Blog

Tak til Ryanair – men smut igen


Af MEP Rina Ronja Kari

Jeg synes, at der er én ting, som vi bør takke Ryanair for, nemlig deres hudløse ærlighed, når f.eks. kommerciel direktør David O’Brien siger ”… Og [EU-] domstolen kan nå frem til, at den danske model ganske enkelt ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne, hvilket vi jo mener”. Se hans udtalelser her.

Det er jo ganske klar tale.

Det er Ryanairs opfattelse at Den Danske Model, den hvor arbejdsgivere og arbejdstagere forhandler sig frem til kollektive overenskomster, ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne.

I hvert fald ikke, når arbejdstagerne må tage konfliktredskaber som sympatiblokader i brug.

Med andre ord: Hvis arbejdstagerne har effektive redskaber til at kræve overenskomst, altså redskaber, som kan mærkes hos arbejdsgiverne, ja så er der ét problem.

Nu er det jo ikke sikkert, at en eventuel sag vil falde ud til fordel for Ryanair ved EU-domstolen. Men i sig selv er det et problem, at vi er nået til et punkt, hvor det er helt naturligt at store virksomheder kan trække hele den danske model for EU-domstolen.

På den måde kommer EU-domstolen til at bestemme over denne model.

Det har vi godt nok vidst længe, vi så det jo blandt andet med Laval-dommen fra Sverige, hvor den svenske fagbevægelses blokade blev dømt ulovlig, og vi har set det med flere andre domme efterfølgende.

Når EU-domstolen skal vælge mellem faglige rettigheder på den ene side og EU’s indre marked på den anden side, så dømmer den ganske ofte til fordel for det indre marked.

Ser vi på luftfartsbranchen er det åbenlyst, at der er enorme problemer med social dumping.

Flere luftfartsvirksomheder snor sig på en række besynderlige måder for at undgå overenskomster.

Det sker f.eks. via vikarbureau, udflagning til lande med særlige gunstige vilkår (her er blandt andet Irland flittigt brugt) og andre smarte tricks.

Resultatet er et voldsomt pres på arbejdernes løn- og arbejdsvilkår – ja og vores alle sammes sikkerhed oppe i luften. Trætte styrmænd, der har arbejdet op mod 60 timer om ugen, er nok ikke helt så kvikke og klar til at håndtere farlige situationer, som én der arbejder lidt mere humant.

Dermed bliver kampen om Ryanair og de andre sociale dumping-selskaber også en kamp for hele den danske model OG vores egen sikkerhed.

Der er ekstra meget at tabe for hele samfundet i den kamp. Men lige så meget at vinde.

At EU-begejstrede politikere så har valgt at give Ryanair et så magtfuldt våben som EU-domstolen, det kan man undre sig længe over!

I mellemtiden kan vi andre jo bare være glade for, at Ryanair i det mindste er klare i spyttet om formålet med EU’s indre marked. Det er så op til os alle at bekæmpe angrebene på den danske model.

Både fra Ryanair og fra EU.