Du kan hente den parlamentariske beretning her:

Word - 102.5 kb

Eller læse den herunder:

INDLEDNING

Det sidste år har stået i parlamentsvalgets tegn. For det første i form af forberedelsen og gennemførelsen af mandatskiftet mellem Søren Søndergård og Rina Ronja Kari. Faktisk skrev Folkebevægelsen historie da det lykkedes at gennemføre skiftet fra den ene dag til den anden.

Mandatskiftet indebar ikke bare en olympisk-bedrift i bureaukratiske krumspring. Det indebar også udtænkningen og forberedelsen af en række initiativer så Rina kunne "hit the ground running" - eller på dansk "komme i sving med det samme". Således fik vi Rina på talerstolen i Strasbourg adskillige fra februar til april. Rina fik også stillet forslag til omkring 20 betænkninger om alt fra jernbane-liberalisering til NSA-aflytning, samt afholdt en konference om social-dumping i flybranchen, hvor primært piloter bliver udnyttet af deres respektive arbejdsgiver til at være "falske selvstændige" i deres eget firma som så skal leje deres arbejdskraft ud til et flyselskab eller bemandingsbureau som pilot. På den måde undgår arbejdsgiveren alle deres arbejdsgiverforpligtigelser såsom barsel, løn under sygdom, social sikring osv.

For det andet i form af forberedelsen og gennemførelsen af valgkampen, hvor hele kontoret arbejdede i Danmark. Og sidst men ikke mindst i form af konstitueringen af det nye parlament, hvor vi har arbejdet hårdt på at sikre Folkebevægelsen en plads i nogle af de udvalg som i dag er centrale i kampen for mere eller mindre magt til EU.

Det nye parlament
Samlet set er de EU-kritiske partier vokset. De er blandt andet vokset som reaktion på de udemokratiske nedskæringer, der først og fremmest har betydet arbejdsløshed og ringere levevilkår for almindelige mennesker.

De er samtidig en reaktion på midterpartiernes grænseløse begejstring og støtte til det EU, som har dikteret disse nedskæringer.

Ved parlamentsvalget blev en stemme på de EU-kritiske partier nærmest en stemme mod systemet og den politiske elite.

Kan vi være glade for det i Folkebevægelsen? Både og...

Vi kan være glade for, at vi genvandt vores mandat og førte en flot valgkamp sammen. Vi kan også være glade for, at offentligheden for alvor har fået øje for de konsekvenser af EU-medlemskabet, som vi har advaret om i langt tid.

Men dér stopper festen.

Det er desværre ikke den internationalistiske og solidariske EU-modstand som Folkebevægelsen repræsenterer, der er gået frem.

De, som især er gået frem, er de højre-nationalistiske partier. En række af disse partier er imod eller kritiske overfor EU, men deres alternativ er ikke folkestyre og et ligeberettiget internationalt samarbejde.

Det er disse kræfter, der samlet set har formået at samle utilfredsheden op og give den retning.

Men som bekendt vindes kampen ikke ved et parlamentsvalg men mellem valgene. De næste fem år skal Folkebevægelsen derfor blandt andet bruge til at fremme og styrke den solidariske og demokratiske EU-modstand, som det reelle alternativ til den politiske EU-elite.

1. DET PARLAMENTARISKE ARBEJDE
Folkebevægelsens parlamentariske arbejde udføres ud fra følgende principper:

Vi stemmer/arbejder imod mere overførsel af magt til EU.
Vi stemmer/arbejder for at føre beslutninger tilbage til de nationale parlamenter.
Vi stemmer/arbejder i overensstemmelse med forsvaret for den skandinaviske velfærdsmodel, Folkebevægelsens idegrundlag samt opstillingsgrundlaget ved 2014-valget.

1.1 Udvalgene
EU-parlamentets udvalg er den primære platform for det parlamentariske arbejde. Det er her de egentlige forhandlinger foregår om EU’s lovgivning og politikker. Der er i alt 20 faste udvalg i EU-parlamentet, som dækker de forskellige områder, som EU laver lovgivning på.

Hvert medlem af EU-parlamentet har ret til være fuldt medlem af mindst et udvalg, samt til mindst en suppleant plads i et andet udvalg.

Rina er udpeget til fuldt medlem af EU-parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, samt Udvalget om Budgetkontrol. Hun er desuden suppleant i Udvalget om Økonomi og Valuta.

I Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender er hun desuden blevet til koordinator for GUE/NGL-gruppen, som Rina er tilknyttet i EU-parlamentet.

Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Sagsområderne for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) omfatter blandt andet arbejdstagernes fri bevægelighed, beskæftigelsespolitik samt alle aspekter af social- og arbejdsmarkedspolitik såsom arbejdsvilkår, sikkerhed, social sikring og social beskyttelse.

Det er første gang Folkebevægelsen er repræsenteret i dette udvalg. Den nye prioritet i udvalget skyldes Folkebevægelsens mangeårige indsats med at sætte fokus på og bekæmpe social dumping. Det var ikke mindst en mærkesag for Rina under valgkampen til EU-parlamentet. Som medlem af udvalget vil hun arbejde for at bekæmpe EU’s pres på den danske model – samt arbejde for medlandenes ret til at gå foran i kampen mod slyngelvirksomheder og den sociale dumping.

Budgetkontrol
Udvalget for Budgetkontrol (CONT) fører kontrol med hvorvidt EU’s budget er blevet gennemført i overensstemmelse med reglerne, om de politiske mål er nået og om borgerne får merværdi af EU-budgettet. Udvalget fører revision med alle EU-institutioners regnskaber.

Folkebevægelsens tidligere medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergård, har i mange år brugt udvalget som en platform til at holde øje med snyd, svindel og svig med de skattefinansieret EU-midler. Han udarbejdede bla. en rapport for udvalget som påviste hvordan en del af EU-nødhjælpsmidler, som skulle gå til jordskælvsofre i Italien, var endt i lommerne på organiseret kriminalitet mens den italienske regering og EU-kommissionen vendte det blinde øje til.

Økonomi og Valuta
Selvom EU-kommissionen hævder noget andet, så er EU stadig i krise. Spørg bare de 26 millioner europæere, som i dag er arbejdsløse. Arbejdsløsheden skyldes blandt andet EU’s umenneskelige nedskæringspolitik, der alene har haft til formål at redde euroen og de skruppelløse banker samt at give EU kontrollen med medlemslandenes økonomiske politikker.

Alt tyder på, at EU-lederne og EU-kommissionen planlægger nye tiltag til mere økonomisk integration. For eksempel ønsker Tyskland en EU-budget Zar, som skal godkende alle medlemslandenes budgetter, før de kan træde i kraft.

Den udvikling skal vi have vendt. Det kan vi ganske vist ikke gøre alene fra en plads i et parlamentet, men Udvalget om Økonomi og Valuta (ECON) er en god platform for dette arbejde.

1.2 Den nye EU-Kommission
Et af kontorets første opgaver efter parlamentsvalget var at tage stilling til Jean-Claude Junckers nye Kommission. Som EU’s folkevalgte institution er det op til EU-parlamentet at godkende den nye Kommission.

Hver kommissærkandidat har været til høring i et eller flere af de udvalg i EU-parlamentet som den pågældende kommissær skal arbejde sammen med i fremtiden.

Processen har overordnet været et uskønt drama, hvor den ene studehandel efter den anden mellem socialdemokraterne og de konservative har sikret en række meget tvivlsomme kandidater igennem.

Rina grillede Vestager
Den tidligere vicestatsminister og Radikale leder Margrethe Vestager, som er blevet udpeget til Konkurrencekommissær blev hørt i Udvalget om Økonomi og Valuta, hvor Rina er suppleant.

Dermed fik Rina mulighed for at udspørge Vestager om hun vil forsvare det danske RUT-register, som hun selv har været med til at vedtage - men som blandt flere i EU betragtes som diskriminerende og konkurrenceforvridende.

Vestager svarede, at hun til enhver tid bakkede op om ordnede forhold på arbejdsmarked men afslørede samtidig, at hun synes, det var en god ide at kigge på om det danske RUT-register er gået for vidt, og hun beskrev det som værende meget bureaukratisk.

Dermed slår Vestager altså tvivl om et af fagbevægelsens og SKATs centrale værktøjer til at sikre ordentlige forhold og bekæmpe skattesnyd.

1.3 EU’s økonomiske diktater
Som i de forgangne år siden krisens start har det været en hovedprioritet for kontoret at give EU’s nedskæringspolitik modstand.

Med lysets hast har EU i løbet af krisen gennemført en række økonomiske reformer, som har haft tre formål:

For det første at etablere en fortælling om, at krisen i EU skyldes et overforbrug i den offentlige sektor (uden at nævne at overforbruget i vidt omfang blev skabt ved at give massive redningspakker til bankerne, da finanskrisen eksploderede).

For det andet at lade almindelige mennesker betale for krisen gennem arbejdsløshed, lønnedgang og nedskæringer i velfærden.

For det tredje og frem for alt at give EU endnu mere magt til at bestemme over medlemslandenes økonomiske politikker.

EU’s krisepolitik og propaganda
Som led i den årlige nedskæringsøvelse, Det Europæiske Semester, har kontoret stillet en række ændringsforslag til EU’s økonomiske styring af medlemslandenes økonomiske politik.

Det Europæiske Semester blev introduceret i 2011, som et svar på den økonomiske krise i EU. Det er et instrument, som har givet EU væsentlig magt over medlemslandenes finanslove – særligt eurolandenes.

Rationalet er, at den økonomiske krise skyldtes, at medlemslandene – og særligt medlemslandenes parlamenter - ikke har været i stand til at føre en sund og ansvarlig økonomisk politik, hvilket i 2009 førte til en massiv offentlig gældskrise. Derfor er det bedre fremover at lade EU-kommissionens teknokrater planlægge medlemslandenes budgetter.

Over hele linjen har det betydet nedskæringer på de offentlige budgetter. For eksempel var både efterlønsreformen og dagpengereformen ’anbefalinger’ fra Det Europæiske Semester.

Semesteret er en årlig cyklus. Blandt de vigtigste begivenheder i denne cyklus er EU-kommissionens årlige vækstprognose, som offentliggøres i november.

På baggrund af vækstprognosen vedtager både Rådet og EU-parlamentet nogle overordnede guidelines i marts om den økonomiske styring af EU’s økonomier.

I april meddeler medlemslandene EU-kommissionen deres planer for den næstkommende finanslovs økonomiske reformer.

På baggrund af disse planer offentliggør Kommissionen i maj de landespecifikke henstillinger til hvert enkelt medlemsland, som vedtages af Ministerrådet i juni/juli måned.

Først da kan finanslovsforhandlingerne i de enkelte medlemslandes parlamenter gå i gang. I løbet af denne proces kommenterer EU-parlamentet på medlemslandenes implementering af de økonomiske henstillinger. Vi befinder os i øjeblikket på dette stadie i cyklussen.

EU-parlamentets Udvalg om Økonomi og Valuta - med input fra bl.a. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender - er derfor i gang med at vedtage sin beslutning om medlemslandenes implementering af de landespecifikke henstillinger. Samtidig skal EU-parlamentet give fremadrettet input til Kommissionens næstkommende vækstprognose.

Den overordnede fortælling fra flertallet i EU-parlamentet er, at EU er på vej ud af krisen. Det skyldes først og fremmest, at EU har overtaget koordineringen af medlemslandes økonomier, og for det andet skyldes det nedskæringerne på de offentlige budgetter.

Betyder det så, at EU vil indstille nedskæringsoffensiven?

Svaret er nej.

Nu skyldes det dog ikke længere en offentlig gældskrise. Fortællingen er i stedet, at hvis EU skal gribe opsvinget og for alvor komme ud af krisen, så kræver det, at EU’s økonomier bliver langt mere konkurrencedygtige i forhold til omverden. Det kræver ikke blot nedskæringer men også tættere europæisk integration samt fortsatte reformer af arbejdsmarkedet, pensionsordninger og velfærdssystemerne.

Som det fremgår, er den økonomiske kamp i EU i høj grad en kamp på ord om krisens årsag og løsning. Derfor har kontoret stillet en stribe ændringsforslag under udvalgsbehandlingen, som har haft følgende budskaber:

Krisen i EU er på ingen måde overstået. EU-landene kæmper med historisk høj arbejdsløshed og fattigdom. Al EU-snak om at krisen skulle være overstået er ikke bare usmageligt og respektløst men er fuldstændig afkoblet fra virkeligheden.

EU’s nedskæringsmedicin har ikke virket men har tværtimod forlænget krisen for arbejdsløse og almindelige lønmodtagere.

Det Europæiske Semester og de landespecifikke henstillinger er et brud på medlemslandenes selvbestemmelse. En sund økonomisk politik er en demokratisk økonomisk politik. Derfor skal EU-kommissionen ikke blande sig i medlemslandenes økonomiske reformer.

Hvis almindelige mennesker skal ud af krisen, kræver det, at medlemslandene frigør sig fra EU’s nedskæringspolitik og begynder at investere i jobs og velfærd.

At Kommissionen skal blande sig udenom løn-dannelsen i medlemslandene, samt at offentlige investeringer i velfærd og infrastruktur er nødvendige og produktive investeringer - og ikke blot røde tal på bundlinjen, som Kommissionens regnedrenge skal slå borgerne i hoved med når de udregner det strukturelleunderskud.

Ingen euro uden folkeafstemning
Som suppleant i Udvalget om Økonomi og Valuta var Rina skyggeordfører på EU-parlaments behandling af Litauens indførelse af euroen.

Rina anbefalede EU-parlamentet at afvise Kommissionens forslag om at lade Litauen indføre euroen.

Under behandlingen i Udvalget om Økonomi og Valuta lagde hun først og fremmest vægt på, at Litauen ikke havde afholdt folkeafstemning om euroen, trods flere meningsmålinger - bla. fra Kommissionen - viste, at mere end halvdelen af litauerne var imod euroen. For en demokrat er dèt forhold i sig selv en tilstrækkelig grund til at være imod Litauens indførelse af euroen.

Derudover lagde Rina vægt på, at Litauen har gennemført en række nedskæringspolitikker for at leve op til euroens konvergenskrav, der har skabt yderligere arbejdsløshed og betydet, at mange Litauer nu har forladt landet.

Samtidig fremførte Rina en mere grundlæggende kritik af euroens konstruktion, som har forstærket den økonomiske ulighed mellem forskellige EU-lande samt betydet mere overførelse af magt til EU over medlemslandenes finanspolitik.

Rinas ændringsforslag blev dog stemt ned af flertallet på EU-parlamentets plenar samling i juli, men fik stor opbakning fra sin politiske gruppe. Litauen indfører euroen 1. januar 2015.

Vores arbejde med Litauens indførelse af euroen ligger i forlængelse af Folkebevægelsens Landsmøde i 2013, hvor den internationale træskopris blev overrakt til letten Iveta Grigule for sin modstand mod Letlands indførelse af euroen. Iveta Grigule er i dag medlem af EU-parlamentet og sidder i højrefløjsgruppen, Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati (EFDD).

1.4 Social dumping og velfærdsforringelser

Nej til EU-privatisering af togtrafikken
I forbindelse med behandlingen af EU’s fjerde jernbane pakke fremsatte EU-parlamentets Transportudvalg et forslag om, at medlemslandene skal sikre "et minimumsserviceniveau under strejker inden for offentlig transport".

Forslaget ville indebære et frontalangreb på strejkeretten. Derfor deltog kontoret i europæiske transportarbejderes mobilisering mod forslaget og resten af jernbanepakken. Forslaget blev heldigvis stemt ned bla. med Folkebevægelsens mandat.

Morten Messerschmidt (DF) stemte for forslaget. Det er trods, at DF ofte fremstiller sig selv – ikke mindst under parlamentsvalget - som forsvarere af den danske model.

Den fjerde jernbanepakke er stadig under behandling og vil fortsat være en prioritet for kontoret, da formålet med pakken er en fuldstændig åbning i 2022 af den nationale passagertransport for konkurrence i EU.

Det vil betyde yderligere privatisering af den offentlige transport og dårligere forhold og sikkerhed for passagerne og de ansatte ved jernbanen.

Stop social dumping på vinger
Lavprisflyselskaber som Ryan Air, Norwegian og Easy Jet kan tilbyde kunderne meget billige flybilletter.

Det kan de på bekostning af sikkerheden og arbejdsvilkårene for kabine personalet, ground handling personalet og piloterne samt service kvaliteten og sikkerheden for kunderne.

Derfor har Rina afholdt en international høring i EU-parlamentet i samarbejde med 3F Kastrup, som har sat fokus på lavprisflyselskabernes behandling af de ansatte og kunderne samt deres praksis med skatte unddragelse.

Fagforeninger, politikere og eksperter fra store dele af EU deltog i konferencen.

