

Det er simpelthen på tide, at vi får en reel og saglig debat i Danmark om kronens bånd til euroen!

Lad os blive inspirerede af Storbritannien, Sverige, Norge, Island og Schweiz!