Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen underskrev den 19. februar 2013 den fælles europæiske patentaftale, en aftale der består af to hovedelementer: En mellemstatslig aftale om etableringen af et fælles europæisk domstolssystem og to forordninger om henholdsvis enhedspatentet og en tilhørende oversættelsesordning.
Det er nu op til Justitsministeriet formelt at afgøre, hvorvidt der vil være tale om dansk suverænitetsafgivelse. Dog har flere jurister foreløbigt vurderet, at patentaftalen vil involvere afgivelse af suverænitet, hvorfor man forventer en afstemning i Folketinget. Vilhelmsen virker trods kritiske røster fra Enhedslisten og DF sikker på en godkendelse af aftalen i Folketingssalen.

Men begge partier står fast på deres krav om en folkeafstemning, så det kan meget vel være, at danskerne snart skal til stemmeurnerne.
”Små virksomheder kan blive hevet i retten i et hvilket som helst EU-land, og hvis man taber sagen der, så mister man patentbeskyttelse i hele EU”, siger Morten Messerschmidt fra DF.

Enhedslisten forholder sig ligeledes skeptiske og påpeger, at partiet ikke vil stemme for en aftale, der tillader patentering af software, gener og planer.

Profit trumfer etik

Her rammer Enhedslisten essensen af problemet med den nye patentaftale, der bygger videre på Den Europæiske Patentkonvention samt Det Bioteknologiske Direktiv fra 1998, som muliggør patentering af gener, dyr mm.

Aftalens første udkast fra 2011 indeholdt i Art. 8 en række begrænsninger af patentejerens rettigheder, der f.eks. gav tredjemand ret til at benytte opfindelsen til medicinske lægemidler. Men Art. 8 blev i 2012 erstattet med Art. 5a, der overlader spørgsmålet om begrænsninger til de enkelte medlemslandes nationale lovgivninger. Der er altså ingen fælles retningslinier for, hvad der kan patenteres. Samtidig har EU gennem de seneste 50 år lempet på de moralske overvejelser og den ellers anerkendte sondring mellem begreberne opfindelser og opdagelser for at pleje diverse industriers interesse.

Og da det nu bliver billigere for virksomheder at få patent på deres opfindelser, spår bl.a. IT-Politisk Forening og lægeforeninger om en forøgelse af patenter inden for følsomme områder så som gener, dyr og planter.

Den enerådende domstol

Den fælles europæiske Patentdomstol skal bestå af en første retsinstans, en appelret samt lokale og regionale afdelinger. Retsinstansens centrale afdeling skal ligge i Paris med to afdelinger i London og München, der skal fokusere på hhv. naturvidenskab og farmakologi samt mekanisk ingeniørvidenskab.

Men det nye domstolssystem er blevet stærkt kritiseret af foreninger så som IT-Politisk Forening og af selve EU-domstolen, der stiller spørgsmålstegn ved det legitime i en aftale, der outsourcer en EU-kompetence til et ikke-EU-organ. Den nye patentdomstol vil blive placeret uden for de institutionelle og juridiske rammer for det europæiske samarbejde og vil som følge heraf få juridisk eneret i søgsmål om patenter. Der er altså ingen mulighed for at anke sin sag ved EU-domstolen eller føre sag ved de nationale domsstole, da aftalen samtidig fratager de nationale domstoles domsmyndighed i patentsager.

Også Europa-Parlamentet føler sig forbigået, idet Parlamentet ikke vil få mulighed for at være med-lovgivende på sager inden for patentområdet, da patentaftalen er baseret på en international aftale.

Fordele ved at stå uden for

Enhedspatentet bliver en såkaldt frivillig ordning, der vil fungere parallelt med de nationale patenter og Europa-patentet. Man kan dog imidlertid spørge sig selv, hvor frivillig aftalen egentlig bliver for danske virksomheder, eftersom aftalen bliver en udvidelse af Den Europæiske Patentkonvention, som medlemslandene regulerer deres nationale patentlovgivning efter.

Samtidig viser det sig, at en tilslutning til patentsystemet slet ikke er nødvendig fra dansk side, idet Folkebevægelsens MEP, Søren Søndergård, har fået en skriftlig bekræftelse fra Kommissionen på, at de lande, der står uden for aftalen, alligevel har ret til at rejse en sag ved den kommende patentdomstol. Så længe deres patent har virkning i blot ét af de 35 medlemslande, kan spanske og italienske borgere altså rejse sag ved patentdomstolen. Ved at stå uden for samarbejdet kan man derved opnå fordelene og samtidig undgå alle ulemperne ved den nye patentaftale.