Du kan hente det 3. udkast til årsplanen her:

Word - 18 kb

Eller læse den herunder:

  • 3.Udkast den 12. oktober 201

Forslag til årsplan for 2014-15

Bankunion og overnational retspolitik
I Lissabon-traktaten, som i traktater før denne, kan man læse, at EU’s mål er ”en stadigt snævrere union”. Dette betyder, at EU i stigende grad skal centralisere magten inden for unionen.
På to områder kan vi forvente, at et flertal af Folketinget vil støtte yderligere suverænitetsafgivelse. Det drejer sig om magten over bankerne og retspolitikken.
Flere partier på Christiansborg har allerede meldt ud, at de støtter EU’s bankunion og at de mener, at der skal fifles med den danske retsundtagelse således, at flertallet på Borgen kan vælge en ensrettet vej, hvor den fra sag til sag kan afgive suverænitet til EU på retsområdet – en såkaldt tilvalgsordning.
I Folkebevægelsen mod EU vender vi os imod denne udvikling.
Vi mener, at såvel bankunionen og en overnational retspolitik vil være til skade for demokratiet og for Danmark.
Bankunionen vil blive solgt som en ekstra sikkerhed for danske banker. Men en dansk indlemmelse i EU’s bankunion vil i realiteten føre til, at EU kan lukke danske banker, og at danske bankkunder skal betale dyrt for at danske banker kobles sammen med banker i euro-området.
EU er godt i gang med at udvikle en overnational retspolitik. Det betyder, at EU’s politimyndighed, Europol, bliver til en overnational politistyrke. Når dette sker, er Danmark i kraft af retsundtagelsen nødt til at udtræde af Europol. I Folkebevægelsen mod EU støtter vi denne frigørelse fra EU’s overnationale retspolitik, og vi kan se, at Norge kan samarbejde med Europol uden at være medlem. Det samme kan Danmark gøre. Men vi oplever allerede en usaglig skræmmekampagne fra forskellige tilhængere af en overnational retspolitik.

Vi har fire mål når det gælder Bankunionen og EU’s retspolitik:
1. Vi skal kæmpe for at Folketinget afholder folkeafstemninger, hvis de forsøger at afgive suverænitet på disse områder.
2. Vi skal kæmpe for, at disse folkeafstemninger afholdes på et fair grundlag (tid til debat, lige fordeling af oplysningsmidler mellem ja og nej-siden, ingen misbrug af centraladministrationen og afholdelse afstemning også på Færøerne og i Grønland, da der er tale om rigsanliggender). I forhold til retsundtagelsen skal det også undersøges om det statsretligt er lovligt at indføre en tilvalgsordning, da det ikke er afgivelse af suverænitet i nærmere bestemt omfang.
3. Vi skal afholde landsdækkende kampagner og give befolkningen oplysning om hvad et ja til suverænitetsafgivelse vil betyde samt hvad der vil ske efter et nej.
4. Vi skal kæmpe for, at vinde de to folkeafstemninger og forhindre yderligere suverænitetsafgivelse.
At klare dette vil kræve meget af vores bevægelse for intet af dette kommer af sig selv. Og bare den del der går ud på at vinde i kampagnen før en folkeafstemning er en kæmpemæssig opgave.
Hvor første skridt er at opkvalificere vores egne aktive, så alle er klædt godt på til debatten.

Handelsunion mellem EU og USA
Folkebevægelsen mod EU skal i samme periode kæmpe aktivt imod og oplyse om andre skadelige indvirkninger fra EU og EU-systemet. Det gælder ikke mindst planerne om en handelsunion mellem EU og USA. Det såkaldte Transatalantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Det er helt uacceptabelt, at forhandlingernes mål blandt andet er en investeringsaftale, som giver virksomheder ret til at sagsøge lande for deres lovgivning på disse områder. En investeringsaftale vil derfor betyde omfattende indskrænkning af landenes ret til at lovgive i den brede offentligheds interesse. Folkebevægelsen er ikke modstandere af handelsaftaler, men vi vil på ingen måde acceptere at demokratiet, miljøet og velfærden svækkes yderligere og vi vil kræve, at der er offentlighed i forhandlingerne mellem EU og USA.
I forbindelsen med kampen mod TTIP og andre lign. handelsaftaler skal Folkebevægelsen udnytte at vi har en EU-parlamentariker, der både har mulighed for at skaffe informationer, rejse sager i EU-parlamentet og som har mulighed for at bane vejen for at skaffe kontakter til mulige samarbejdspartnere andre steder i EU-området, men også eksempelvis i USA .
Netop fordi kampagnen mod TTIP foregår ikke bare i Danmark - det gør at Folkebevægelsen organisatorisk skal tænke sin kampagne som værende en der går på to ben. Det ene ben i Bruxelles og det andet ben er i Danmark

