Blog

Retsforbeholdet handler ikke om sikkerhed


Af Rina Ronja Kari
Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

"Det står nu klart, at Danmark på grund af vores retsforbehold bliver nødt til at forlade Europol. Måske allerede til næste efterår. Det vil være et alvorligt problem for danskeres sikkerhed og tryghed."

Sådan sagde Helle Thorning-Schmidt (S) til Folketinget i sin åbningstale i oktober. Hun åbnede dermed for en afstemning om den 22 år gamle retsundtagelse, som er en af Danmarks fornuftige værn mod centralmagten i Bruxelles.

Helle Thorning-Schmidt er ikke dum. Hun ved godt, i hvilken retning hun skal dreje debatten for at få den afskaffelse af retsforbeholdet, som hun så brændende ønsker. Vores statsminister – og sammen med hende resten af flokken af EU-glade partier på Christiansborg – opstiller nemlig det skrækscenarie, at vi danskere er truet på vores sikkerhed, hvis vi beholder retsforbeholdet.

En fordrejning af debatten, som vi vil komme til at høre gang på gang det næste lange stykke tid frem mod afstemningen.

Men præmissen som de lalleglade EU-partier opstiller er faktuel forkert.

Tid til at debattere fakta
Det er på tide, at debatten kommer til at handle om fakta. Derfor kan vi ligeså godt starte med at aflive statsministerens argumentation om, at retsforbeholdet skulle efterlade danskerne uden sikkerhed og tryghed.

Retsforbeholdet har ikke svækket danskernes sikkerhed og tryghed i 22 år. Nærmere tværtimod. Der er intet, der tyder på, at det skulle ændre sig i fremtiden. Heller ikke selvom eksempelvis Europol-samarbejdet overgår til overstatsligt niveau og dermed i princippet konflikter med retsforbeholdet.

Norge, Island og Schweiz er trygge og sikre lande, der hver eneste dag (de sidste mange år!) har et godt og effektivt samarbejde med Europol om grænseoverskridende kriminalitet, menneskesmugling og andre vigtige indsatsområder.

Et sådant samarbejde kan Danmark naturligvis også indgå. Det er faktisk sådan, at også Europol har stor interesse i at samarbejde med Danmark for at styrke den europæiske kamp mod kriminalitet.

Afskaffer vi derimod retsforbeholdet og overlader ansvaret for al retspolitik til EU, går det ud over den danske selvbestemmelse. Kommissionen har faktisk allerede udarbejdet en liste over 50 områder, hvor EU ønsker fælles strafferet, ofte i form af minimumsstraffe, på tværs af medlemslandene.

Kommissionens arbejde med at tilrage sig magten over medlemslandenes retspolitik er altså allerede i gang på fuld tryk.

Mere EU-magt
En afskaffelse af retsforbeholdet har dermed en klar konsekvens.

Det vil nemlig betyde, at Europol kun skal forholde sig til EU’s lovgivning og ikke den danske. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi kan retsforfølge Europol, hvis de overtræder dansk lovgivning. Og hvem der holder øje med Europol. Og hvorfor er det nødvendigt med et overnationalt samarbejde, når nu et mellemstatsligt fungerer – kort sagt, hvad er målet med det?

En afskaffelse af retsforbeholdet har konsekvenser for vores demokrati, fordi det fjerner vores mulighed for at stille de danske politikere til ansvar for den lovgivning de gennemfører. Ikke bare i forhold til politiet, men også i forhold til regler for retssikkerhed, asyl, indvandring og civilret, for eksempel regler for skilsmisser og forældremyndighed.

Det er i eksempler som disse, at konsekvenserne står klarest frem.

Og her ligger forklaringen også på, hvorfor Helle Thorning-Schmidt og de andre EU-forkæmpere bliver ved med at tale om sikkerhed og tryghed frem for tab af demokratisk selvbestemmelse.

Det gør de udelukkende for at skjule, at der ikke findes et godt argument for at afskaffe retsforbeholdet.

Derfor vil jeg gerne forslå, at vi bevæger os væk fra skrækscenarier, og i stedet forholder os til, at en afskaffelse af retsforbeholdet er afgivelse af suverænitet og betyder mindre demokratisk medbestemmelse i Danmark.

For det er i sidste ende det, afskaffelsen af retsforbeholdet kommer til at betyde – uændret tryghed og sikkerhed, men mindre indflydelse og demokrati for danskerne.

Indlægget er bragt på Altinget.dk (kræver abonnement).