skip to Main Content

Nytår: 40 år for meget i EU

1. januar var det 40 år siden, at Danmark trådte ind i EF som blev til EU. Det blev kommenteret i nytårstalerne af både statsminister Helle Thorning-Schmidt og dronning Margrethe.

”Før vi kom ind i det europæiske fællesskab, var der bekymringer. Kunne vi bevare det særligt danske? Kunne vi klare konkurrencen? Her 40 år efter kan vi svare ja på begge spørgsmål. Vi fik en stærkere stemme i verden, end vi ville have alene. Og vi fik mere velstand ved at handle med vores naboer”, sagde statsministeren bland andet.

– Det er noget vrøvl. Danmark har altid handlet med sine naboer og vil altid gøre det, sådan som lande gør det i hele Verden. Men EU-medlemskabet har ikke givet mere velstand. Tværtimod har vi generelt mere velstand og beskæftigelse end de lande, som har fulgt taktstokken fra Bruxelles i tykt og tyndt uden undtagelser, udtaler Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
— Og fakta er også, at et EU-frit land som Norge har kunnet gøre langt mere i internationale sammenhæng end Danmark kan, når udenrigspolitikken dikteres af EU. EU har i årtier trukket Danmark i en forkert retning. Vi har været med 40 år for meget.

Dronningens kom også ind på EU i sin tale, hun sagde bl.a:
”Med vor indtræden gjorde vi dét tydeligt, som altid har været vore betingelser både økonomisk og geografisk: at vi er en del af den verdensdel, som kaldes Europa, at hele vor kultur, vor historie, vor dagligdag er præget af, at vi er en del af Europa. Det var et stort skridt for os, og det har heller ikke stået uimodsagt”.

– Dronningen har helt ret i, at medlemskabet af EF/EU har været modsagt, og det endda mange gange. Store dele af befolkningen har jo f.eks. modsat sig Euroen og gør det fortsat i dag. Det betyder dog ikke, at vi i Folkebevægelsen kunne drømme om at modsætte os, at vi er en del af Europa ”“ og en del af Verden, fastslår Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen.


Læs mere pp Altinget.dk:
Om statsministerens tale – klik her!Om dronningens tale – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk