11. september gik EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso på talerstolen i EU-parlamentet i Strasbourg for at holde sin årlige tale om unionens tilstand.
Ugen før havde det britiske dagblad The Telegraph offentliggjort Kommissionens planer om traktatændringer, der reelt indfører en EU-justitsminister og giver mere magt på retsområdet til bl.a. at overvåge medlemslandene og sanktionere med fjernelse af stemmeret og bøder til nationale regeringer. Avisen forventede, at Barroso ville røbe flere planer om traktatændringer i sin tale.

Det skete ikke. Men Barroso talte for at få sat bankunionen på skinner og forsøgte ifølge en række danske eksperter at italesætte en politisk union med ord som: ”Når man sidder i en båd, kan man ikke sige til sine medpassagerer, at det er deres side af båden, der synker. Vi er sammen om at lide under krisen, og vi er sammen om at kæmpe os ud af krisen”.

”Han taler bl.a. stærkt for en hurtig vedtagelse af direktivet om en bankunion, som Tyskland kun vil være med til under forudsætning af øget politisk integration i retning af en føderalstat. Barroso italesætter dette politiske perspektiv, og hans tale er iscenesat for at vise, at Europa eksisterer som stat”, konstaterede professor Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet i Kristeligt Dagblad.

Bankunion på skinner

Dagen efter stemte et flertal i EU-parlamentet for at lægge overvågningen af banker – det såkaldte banktilsyn (SSM) - i hænderne på EU’s centralbank (ECB). Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard stemte imod og bemærkede, at parlamentet dermed overlade denne magtfulde opgave til en institution, som ikke er underlagt demokratisk kontrol.

Folkebevægelsen mod EU kræver folkeafstemning om banknunionen og tager klart afstand fra den:
- Bankunionen udhuler vores økonomiske selvbestemmelse, og kan i sidste ende komme til at koste milliarder, sagde Søren Søndeergaard ved afstemningen i Strasbourg.

Barroso sagde allerede i juli, at han ønskede enighed i EU om bankunionen inden årskiftet. EU’s regeringsledere blev allerede enige om projektet første del – banktilsynet – i december sidste år. Henover sommeren er de blevet enige om den anden del - afviklingsmekanisme (SRM) – som giver EU mulighed for at lukke nationale banker. Den trede og sidste del er en såkaldt fælles indskydergarantifond, som der længe har været tavshed om – ikke mindst af hensyn til valget til det tyske parlament – forbundsdagen – den 22. september. Men en uge før valget tog den litauiske finansminister Rimantas Sadzius hul på bylden. Og efter den tyske forbundskansler Angela Merkels genvalg vurderer alle eksperter, at der nu igen kommer fart på i integrationen, bankunion og eventuelle traktatændringer i EU.
Det samme mener MEP Søren Søndergaard:
- Nu vil EU for alvor sætte turbo på den europæiske integration og overdrage mere magt til EU, sagde han sagen efter valget.