Social dumping
Folkebevægelsen mod EU vil også aktivt fortsætte kampen imod social dumping.
I kampen mod social dumping vil vi aktivt kræve at udenlandske arbejdstagere arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Vi kan ikke acceptere at mennesker udnyttes og underbetales. Et led i denne kamp er kravet om arbejdsklausuler, der sikrer danske løn og arbejdsvilkår for alle ansatte.
Også her skal betydningen af vores EU-parlamentariker indtænkes i forhold til de initiativer vi vil tage på området. Og det gælder også den anden vej rundt. Derfor skal fagligt udvalg, erhvervsudvalget og Rina forsøge at koordinere deres forskellige initiativer, så vi opnår bedst mulig synergieffekt. Landsledelsen skal naturligvis løbende informeres.

100-året for 1915-grundloven
I 2015 kan vi fejre 100-året for grundloven af 1915, der f.eks. gav kvinder stemmeret. Med grundlovsrevisionen var demokratiet ikke længere forbeholdt de få, og det vil være oplagt at vi i Folkebevægelsen mod EU markerer støtten til principperne om ligeværd, lige rettigheder og demokratisk deltagelse på grundlovsmøderne over hele landet.

Traktatændringer
Vi skal også i den kommende periode være opmærksomme på, at der kan komme forslag om traktat-ændringer. Her skal vi nøje følge udviklingen og være klar til reagere.

En stærkere organisation
På trods af fremgang i EU-valget kan vi se, at ikke alle dele af Folkebevægelsen mod EU er så stærke, som vi kunne ønske. Det er derfor afgørende, at Folkebevægelsen mod EU aktivt prioriterer at styrke bevægelsen politisk og organisatorisk.
Vi skal derfor i løbet af den kommende periode lave en ekstra indsats for at styrke vores lokalkomiteer.
En førsteopgave bliver at få genetableret et komitéudvalg. Derudover skal alle komiteer i Folkebevægelsen kontaktes således, at vi kan få et klart overblik over komiteernes tilstand. Hvad der fungerer godt og mindre godt. Målet er også at vi skal sikre, at hvide pletter, hvor der ikke sker så meget, og hvor vi måske nok har medlemmer dækkes af komiteer, der fungerer.
Efter valget er der taget de første skridt for at etablere et ungdomsnetværk. Dette arbejde skal fortsætte i den kommende periode. Derfor er det vigtig, at der afsættes ressourcer for at styrke det videre arbejde. Ungdommen er fremtiden, og vi skal ikke glemme hvor vigtige, de er for organisationen.
Efter valget har Landsledelsen nedsat en "Hvor skal vi hen" gruppe. Den skal kritisk analysere Folkebevægelsen mod EU og dens organisation. Dette arbejde skal fortsætte frem mod Landsmødet 2015, og her komme med konkrete forslag som kan løfte Folkebevægelsen mod EU, både politisk og organisatorisk.

I den kommende periode skal medlemshvervning stadig være et vigtigt punkt, som vi tænker ind i kampagner og andre aktiviteter. Det samme gælder vores brug af de elektroniske medier. Folkebevægelsen har nu over 14.000 likes på Facebook og det er folk, som kan inddrages i vores kampagner.
Efter den succesrige genopretning af vores økonomi står Folkebevægelsen mod EU i en situation, hvor vi kan fortsætte med at lave valg-opsparing til kommende folkeafstemninger og EU-parlamentsvalg. Det er især gavmilde medlemmer, som vi skal takke for denne situation.
Det er af afgørende betydning, at vi umiddelbart efter Landsmødet for udarbejdet en kampangeplan for det kommende år. Denne plan skal også indeholde hvilke materialer der skal udarbejdes. Det er vigtigt at Landsledelsen, Forretningsudvalget og kampangeudvalget straks går i gang med dette arbejde.