Blog

Selvfølgelig er bankunionen lig med suverænitetsafgivelse


I disse minutter er en lang række danske embedsmænd i flere forskellige ministerier ved at lægge sidste hånd på en analyse af fordele og ulemper forbundet med dansk deltagelse i EU’s såkaldte bankunion.

Analysen er undervejs blevet forsinket og vi har efterhånden ventet længe på konklusionerne. Jeg har et godt bud på hvorfor.

Embedsmændene har brugt det meste af tiden på med lyst og lygte at lede efter et smuthul i lovgivningen. Et smuthul, der gør, at embedsmændene på et juridisk grundlag kan konkludere, at dansk deltagelse i bankunionen IKKE vil medføre suverænitetsafgivelse.

Peter Nyholm, der er finansredaktør på Berlingske, har tidligere beskrevet det meget godt:

"Et af de store temaer er, om der med bankunionen bliver tale om dansk suverænitetsafgivelse. Er det tilfældet, skal danskerne stemme om bankunionen, og det bliver næppe realistisk at overbevise de EU-skeptiske danskere om, at det er en god idé at stå last og brast med de sydeuropæiske banker. Skal Danmark med i bankunionen, kommer embedsmændene til at sno sig."

Embedsmændene forsøger sandsynligvis at sno sig så meget, at regeringen kan undgå at sende bankunionen til folkeafstemning. Det vil nemlig være et mareridtsscenarie for alle EU-tilhængere. Og dermed også regeringen.

Og jeg forstår da egentlig godt deres begrundelse.

Der er ikke noget værre at spørge befolkningen til råds om noget, som man godt ved, at de vil sige nej til, når man nu selv så brændende ønsker at være med i alt, der indeholder ordene EU og union.

Men der er selvfølgelig ingen tvivl om - uagtet hvordan embedsmændene vender og drejer forskellige paragraffer - at dansk indtræden i bankunionen er lig med suverænitetsafgivelse.

Det kan godt være, at man på et eller anden juridisk grundlag kan gradbøje diverse paragraffer i en sådan grad, at bankunionen teoretisk set ikke vil medføre afgivelse af suverænitet.

Men konklusionen vil stadig være 100 procent politisk funderet.

Bankunionen har to hovedformål. Et fælles banktilsyn og en fælles bankafviklingsmekanisme, der også indeholder en fælles afviklingsfond.

Mens førstnævnte ikke behøves at betyde suverænitetsafgivelse, vil sidstnævnte med sikkerhed flytte beslutningskompetence over de største danske banker til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt.

Bankunionen er en teknisk kompliceret størrelse, og det kan være svært at finde hoved og hale i konstruktionen. Det ændrer dog ikke på, at det også er EU’s største integrationsprojekt siden euroen, og derfor skal den naturligvis til folkeafstemning.

Selvom jeg ikke kan prale af titlen cand.jur, er der for mig at se ingen tvivl om, at bankunionen er lig med suverænitetsafgivelse.

Som Jesper Rangvid, der er professor og ekspert i de finansielle markeder ved CBS, har udtrykt det:

"Jeg mener, at bankunionen er en meget stor overgivelse af noget beslutningskompetence, da det vil være i Frankfurt, at det kan besluttes, at en stor dansk bank skal lukkes, og at det ikke er os selv i Danmark, der tager den beslutning."

EU kan, hvis vi går med i bankunionen, lukke danske banker. Samtidig kan bankunionen betyde, at vi kommer til at betale for krakkede banker i andre europæiske lande.

EU-tilhængerne vil argumentere for, at bankunionen vil være til fordel for realkreditten og både store og små banker i Danmark.
Det skal de være så velkomne til. Det er jo en holdningssag, om man tror på mere EU-integration på finansområdet eller om man tror på dansk selvbestemmelse over danske banker.

Men en dansk analyse, der konkluderer, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, vil for mig at se være en politisk konklusion. Ikke en økonomisk. Ikke en juridisk. Men en ren holdningstilkendegivelse.

Om Danmark skal deltage i bankunionen er udelukkende et politisk spørgsmål.

Som Thomas Andersen økonomiprofessor fra SDU har udtrykt det:

"Deltagelse i bankunionen er i bund og grund en politisk beslutning, eftersom den både indebærer dansk suverænitetsafgivelse og yderligere europæisk integration."

Lige meget, hvordan embedsmændene tolker diverse paragraffer er bankunionen en så massiv afgivelse af beslutningskompetence, suverænitet og demokrati, at det mindste regeringen kan gøre, er at spørge den danske befolkning.

Det ønske forbliver desværre nok ikke andet end et ønske. Det er embedsmændene i disse minutter ved at slå knude på sig selv for at sørge for.
Bloggen er skrevet af Rina Ronja Kari og bragt på Politiko.