Da vi i 1972 kom med i EF, som det dengang hed, var det med stor opbakning fra vide kredse i landbruget og alle landbrugets organisationer argumenterede for at stemme ja.

Faktisk var det - også for store dele af den øvrige befolkning - noget man lyttede til. Landbruget har historisk haft stor betydning for vort land og bidraget med betydelige eksportindtægter. Man mente, at EFs landbrugsordninger ville medføre stabile og højere priser, gode tilskudsordninger og at det ville betyde, at dansk landbrug var i sikker havn. Vi husker jo nok annoncerne med billeder af køer, der ville blive slagtet, hvis vi stemte nej.’

Har landbruget så haft fordel af EU? Ja, nu - godt 40 år efter - er mange landmænd nok mere i tvivl. Og egentligt burde jeg jo ikke skrive ”mange”, for der er næsten ingen landmænd tilbage. Enhederne er vokset i størrelse og produktionen er blevet mere og mere fabriksagtig med de deraf følgende problemer med dyrevelfærd og miljø. Nu skal ret være ret - denne udvikling kan ikke alene tilskrives EU. Den er nemlig sket indenfor alle produktionserhverv og er en nødvendig tilpasning, for at vi kan konkurrere internationalt.
Men EU har så sandelig haft andre skadevirkninger for landbruget.
Jeg skal her koncentrere mig om tre.

Landbrugsstøtten

EU’s landbrugsstøtte og uddeling af mælkekvoter o. lign. er kun tilsyneladende en fordel for landbruget. Det er nemlig en naturlov, at uddeling af støtte kapitaliseres i ejendomspriserne.

Derfor var det kun den generation af landmænd, der sad på gårdene, da landbrugsordningerne kom til Danmark, der fik noget ud af det. For dem var det en check fra himlen - for alle efterfølgerne gælder det, at man har ”købt og betalt” for støtten - og så er man jo stillet, som om den slet ikke fandtes. Dvs. man kan ikke undvære den - for hvis den falder væk, så har man givet for meget for sin bedrift.

På den måde virker støtten som narko - når man først er afhængig, hænger man på den. (I parentes bemærket gælder noget ganske tilsvarende for fiskeriet - nu skal en fisker ikke bare købe en båd, han skal også købe fiskene.) Det er derfor, det giver store skadevirkninger for f.eks. mælkeproducenterne, hvis man - som EU nu vil - omlægger støtten til bagdel for kvægbønderne.

Dansk landbrug var bedre tjent med, at støtten aldrig var indført. Vi har et af verdens bedste landbrugserhverv, der sagtens kan klare sig på markedsvilkår - hvad landbruget da også principielt gerne vil, da man går ind for afvikling af støtten. Men den er altså ikke til at undvære.

Euroen

Den danske krone er linket til Euroen. Og i henhold til EU’s pengepolitik holder man kursen høj. En meget stor del af dansk landbrugseksport går til lande uden for Euroland, f.eks. til England, Japan og USA. Da valutaen i disse lande er i lav værdi i forhold til Euroen , falder landbrugets afregningspriser.

Landbruget (og for resten også resten af Danmark) ville være bedre tjent med en frit flydende krone. Sverige har valgt dette og deres valuta tilpasser sig derfor til et vægtet gennemsnit af de lande, som man handler med. Til stor gavn for økonomien.

Bureaukratiet

EU’s mange besynderlige ordninger har ført landmændene ind i en papirjungle, som tapper kræfterne, kræver store udgifter til konsulentbistand osv. og også koster samfundet en masse penge til kontrollanter osv. Og ikke nok med det - det har ført til et kontrolsamfund af den anden verden - som mistror landmændene (og igen kan vi tage fiskerne med). Det er næppe overgået af andet end den mistro og bureaukratiske kontrol, der udøves overfor de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne.

Førhen var landbruget et frit erhverv, befolket af frie, myndige og selvhjulpne mennesker. Og nu er det et støtteafhængigt erhverv, underkastet EU’s luner.

Thorkil Sohn er medlem af Folkebevægelsens udvalg for selvstændige erhvervsdrivende