EU giver tilskud til udflytning af arbejdspladser
Virksomheder må ikke modtage EU-midler til investeringer, der fører til nedlæggelse af arbejdspladser i samme firma i en anden region i EU. Alligevel har bl.a. Coloplast modtaget over 37 millioner kroner i støtte fra EU til at flytte omkring 600 arbejdspladser fra især Humlebæk og Kokkedal til Ungarn. Rina har rejst sagen overfor EU-kommissionen og i EU-parlamentet, som på Rinas initiativ har vedtaget en opfordring til EU-kommissionen om at EU-strukturfondsmidlerne ikke må anvendes på en måde, der direkte eller indirekte understøtter relokalisering af tjenesteydelser eller produktion til andre medlemsstater.

EU-kommissionen tolker reglerne sådan, at når bare der er tale om udflytning af mindre end 100 arbejdspladser, så er der intet problem. Vi kan selvfølgelig ikke acceptere at EU presser løn- og arbejdsforhold i Danmark ved at give tilskud til at virksomheder flytter arbejdspladser til lavtlønslande. Rina vil derfor - i parløb med bl.a. 3F - fortsætte kampen for at få EU-kommissionen til at leve op til egne regler.

RUT-registeret under pres
EU-kommissionen har i over et år ført en såkaldt uformel dialog med den danske regering om at få RUT-registeret ændret. Registeret indeholder oplysninger om udenlandske tjenesteydelser i Danmark.
I kulissen står den polske regering, som lægger pres på Kommissionen for at få ulovliggjort den danske fagbevægelses adgang til RUT-registeret. Polen vil have det ændret så oplysninger om udenlandske virksomheders navn, arbejdssted og arbejdsperiode ikke længere er offentligt tilgængelige.
Registeret er et vigtigt redskab i kampen mod social-dumping fordi det er fagbevægelsens vigtigste redskab til at få kontakt med udenlandske virksomheder med henblik på at forhandle overenskomst.
Den uformelle dialog er skridtet før en officiel åbningsskrivelse, hvor Kommissionen kræver registret ændret. Sker det ikke er næste skridt en retssag ved EU-domstolen.
Ifølge den danske regering sikrer Håndhævelsesdirektivet, som blev vedtaget i EU i foråret, det danske RUT-register. Men når EU-domstolen afgøre en sag lægger den mest vægt på EU-traktaten, og i den står der, at medlemsstaterne ikke må lave særregler for virksomheder eller borger fra andre EU-lande, undtagen, hvis den nationale sikkerhed eller grundlæggende velfærd er på spil.
Dette var netop en af vores bekymringer da Håndhævelsesdirektivet blev vedtaget. Mens socialdemokraterne jublede, var vi bekymret over de begrænsninger direktivet pålægger medlemslandene i kampen mod social-dumping. F.eks. i forhold til at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter.

I den henseende er vores bekymring blevet bekræftet. EU-domstolen har netop dømt en tysk lov om kædeansvarlig ulovlig, fordi den begrænser konkurrence på løn mellem landene.

Sagen drejer sig om, at bystyret i Dortmund - i forbindelse med et udbud om digitalisering i overensstemmelse med lovgivningen - stillede krav om, at de der udfører arbejdet skal have en timeløn på mindst 65 kroner i timen. Men den regel må ikke gælde for ansatte i firmaer i andre lande, siger EU-domstolen. Domstolen mener nemlig, at reglen begrænser den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Dermed kommer reglerne kun til at sikre lønnen, hvis det er tysk-ansatte der får opgaven.
Med dommen bliver det gjort til en rettighed for firmaer i andre lande at underbyde lokale firmær ved hjælp af lavere lønninger.

1.5 Kampen mod svindel og lukkethed

Rina sikrer mere kontrol med lobbyisterne
En af Rinas første opgaver efter hun overtog mandatet fra Søren Søndergård var i slutningen af sidste valgperiode, hvor hun blev udpeget til skyggeordfører på revisionen af EU’s frivillige lobbyregister.

EU’s hovedstad, Bruxelles, er ikke bare hjemsted for NATO og de mest centrale EU-institutioner, som Kommissionen, Rådet og EU-parlamentet, men er ifølge EU-kommissionen også vært for 32.500 professionelle lobbyister.

Mere end to tredjedele repræsenterer det private erhvervsliv - mens NGO’er, sociale bevægelser og fagforeninger er meget svagt repræsenteret.

Samtidig eksisterer der et kompliceret netværk af mere end 1.500 industri lobbygrupper og hundredvis af advokat firmaer og public affairs bureauer. 500 af verdens største virksomheder – herunder BP, Rolls Royce, BASF, Shell, Deutsche Bank - har deres eget lobbykontor omkring EU-institutionerne. En række af disse holder kontor side om side med EU-institutionerne.

Derudover er lobby erhvervet i Bruxelles en profitabel branche. Ifølge en rapport fra Corporate Eurorpe Observatory bruger den finansielle sektor 900 millioner kroner om året på at lobbye EU-lovgivningen samt beskæftige 1.700 lobbyister.

Men på trods af lobbyismens massive omfang, eksisterer der ingen meningsfuld lovgivning til at regulere og sikre åbenhed omkring lobbyisme i EU. Det gør EU til et ureguleret ‘lobby-ly’.

Det eneste instrument, som er blevet sat i verden, er et frivilligt lobbyregister. Det er frivilligt, om man som interesseorganisation eller lobbyist vil lade sig registrere eller ej. Det er desuden frivilligt hvilke informationer lobbyisterne opgiver.

Et frivilligt register er et register, som er tæt på at være ubrugeligt:

For det første er det umuligt for borgerne reelt at finde ud hvilke interesser, der er på spil, og hvem der er blevet hørt under lovgivningsprocessen.

