Blog

Whistleblower-forfølgelse skal gøres til EU-lov


I dag er retssagen mod whistleblowerne i LuxLeaks-sagen startet op i Luxembourg.

Den tidligere ansatte i revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers, Antoine Deltour, er sammen med sin kollega Raphael Halet anklaget for at have afsløret dokumentation for, hvordan Luxembourg gav lukrative skatterabatter til multinationale selskaber, hvis de kanaliserede deres overskud fra andre europæiske lande til landet. Det skete mens EU-kommissionens nuværende formand, Jean-Claude Juncker, var skatteminister og siden premierminister i det lille fyrstedømme.

EU vil give store virksomheder mulighed for at udsætte whistle-blowere og journalister i resten af unionen for den retsforfølgelse, som Deltour lige nu oplever i Luxembourg.

Afsløringerne skete blandt andet gennem den internationale organisation for undersøgende journalister, ICIJ, som også står bag PanamaPapers-afsløringerne, og førte til ros fra både EU-kommissionen og de fleste europæiske regeringer.

Og nu sidder de to whistleblowere altså på anklagebænken med en trussel om 10 års fængselsstraf i en retssag som medier og journalister kalder “et angreb på pressefriheden” og en “ren straffeaktion”. Også en fransk journalist er blevet anklaget.

Nye EU-regler på vej

Men er forfølgelsen af whistleblowere så en praksis, som er forbeholdt landet Luxembourg?

Desværre ikke. Deltour og Halet er anklaget for at have “stjålet og viderebragt forretningshemmeligheder” – en forbrydelse, som kan give op til 10 års fængsel i Luxembourg.

Og netop den formulering går igen i et kontroversielt direktiv, som EU-parlamentet vedtog forrige uge – det såkaldte Trade Secrets Directive.

Direktivet skal gøre det lettere for virksomheder at retsforfølge folk, der står bag tyveri af forretningshemmeligheder. Eller lækager af forretningshemmeligheder, om man vil, for en lang række presseorganisationer har protesteret mod direktivet, som de mener er et alvorligt angreb på pressefriheden og whistlebloweres ytringsfrihed.

Direktivet, som har været undervejs siden 2013, blev oprindeligt sat i gang af EU-kommissionen efter opfordring fra de multinationale virksomheders lobbyorganisationer. Konkret indfører det en fælles juridisk definition af forretningshemmeligheder på EU-plan og forpligter medlemslandene til at sikre, at virksomheder kan rejse retssag mod folk, der lækker forretningshemmeligheder og kræve kompensation.

FN har for nyligt i et nyt direktiv opfordret sine medlemsstater til at sikre beskyttelse af whistleblowere i deres lovgivning. EU-direktivet gør det modsatte.

Det slår ganske vist fast i nogle meget generelle vendinger, at det er vigtigt, at det ikke fører til indskrænkninger i pressefriheden eller angreb på whistleblowere, som afslører ulovligheder. Men bevisbyrden for, om der er tale om ulovligheder, bliver lagt på journalister og whistleblowerne selv. Hvis det ikke kan dokumenteres, skal retslige skridt ikke forhindres, påpeger direktivet.

Der er ingen bestemmelser om at beskytte whistleblowere eller journalister i direktivet. Og et forslag om at udskyde det hele for at give embedsværket tid til at lave sådanne bestemmelser blev blankt afvist.

Med andre ord: EU vil give store virksomheder mulighed for at udsætte whistleblowere og journalister i resten af unionen for den retsforfølgelse, som Deltour og Halet lige nu oplever i Luxembourg.

Direktivet om forretningshemmeligheder blev vedtaget, blandt andet med støtte fra de danske socialdemokrater og DF’ere, og medlemslandene har nu to år til at finde ud af, hvordan det nye direktiv skal indarbejdes i den nationale lovgivning. Jeg håber, at danske journalister og rettighedsorganisationer vil hjælpe med at holde et skarpt øje med de danske politikere i den forbindelse. Det vil vi i hvert fald!

De skyldige går fri

Og de ansvarlige for de forbrydelser, som whistleblowerne risikerer deres frihed for at have afsløret? De går som sædvanlig fri.

Efter LuxLeaks-afsløringerne forsøgte jeg og en række andre parlamentarikere at rejse mistillidsvotum til Juncker for at få ham til at gå af. Men et stort flertal i parlamentet fredede ham, og i dag er en stadig kommissionsformand. Nogle af MEP’erne forsøgte endda at være sjove ved at argumentere med, at “nu ved vi da, at han har kompetence indenfor området!”.

Jeg tror ikke, at Deltour og Halet kan se det sjove fra deres plads i retssalen i Luxembourg. Jeg kan i hvert fald ikke.

Parlamentet nedsatte også et tandløst udvalg for at se nærmere på spørgsmålet om skattely. Her halvandet år efter er der holdt en meget lang stribe af møder og vedtaget en utilstrækkelig rapport, men ingen konkrete forslag er kommet på bordet. Og Juncker er aldrig blevet undersøgt.

På den måde gentager EU den skammelige tradition fra lignende sager både i USA, Danmark og resten unionen: Whistleblowerne bliver forfulgt, mens deres afsløringer aldrig bliver undersøgt og de skyldige går fri.

Det er både uretfærdigt og skadeligt for demokratiet, og derfor har jeg også i dag skrevet under på en støtteerklæring for Antoine Deltour – jeg håber, at du vil gøre det samme.

Og så vil vi i Folkebevægelsen selvfølgelig fortsat kæmpe for at vende situationen om, så afsløringerne bliver ordentligt undersøgt og whistleblowerne får den beskyttelse, de har krav på.


Indlægget har tidligere været bragt på Politiko.dk