EU’s indflydelse på kommunernes og regionernes økonomiske manøvrerum er ikke blevet mindre i de senere år. Dansk tilslutning til bl.a. finanspagt, det såkaldte europæiske semester og vedtagelse af EU’s ønskede budgetlov binder Danmark meget stramt til de krav om færrest mulige offentlige udgifter, som stilles i Bruxelles.

Kommunernes Landsforening ønskede sidste år at bruge 18 milliarder kroner i 2013 på byggeri og renoveringer af bl.a. børnehaver, skoler, rådhuse og ældrecentre. Det ville fremme lokal vækst og beskæftigelse. Men EU – og dermed regeringen - sagde nej, da det var mere end oprindeligt aftalt mellem kommunerne og regeringen. Det kostede ifølge Dansk Byggeri 7.000-8.000 jobs.

EU-Kommissionen og EU’s regler blander sig også på mange andre måder i, hvad kommunerne må bruge penge på. For eksempel forbød Kommissionens udkast til nye retningslinier for lufthavne sidste år, at kommuner og regioner støtter drift af lufthavne. Det bør EU blande sig i, mener formanden for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling Lasse Krull (K) . Og i år dikterede EU en ny dansk biograflov, som begrænser muligheden for kommunal støtte så voldsomt, at adskillige små biografer er lukningstruede.