Love sættes i verden for at fremme og beskytte offentlige interesser og mål og bør derfor reflektere og inddrage den brede offentligheds interesser. Men der er så mange grove eksempler på hvordan, EU-kommissionen har tilpasset et lovforslag i henhold til en snæver kreds af særinteresser.

For eksempel domineres Kommissionens ekspertgrupper – som er de grupper, Kommissionen rådfører sig med inden et lovforslag sendes ud til offentligheden – af private virksomhedsrepræsentanter.

Under forberedelsen til forhandlingerne med USA om en ny frihandelsaftale (TTIP) havde Kommissionen næsten udelukkende rådført sig med det store erhvervsliv. 119 ud af i alt 130 møder med interessegrupper, blev afholdt kun med det private erhvervsliv og deres lobbygrupper.

For det andet, betyder fraværet af reel gennemsigtighed en større risiko for korruption. Selvfølgelig er der allerede lovgivning mod korruption. Men alt andet end lige er gennemsigtighed det bedste instrument til at sikre, at korruption ikke forekommer.

Det tredje problem er, at vi ikke har et præcist billede af hvor stor en rolle, finansielle midler spiller for EU’s demokrati. Meget tyder dog på, at man skal have penge for at blive hørt i EU.

Vi kan i hvert fald med sikkerhed sige, at de store erhvervsinteresser bruger mange penge på at få indflydelse på EU-lovgivningen. Det kan ikke være helt billigt at have 1.700 finanslobbyister rendende.

Vi kan også med sikkerhed sige, at det er investeringer, der kan betale sig – ellers var vel der ingen grund til at bruge pengene på at lobbye.

Som skyggeordfører har Rina derfor presset hårdt på for indførelsen af et obligatorisk lobbyregister, som bla. pålægger lobbyisterne at oplyse deres klienter samt hvor store summer og hvor mange ansatte, de bruger på at lobbye hvert enkelt stykke lovgivning. Registeret skal samtidig være åbent for offentligheden, så almindelige borgere har mulighed for, at se hvilke interesser EU’s beslutninger afspejler.

Dèt arbejde ser indtil videre ud til at have båret frugt. Kommissionen har foreløbigt sagt, at den vil fremlægge et forslag til et obligatorisk register senest med udgangen af 2016. Dette løfte blev gentaget af den nye EU-kommissionsformand Junckers højre hånd, Frans Timmermans, under kommissærhøringen. Nu må vi se. I EU er der ingen garantier.

Derfor har Rina også krævet, at EU-kommissionen og EU-parlamentet skal vedtage klare regler, som begrænser uregistrerede lobbyisters muligheder for at få adgang til EU-institutionerne: For eksempel skal EU forbyde uregistrerede lobbyister at deltage i EU-kommissionens ekspertgrupper. Det skal desuden være forbudt for MEPere at deltage i events arrangeret af uregistrerede lobbyister. Uregistrerede lobbyister skal desuden fratages retten til at afholde receptioner og events i EU-institutionerne.

Derudover har Rina i forbindelse med vedtagelsen af EU-budgettet for 2015, stillet forslag om budgettet til Kommissionens ekspertgrupper kun kan frigøres, hvis eksperterne er reelt uafhængige og hvis medlemslister, dagsordner m.v. bliver offentligt tilgængeligt.

Skatteunddragelse og hvidvaskning af penge
Samtidig med at EU-borgerne kæmper med massive nedskæringer i den offentlig
velfærd, så mister de europæiske statskasser samlet set 7400 milliarder kroner årligt i skatteunddragelse.

Kapitalflugt til skattely er også et stort problem for udviklingsverden. Alene i 2011 mistede de afrikanske statskasser 333 milliarder kroner på grund af ulovlig kapitalflugt.

EU er nu i gang med at vedtage sin fjerde lovpakke mod hvidvaskning af penge. Men kommissionens forslag vil reelt fastholde status quo samt alle de lovlige sorte huller, hvor multinationale og kriminelle kan vaske deres profit fra skatteunddragelse og kriminelle aktiviteter hvide.

Som suppleant i EU-parlamentets udvalg om Økonomi og Valuta er Rina blev udpeget som skyggeordfører for lovpakken.

Kontorets hovedprioritet er at gøre op med skuffeselskaber ved at indføre et slags kædeansvar (kaldet ’beneficial ownership’), som betyder, at banker og virksomheder er ansvarlige for at kende identiteten på den eller de personer, der reelt ejer de selskaber eller skuffeselskaber, som de laver forretning med. De oplysninger skal desuden offentliggøres i et offentligt tilgængeligt register.

1.6 Verden er større end EU 
Kontoret prioriterer fortsat at sætte fokus på EU’s rolle i verden. Det er netop under
henvisning til, at EU skulle spille en særlig progressiv rolle i verden til forskel fra for eksempel USA og Kina, at EU-tilhængerne mener, at unionssamarbejdet er helt afgørende.

Ifølge tilhængerne er EU verdens forkæmper for demokrati, fred menneskerettigheder og bekæmpelse af klimaforandringerne. Udenfor EU er der kun afgrunden.

Men kigger man på en række aktuelle internationale konflikter og globale udfordringer, så er det sjældent disse værdier, der kendetegner EU’s relation til omverden.

Det er snarere geopolitiske interesser, jagten på nye eksportmarkeder, adgangen til naturressourcer og energi samt frygten fra migration og terror, som bestemmer EU’s forhold til omverden - ikke mindst når det gælder udviklingslandene.

Den Transatlantiske Frihandelsaftale (TTIP)
Ligesom sidste år har kontoret prioriteret modstanden en ny frihandelsaftale mellem EU og USA – også kaldet TTIP. Dels har Rina deltaget aktivt i den offentlige debat medierne. Og dels har kontorets personale deltaget aktivt i den internationale bevægelse mod TTIP-forhandlingerne.

Rina har desuden været medarrangør på en stor konference i EU-parlamentet, som havde til formål at styrke båndene mellem de parlamentarikere, sociale bevægelser og fagforeninger i EU, som er imod TTIP-forhandlingerne.

Sammen med sin politiske gruppe GUE/NGL i EU-parlamentet, har kontoret desuden udgivet en rapport, som viser, at de økonomiske gevinster ved en frihandelsaftale mellem EU og USA er stærkt overdrevene. Til gengæld vil en aftale betyde store sociale forringelser.

Regeringen, EU-kommissionen, Dansk Industri, Venstre m.fl. hævder, at en dansk familie vil få 4000 DKK ekstra om året som følge af, at varerne bliver billigere. Men ifølge vores rapport, så er det kun den halve historie.

Den anden del af historien er, at varerne kun vil blive billigere fordi en frihandelsaftale med USA vil reducere standarderne på miljøet, sundheden og forbrugernes sikkerhed.

Det er stik imod det mandat den danske regering har fået af Folketinget, som siger, at en frihandelsaftale med USA ikke må betyde forringelser indenfor miljø, forbrugersikkerhed og arbejdstagerrettigheder.

Samtidig viser rapporten, at EU-kommissionens modelberegninger, for hvor meget vækst frihandelsaftalen kan skabe, baserer sig på en fantasiverden, hvor der er fuld beskæftigelse, intet underskud på de offentlige budgetter og fuld mobilitet for lønmodtagere. Bliver man i øvrigt arbejdsløs på grund af den øget konkurrence med frihandelsaftalen, så antages det at man fra den ene dag til den anden finder sig et nyt job enten inden for en ny branche eller sektor.

Disse antagelser ligner dog ikke det EU, vi kender i dag, hvor 26 millioner EU-borgere er arbejdsløse - og hvoraf mange aldrig finder vej ind på arbejdsmarkedet - og hvor mange medlemslande kæmper med en massiv gældskrise efter at have betalt regningen for bankerne.

Kobané
Kobané i det kurdiske selvstyreområde i Syrien er i øjeblikket omringet af styrkerne fra det såkaldte "Islamisk Stat", som har sat alle kræfter ind på at knuse kurderne. Tyrkiet har erklæret sig parat til at gå ind over grænsen og etablere en "sikkerhedszone". I realitet vil dette være lig med en tyrkisk invasion af det kurdiske selvstyreområde i Syrien, hvilket kan bringe våbenhvilen mellem PKK og den tyrkiske stat i fare.

Kontoret har været aktivt involveret i kurdernes kamp for retten til selvbestemmelse. I december sidste år var Søren Søndergård medvært for en stor konference om kurderne og fredsprocessen i Tyrkiet. Dette initiativ følges op af Rina, der sammen med GUE/NGL-gruppen arrangerer en konference om kurderne og den aktuelle situation i mellemøsten. Rina er også blevet støttemedlem af den såkaldte kurdiske venskabsgruppe i Parlamentet, som støtter kurdernes kamp.

Ukraine
I EU-parlamentet nærmest skriger flertallet på en konfrontation med Rusland. Der udtrykkes stor opbakning til NATO og mobiliseringerne langs grænserne.

Der er ingen tvivl om, at Putins handlinger i Krim er fuldstændig uacceptable, men løsningen kan aldrig være en yderligere eskalering af konflikten. Desværre vil associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, som blev godkendt af EU-parlamentet i september, kun eskalere konflikten.

Derfor stemte Rina imod aftalen samtidig med, at hun har fastholdt, at Ukraine sagtens kan have et økonomisk samarbejde med alle sine naboer. Som et alternativ kunne EU have tilbudt en konstruktion, der ikke tvang til Ukraine til at vælge økonomisk samarbejde med EU frem for Rusland.

Vi er nødt til at gå væk fra den her tankegang, hvor EU og NATO-landene skal kæmpe mod Rusland om hvem, Ukraine skal orientere sig imod.

Lige nu er der behov for at alle parter, som har ansvar for den nuværende konflikt, slår koldt vand i blodet og begynder at fokusere på en deeskalering, og dét som den oprindelige konflikt i Ukraine handlede om - nemlig almindelige ukraineres legitime krav om demokrati og et opgør med eliten. Det krav er nu fuldstændig glemt i stormagtspolitik.

Det 29. EU-land
I sommers indledte Israel en massiv offensiv mod Hamas, som resulterede i en fuldstændig utilgivelig massakre af civile palæstinensere.

Derfor har Rina i EU-parlamentet krævet en øjeblikkelig suspendering af EU’s associeringsaftale med Israel, som på papiret er baseret på respekten for menneskerettighederne.

Associeringsaftalen giver bla. Israel adgang til EU’s indre marked samt en række støtteordninger, der har været med til at finansiere udviklingen af Israels højteknologiske militær.

Men først og fremmest betyder associeringsaftalen, at Israel har status af at være EU’s særligt begunstigede samarbejdspartner – mao. et slags 29. medlemsland.

Vestsaharas befrielse
Folkebevægelsen kæmper for retten til national selvbestemmelse. Derfor har Folkebevægelsen længe kæmpet for Vestsaharas befrielse, som desværre modarbejdes af EU.

I årevis har EU støttet den marokkanske besættelse af Vestsahara gennem en fiskeriaftale, som giver EU lov til at tømme Vestsaharas havområde for fisk.

Der er altså tale om dobbeltudnyttelse. Dels den politiske støtte til besættelsen - og dels udplyndringen af Vestsaharas ressourcer, hvilket er I direkte strid med international lov.

I forlængelse af Landsmødets beslutning i 2013 har Vestsaharas selvbestemmelse fortsat været en prioritet for kontoret. I øjeblikket arbejder vi for etableringen af en tværpolitisk gruppe i parlamentet, som skal sikre, at der fortsat bliver sat politisk fokus på besættelsen samt EU’s rolle i denne.

Besættelsen er noget som Kommissionen helst vender det døve øre til, medmindre der er nogen både indenfor og udenfor EU-institutionerne, som råber op.

Klimakrisen
Vi befinder os i en klimakatastrofe. Klimaforandringernes konsekvenser er muligvis ikke så tydelige i Danmark, som de er andre steder i verden.

Men på det afrikanske kontinent betyder konsekvenserne krig, hungersnød og død. Det er ikke noget, der sker en gang i 2030 eller 2050. Det sker i dag.

Under forhandlingerne om EU’s klima- og energipolitik for 2030 har Rina stillet forslag om, at EU skal vedtage et CO2-reduktionsmål på mindst 60% samt et mål for vedvarende energi på mindst 40%. Det er de mål, som anbefales af klima- og miljøorganisationer som Greenpeace og Friends of the Earth (kaldet NOAH i Danmark).

Begge forslag er naturligvis blevet stemt ned af flertallet i EU-parlamentet.

I Folkebevægelsen interesserer vi os for verden, fordi verden er som bekendt større end EU – det samme er klimaet, som heller ikke stopper ved EU’s grænser. Vi forudser, at klimaet igen kommer øverst på den globale dagsorden op til klimatopmødet i Paris 2015.

Det gælder ikke kun for den politiske dagsorden men også for almindelige mennesker. I slutningen af september gik 400.000 mennesker på gaden i New York med kravet om klimaretfærdighed. Det er en klimamobilisering, vi som folkelig bevægelse ikke kan ignorere. Overalt er NGOer og sociale bevægelser begyndt at mobilisere for at lægge pres på verdens store økonomier – det gælder ikke mindst EU.

EU-landene bærer et historisk ansvar for klimaforandringerne og har en stor klimagæld at betale til de lande, hvor klimaforandringerne rammer hårdest.

Folkebevægelsen var meget aktiv i forbindelse med klimatopmødet i København 2009 og bør også være det i forbindelse klimatopmødet i Paris næste år.

EU’s militære grænsekontrol
I forbindelse med vedtagelsen af EU’s budget, har kontoret stillet forslag om at afskaffe EU’s grænsekontrol, Frontex. Den stadige millitarisering af Frontex tvinger flygtninge og migranter ud på stadigt farligere ruter over middelhavet for at komme til Europa.

Alle de penge vi i dag bruger på FRONTEX burde i stedet gå til at støtte Italien og Grækenland med, at modtage den voksende strøm af flygtninge. Samtidig burde midlerne bruges på endnu flere redningsmissioner for at undgå nye tragedier som Lampedusa.

Men desværre mener EU noget andet. Senest har det Italienske EU-formandskab stået i spidsen for en omfattende europæisk politioperation, som havde til formål at pågribe "illegale indvandrere" i EU. Operationen var endnu et skridt i kriminalisering af de tusinder af personer, der søger beskyttelse i Europa.

1.7 Borgernes rettigheder på nettet

Det frie internet valg
Der er ca. 3 milliarder mennesker verden over, der bruger internettet hver eneste dag.

Nettet er samtidig platform for en vildtvoksende ny service industri - se blot tjenesteudbydere som youtube, netflix, apple, facebook osv. Dertil kommer online handel. Alene i England blev der sidste år indkøbt for 850 milliarder kroner over nettet.

Internettet er altså noget som Folkebevægelsen bør forholde sig langt mere til i fremtiden. For der er stærke kræfter på spil, som ønsker at gøre op med det frie internet, som vi kender det i dag, hvor brugerne kan bevæge sig frit og skabe nye platforme for viden, kommunikation og fællesskaber mellem mennesker på tværs af tid dog rum.

I april vedtog EU-parlamentet en pakke nye regler for at skabe et sammenhængende indre marked for al elektronisk kommunikation i EU.

I den forbindelse stillede kontoret en række forslag, som skulle sikre, at internettet ikke blev til en ren pengemaskine for de store telegiganter og internetudbydere.

Men samtidig førte telegiganterne en voldsom lobbykampagne for at få lov til at regulere internettet på en sådan måde, at de ville kunne tjene penge på at give tjenesteudbyderne adgang til forbrugerne mod betaling.

Denne form for regulering af internettet vil de facto betyde en begrænsning af internettet. Det vil betyde, at brugerne kun vil have adgang til de tjenesteudbydere på internettet, som har råd til at betale for adgangen til forbrugerne.

For eksempel er den store tyske internetudbyder, Telekom, gået sammen i et samarbejde med den store tjenesteudbyder, Spotify, som leverer musik. Samarbejdet betyder, at Telekoms kunder vil have nem og hurtig adgang til Spotify’s produkter. Men adgangen til konkurrerende tjenesteudbydere vil blive begrænset og udsat for langsommere nethastighed eller decideret blokering. Dermed vil Telekom og Spotify fjerne det frie internet valg.

Det er ikke svært at forestille sig, at en sådan situation vil lede til monopolisering af internettet. Det er heller ikke svært at forestille sig at tjenesteudbydernes ekstra omkostninger til netudbyderne vil blive lagt ud på forbrugerne - det vil altså sige mere brugerbetaling på internettet.

Kontoret stillede derfor en række forslag om at bevare det frie internet – også kaldet net neutralitet, som blev vedtaget i EU-parlamentet. Telegiganterne skal ikke have flere rettigheder til at regulere internettet, for at tjene deres profit.

