skip to Main Content

Nytårstalen og EU

Bragt (let beskåret) i Jyske Vestkysten

EU-bevægelsens formand Erik Boel er skuffet over, at Danmarks statsminister og EUs formand i det kommende halve år, Helle Thorning-Schmidt, stort set ikke sagde noget om EU i sin nytårstale. Han frygter, at regeringen vil svigte løftet om at afskaffe to af vores fire EU-undtagelser. Helst ser Boel alle undtagelser afskaffet. Ikke mindst euro-undtagelsen, som 71 pct. af danskerne ellers vil bevare.

Virkeligheden er bare, at begejstringen for hele EU-projektet er så markant faldende – og af gode grunde – at det vil være politisk selvmord at sende EU-spørgsmål til folkeafstemning. Man kunne håbe, at statsministerens manglende ord om EU handler om respekt for demokratiet og befolkningen, men det tyder ikke på det. Ellers ville hun ikke have så travlt med at tilslutte Danmark den nye europagt, som betyder en voldsom undergravelse af euro-undtagelsen og vores økonomiske selvbestemmelse ”“ og det endda helt uden en folkeafstemning.

Døm ikke kun statsministeren på hendes ord – eller mangel på samme – men også på hendes handlinger, som er langt mere fatale.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk