fbpx Skip to content

Nyt strategipapir om EU’s fremtid fremlagt

Et nyt strategisk papir fremlagt EU’s præsident, Herman Van Rompuy, skal klarlægge EU’s fremtid de kommende år. Papiret skal forsøge at koble medlemsstaternes bekymringer om EU’s udviling de seneste år.

Papiret er ifølge netavisen euobserver.com et samsurium af alle medlemsstaternes ønsker. Det indeholder derfor væsentlige elementer som både det tyske ønske om øget styring og økonomisk politikkoordinering i eurozonen og franske og italienske om ‘mere solidaritet’ og ‘åbenhed over for ikke-eurolande’ inkluderet.

Strategipapiret er anden udgave, og derfor er et par af de kontroversielle elementer trukket ud. Det drejer sig blandt om spørgsmålet om ‘spitzenkandidaten’ (kampagnen mellem fire kandidater om at blive EU-kommissionens formand), som er blevet slettet. Ligeledes er de nationale parlamenters rolle blevet udvandet, så de ikke længere skal fylde så stor en rolle og kun have en deltagende rolle i beslutningsprocessen.

Et andet stort spørgsmål er om den frie bevægelighed for arbejdskraften. Her tager papiret højde for den britiske skepsis for ‘velfærdsturisme’. Samtidig debatteres spørgsmålet om EU’s ydre grænser som et “spørgsmål, der kræver solidaritet og ansvarlighed, og også moderne styring af Unionens eksterne grænser“.

En tredje prioritet er hele spørgsmålet om en energiunion, som er blevet mere relevant efter Rusland-Ukraine-konflitken. Her kalder papiret “mod en energiunion” og at øge EU’s “kollektive forhandlingskraft“.

Teksten forventes at blive godkendt på Rådsmødet på torsdag d. 26. juni

Du kan læse artiklen her: http://euobserver.com/eu-elections/124704

Back To Top