2. ANDRE AKTIVITETER I EU-PARLAMENTET

Møder og besøgsgrupper
I Folkebevægelsen siger vi ofte, at man i EU-parlamentet er langt væk fra den virkelige verden. Det er også korrekt - men heldigvis kommer den virkelige verden ofte til EU-parlamentet.

Selvom den danske journaliststab matte mene noget andet, så interesserer danskerne sig for EU, og de gør aktivt noget for at blive klogere på, hvad det der EU er for noget. For eksempel tager mange på studieture til Bruxelles for at lære mere.

Derfor får kontoret rigtig mange henvendelser fra grupper, der ønsker at mødes med Rina eller en medarbejder fra kontoret for at høre om EU og vores arbejde i EU-parlamentet. Det drejer sig om alt lige fra studerende til foreninger og folk, der er på efteruddannelse.

Samtidig får vi også besøg af officielle delegationer fra fagforeninger, sociale bevægelser og NGOer, som ønsker at diskutere konkrete sager eller lovgivning.

Vi synes, det er en vigtig opgave at mødes med disse grupper for at skabe nye alliancer og for at udbrede Folkebevægelsens budskaber og argumenter. Men det tager rigtig meget tid. Der går ikke en uge, hvor kontoret ikke har møder med forskellige grupper.

Derudover arrangerer kontoret selv studieture til EU-parlamentet. For eksempel afholdte vi i februar et to-dags seminar for Folkebevægelsens kandidater for at klæde dem på til EU-parlamentsvalget.

GUE/NGL
I Folketinget har hver parlamentariker en række rettigheder såsom retten til at tale og stille forslag. Sådan er det ikke i EU-parlamentet. Tværtimod er det de politiske grupper, som har rettighederne. Derfor er det stort set umuligt at fungere i EU-parlamentet uden en gruppe.

Rina har - med Landsledelsens opbakning - besluttet sig for fortsat at være tilknyttet
GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet, som er en konføderal venstrefløjsgruppe.

Gruppen er vokset fra 34 til 52 medlemmer efter valget. Væksten kommer overvejende fra de sydeuropæiske medlemslande, hvor venstrefløjen er gået frem i bl.a. Spanien og Grækenland. Blandt de nye "partier" er den spanske folkelige - og EU-kritiske - bevægelse Podemos samt Bildu, der kæmper for baskernes ret til selvbestemmelse. Gruppen har også sagt farvel til nogle partier. Herunder det græske kommunistparti (KKE), der har besluttet sig for at være i den tekniske gruppe af "uafhængige medlemmer". KKE sidder nu i gruppe med de græske fascister fra Gyldent Daggry.

GUE/NGL-gruppen er et godt sted at være, dels fordi gruppen overvejende er EU-kritisk og dels fordi der er fuld frihed til at man kan stemme og argumentere helt som man selv vælger – også når det går direkte imod flertallet i gruppen.

Inden for gruppen er vi særlig tilknyttet den del, som hedder NGL (Nordic Green Left) og som er endnu mere EU-kritiske end resten. Det giver en lang række fordele, f.eks. med forberedelse af det enorme antal afstemningerne i Strasbourg. Omvendt betyder det selvfølgelig også, at vi har en række opgaver, og at vi må bruge tid på at få samarbejdet i gruppen til at fungere.

3. AKTIVITETER OG MEDIER I DANMARK

Offentlige møder
Rina deltager desuden i en lang række møder og konferencer rundt omkring i Danmark. De fleste er i et bredere regi, men mange er også i regi af Folkebevægelsen. Det er meget sjældent, at der er en uge, hvor Rina ikke på vegne af Folkebevægelsen har deltaget i et eller flere offentlige arrangementer i Danmark.

Forretningsudvalget
Arbejdet i EU-parlamentet er ikke et mål i sig selv, men skal også ses som et redskab til at opbygge Folkebevægelsen som en levende og stærk organisation. Derfor er Rina lige så aktiv i Landsledelsens og Forretningsudvalgets møder, som hun er i EU-parlamentets møder.

Pressearbejde
En stor del af det parlamentariske arbejde foregår i samspil med den offentlige debat. Derfor bidrager kontoret aktivt til Folkebevægelsens presse- og kommunikationsarbejde.

Kontoret levere både historier og opinion til dagspressen (aviser, tv og radio) og til Folkebevægelsens egne medier (hjemmesiderne, Folk i Bevægelse og vores sociale medier).

Da journalisternes indgang til Folkebevægelsen ofte går gennem vore medlem af EU-parlamentet (det er desværre ikke noget vi selv er herre over) har Folkebevægelsens forretningsudvalg besluttet at ansætte en pressemedarbejder i Bruxelles.

I november starter vores nye pressemedarbejder, Jens Bomholt, på kontoret i Bruxelles.

4. Afslutning

Som det fremgår af denne beretning, så har kontoret i Bruxelles mange forskellige opgaver på én gang. Det fungerer kun, fordi der sidder nogle utrolig dygtige medarbejdere, der kan understøtte parlamentarikerens arbejde. Men det ændrer dog ikke på, at der skal lyde en særlig tak til Søren Søndergaards store arbejde igennem mange år i parlamentet.

I den kommende tid forventer vi at der kommer godt fokus på retsområdet. Det er et område, hvor integrationsmaskinen kværner fremad, f.eks. har Kommissionen stillet forslag til en fælles EU-anklagemyndighed, som skal tage sig af de såkaldte EU-forbrydelser. 11 nationale parlamenter har trukket det gule-kort ift. forslaget fordi de mener det er i strid med subsidiaritetsprincippet. Dette har dog ikke fået Kommissionen til at trække forslaget tilbage. Ej heller har det stoppet vedtagelsen af en støtte erklæring i EU-parlamentet, hvor GUE/NGL-gruppen med Rina i spidsen stillede forslag om at afvise den fælles EU-anklagemyndighed.