Blog

Rod i regnskaberne


Blog på Berlingske.dk


I denne uge afslutter parlamentet vores arbejde med EU’s regnskaber for 2012. Det har været en lang proces med mange frustrationer.

For 3. år i træk er fejlraten steget. Fejlraten siger noget om, hvor mange udbetalinger der har været fejlbehæftede. I 2009 var den 3,3%, i 2010 var den 3,7%, i 2011 var den 3,9% og i 2012 er den oppe på 4,5% (eller hele 4,8%, hvis man bruger den nye og forbedrede opgørelsesmetode).

Vi taler altså om at der er en stigning i fejl tre år i stræk. Og det er voldsomt at nå helt op på 4,8% fejl. EU’s samlede regnskab er på ca. 138,6 mia. Euro, og ud af dem var der altså fejl ved omtrent 6,7 mia. Euro. Det er mange penge.

Desværre har Kommissionen anlagt en stil, hvor de i store træk gerne vil tage ansvar, når det går den rigtige vej, men totalt afskriver sig ansvaret når det går den forkerte vej.

I Budgetkontrolsudvalget har vi således været vidne til et skuespil, hvor Kommissionen har beskyldt medlemslandene for at bære ansvaret og omvendt.

Sandheden er, at en del (men langt fra alle!) af fejlene sker i medlemslandenes administration, men at det stadig er Kommissionens ansvar. Derfor holder det naturligvis overhovedet ikke, at Kommissionen blot endnu engang afskriver sig ansvar. Vi må have egentlig handling på bordet.

De mange fejl-penge kunne jo være blevet brugt til gode ting – hvad enten man foretrækker velfærd, arbejdspladser eller skattelettelser.

Men nu står vi altså her: fejlene stiger og stiger, og Kommissionen gør ikke noget. Parlamentet skal på torsdag tage stilling til, om vi vil godkende regnskabet eller om vi vil trække en streg i sandet og sige, nu er det altså nok!

Da vi afsluttede sagen i udvalget viste parlamentet sig fra sin blødeste side. Regnskabet blev godkendt (naturligvis ikke med min stemme!) med nogle formanende ord i en rapport. Men kan vi seriøst være det bekendt overfor skatteborgerne?

På torsdag får det samlede parlament lejlighed til at tage stilling til sagen, vi har nemlig sørget for, at der bliver en adskilt afstemning om godkendelsen. Jeg håber, at i hvert tilfælde de danske parlamentarikere vil stå sammen om at sige fra!