Markedet for bioteknologi har været stødt stigende i Europa i adskillige år, hvilket har kunnet måles i antallet af ansøgninger om bioteknologiske patenter hos Det Europæiske Patentkontor, EPO. Her har det bioteknologiske marked længe rangeret på top-ti listen over de teknologiske markeder med det højeste antal patentansøgninger. Samtidig har forskeres forbedrede forståelse af den menneskelige krops funktioner og immunsystem inden for bioteknologien resulteret i medikamenter, som hver dag er med til at redde menneskeliv, så som Insulin og Herceptin.

Men de mange patenter på det bioteknologiske felt har mindsket afstanden mellem den biomedicinske forskning og dens kommercielle udnyttelse. Dette har betydet en forringelse af videndelingen inden for den bioteknologiske forskning; hvis en virksomhed har patent på en bestemt variant af et menneskegen, skal andre forskere betale virksomheden ved al videre forskning med netop dette gen. Selv hvis forskeren videreudvikler genet og opdager en ny proces, er det stadig patentejeren, virksomheden, der ejer den nye opfindelse.

Dette påvirker den videre forskning, idet andre virksomheder eller forskere mister incitamentet til at forske i medicin eller behandlingsmuligheder, når det involverer store summer i form af patentlicenser til patentejeren. I sidste ende vil dette indebære en forringelse af danske og europæiske patienters behandlingsmuligheder til gavn for medicinalindustrien.

Problemet kan udviklingsdirektør for biotekselskabet 7TM, Christian Elling, nikke genkendende til: ”Vi har selv flere gange måtte opgive forskningsområder, fordi vi opdagede, at området vil blive blokeret af patenter. Ofte er det fordi, området er blevet tæppebombet med patenter”, siger Christian Elling.

Også fra lægeverdenen ringer alarmklokkerne, idet Anders Milton fra World Medical Association mener, at der er en overhængende risiko for, at patentering af gener vil føre til en begrænsning af behandlingsmuligheder for patienter. Den manglende videndeling vil også få konsekvenser for udviklingslandene, hvor man er afhængig af vestens informationsoverførsel inden for medicinsk behandling, hvilket i værste fald kan resultere i tab af menneskeliv.

Opdagelser eller opfindelser

Men man kan stille sig selv det spørgsmål, om virksomheder overhovedet kan have patent på menneskegener? Før biotek-industrierne dukker frem, forekommer patenter på processer og fænomener, der findes i naturen, yderst sjældent og betragtes generelt som uacceptabelt.

Disse betragtes som naturens opfindelser, hvorfor man indfører konventionen om at skelne mellem opdagelser og opfindelser, hvoraf kun den sidste kan patenteres. Men med de bioteknologiske virksomheders stigende indflydelse på det europæiske marked, har EU de seneste 50 år udvandet den førhen anerkendte skelnen mellem de to fænomener. Således er det altså muligt for virksomheder at tage patent på, hvad der er et par kemiske skridt fra at eksistere i naturen.

Ud over de helt basale etiske spørgsmål, som unionens holdning til patentbeskyttelse rejser, så muliggør reglerne monopol-lignende tilstande inden for den europæiske medicinalindustri. Her spiller foruden gener afledte produkter af planter, såkaldte plantevarianter, en afgørende rolle for produktionen og udviklingen af medicin.

Et eksempel er det kræftbekæmpende stof Taxotere, en molekyle der er i familie med det naturlige produkt Taxol, som udvindes fra barken af takstræer. Taxotere er i dag under patentbeskyttelse af et af verdens førende medicinalfirmaer Sanofi Aventis, der således har patent på en afledning af et naturskabt fænomen.

Bagsiden af medaljen

Selvom patentaftalen vil medføre økonomiske besparelser for danske virksomheder, der nu kun skal betale for ét patent, som dækker hele EU, kan patentaftalen alligevel godt blive en dyr affære for patentansøgerne. For hvis Patentdomstolen finder, at en patentansøger ikke får medhold, indeholder aftalen om den fælles Patentdomstol ingen bestemmelser omhandlende en appelret til hverken EU-Domstolen eller Menneskeretsdomstolen.

Samtidig forudser man hos IT-Politisk Forening, at Enhedspatentet vil tilgodese de store virksomheder på bekostning af den lille mand. Her frygter man, at det nu vil blive lukrativt for store it-virksomheder at anlægge sag om patenter, hvilket kan blive dyrt for de små virksomheder. Deres merudgifter til at håndtere retssager og andre juridiske stridigheder kan meget vel overstige besparelsen på Enhedspatentets lavere udstedelsesgebyrer.

Desuden har EPO en økonomisk interesse i at godkende så mange patenter som muligt, idet udstedelsesgebyrerne vil finansiere den kommende Patentdomstol. Det bliver altså størrelsen på pengepungen, der kommer til at afgøre om et patent godkendes, også selvom grundlaget er tvivlsomt.