Blog

Lad os gribe chancen!


Med forhandlingerne om en ny aftale med Storbritannien har vi en unik chance for at sætte de grundlæggende EU-strukturer til debat. Lad os gribe den chance.

Jeg skal ikke påstå, at jeg kan tale på vegne af de britiske vælgere eller at jeg kan lave en simpel formel for, hvad de gerne vil. Men jeg kan lytte til dem og jeg kan høre, at de er frustrerede over det demokratiske underskud og at rigtig mange er pressede på deres levebrød i kraft af social dumping.

Tillykke til den britiske befolkning med deres folkeafstemning om EU. Jeg håber, at vi også får lov til at blive spurgt!

Det er i øvrigt noget, som går tydeligt igen i Danmark, hvor især det demokratiske underskud var en væsentlig del af debatten op til retsforbeholdsafstemningen.

Desværre er der ikke noget der tyder på, at hverken Cameron eller EU-toppen seriøst vil adressere de problemer. Nogle justeringer på velfærdsydelserne løser hverken det ene eller andet, og med Camerons altdominerende dagsorden af mindre regulering og færre regler for f.eks. arbejdstagerne, ja så bliver borgernes problemer nærmere værre end bedre med reformerne.

Set fra en dansk vinkel kunne det være yderst interessant at se på at droppe EU’s absurde finansregulerende regler, der både siger noget om, hvor stort overskud/underskud staten må have på finansloven, men også blander sig direkte i indholdet. Eller hvad med at få indført en evig ret til at gå foran, når det kommer til at beskytte forbrugerne og miljøet imod farlige og skadelige kemikalier?

I forhold til demokratiet kunne man jo passende lytte til de over tre millioner mennesker, som har skrevet under på en protest med TTIP, handelsunionen med USA, og ikke mindst de voldsomme protester med investorbeskyttelsesaftalen ISDS, som er en del af handelsunionen.

Se, hvis man nu startede dér, så kunne det blive interessant at diskutere reformer!

Respekt for borgerne, tak

I debatten om Storbritanniens forhold til EU må det være afgørende, at vi alle udviser respekt for borgerne. Det går ikke så godt for alle.

Da vi i EU-parlamentet i sidste uge drøftede Kommissionens kompromis-forslag, pegede gruppeformanden for ALDE, Verhofstadt, således på, at denne dagsordenen om opsplitning i EU i virkeligheden kommer fra Putin.

At gøre borgernes frustrationer over EU til et spørgsmål om Putin er temmelig langt væk fra at udvise respekt for borgerne.

Og lad os da bare være ærlige. Når EU-toppen på den måde agerer arrogant overfor borgerne og glemmer at lytte rigtigt til dem, så er det naturligvis alene med til at skabe flere frustrationer over EU. Så kunne jeg vel, som EU-modstander, i princippet være glad.

Det er jeg dog ikke. Jeg synes, vi alle sammen skylder respekten for demokratiet, at vi tager det alvorligt, når borgerne er frustrerede og retter en (i øvrigt berettiget) kritik mod f.eks. EU. Det gør vi ved at lytte til kritikken og ved at tage den alvorligt.

Plads til forskellighed

I sidste uge slog Alternatives Rasmus Nordqvist så til lyd for her i Altinget, at det er et problem med et differentieret EU. Jeg må indrømme at det overrasker mig. Alternativet står da netop for plads til demokrati – og dermed også plads til forskellighed.

Der er ingen grund til at være bange for et EU i flere hastigheder. Det er derimod fuldstændig logisk, at hvis borgerne i højere grad skal tages i ed, og faktisk lyttes til, så kræver det, at der også er plads til, at landene kan have forskellige forhold til EU. Nogle vil måske foretrække et tæt samarbejde på mange områder, andre kun på færre områder.

Bekymringen i forhold til Storbritanniens nuværende forhandlinger og kommende folkeafstemning bør især gå på, om de skader arbejderne og kampen imod social dumping.

Og så ikke mindst, om vi virkelig skal igennem endnu en tur, hvor befolkningens kritik bliver negligeret og reduceret til detaljer, frem for at man faktisk får taget den grundlæggende debat om det demokratiske underskud, som stadig skriger til himlen i EU.

Vi skal ønske befolkningen i Storbritannien tillykke med deres folkeafstemning. Det er helt naturligt, at de efter så mange år igen bliver spurgt, om de ønsker at fortsætte i det EU, som har ændret radikalt siden de meldte sig ind.

Jeg håber, at vi også får lov til at blive spurgt om det! Indtil da vil det være på sin plads at gribe chancen og få ændret på nogle af de mange demokratiske problemer.


Indlægget har tidligere været bragt på Altinget.dk