Tirsdag den 19. november skal danskerne vælge omkring 2.500 mennesker til landets 98 kommunalbestyrelser og 5 regionsråd. ”Herinde tager vi beslutninger der påvirker din hverdag” stod der på banneret på et rådshus, da organisationerne Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner den 5. september søsatte en kampagne for højere valgdeltagelse.

Men hvem påvirker de kommunale og regionale beslutninger i Danmark?
I 2010 offentliggjorde organisationen Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) en undersøgelse, hvor 60 pct. dagsordenerne i de svenske kommuner, landsting og regioner er påvirket af EU.

I 2011 offentliggjorde KL og Danske Regioner to undersøgelser, der viste ar mere end halvdelen af de kommunale og regionale dagsordenener er påvirket af EU i dag. 34 pct. af de kommunale dagsordener er retsligt påvirket, og 19 pct. er politisk påvirket. KLs undersøgelse byggede på en analyse 40 dagsordenener fra 10 udvalgte kommuner. Og blandt de regionale Danske Regioners analyse, som byggede på 10 dagsordener fra 2009, viste at 53 pct. var påvirket af EU.

- EU har fået alt for meget magt i dag, når linjen for mere end hvert andet punkt på de kommunale dagsordener er lagt i Bruxelles. Det viser, hvor langt udviklingen af den altindgribende EU-stat er kommet, konstaterede Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten.

Silkeborg Kommunes konservative borgmester Søren Pape Poulsen har også noteret sig EU’s store indflydelse:
- En undersøgelse har vist, at vi har dagsordener i byrådene, hvor mere end 50 pct. af sagerne på den ene eller anden måde er under indflydelse af EU. Det gør naturligvis, at vi skal være meget opmærksomme på at søge indflydelse i Bruxelles, som kommuner og regioner, siger borgmester i Silkeborg Kommune Søren Pape Poulsen (K).

Udvalgsformand i Skive Kommune Ditte Staun (R) bemærker også EU’s store indflydelse:
- Vi mærker det mest og tydeligst i forhold til EU´s indkøbs- og udbudsregler, som med sine alt for lave beløbsgrænser skaber administrative byrder, begrænser os i at støtte lokale virksomheder og at prioritere eksempelvis miljø og arbejdsforhold i dén udstrækning, som ville skabe anstændige politikker og bæredygtig praksis for udbud, indkøb og byggeri.

EU-krav betyder spild af mange millioner kroner

EU’s udliciteringsregler kræver, at alle kommunale og regionale opgaver til en værdi af 1.489.820 kroner eller derover skal udbydes i alle EU’s 28. medlemslande med alt hvad det kræver af bureaukati, oversættelser og tilpasninger.

KLs nyhedsbrev Momentum fik i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af, hvor 94 pct. af de udbudsansvarlige i kommunerne og regionerne svarede, at de fandt EU’s regler for bureaukratiske og ressourcekrævende.
Kommuner bruger gennemsnitligt omkring 250 arbejdstimer på et udbud samt et femcifret beløb på eksterne konsulenter og advokater. Og det er meget begrænset, hvad der kommer af reaktioner fra udlandet. Undersøgelsen i 2011 viste, at kun 13 pct. af kommunerne og regionerne havde skrevet kontrakt med en udenlandsk leverandør indenfor de fem foregående år. Med andre ord har kommunerne og regionerne spildt rigtig mange millioner kroner på dette EU-krav.

- Det er tidskrævende og tiltrækker ikke ret mange udenlandske bud i den lave ende, konstaterer regionsrådsmedlem i Nordjylland Poul Erik Andreasen (S)
- Jeg kunne ønske mig at grænsen for EU-udbud hæves til en million euro, så vi ikke skulle bruge al den administration på mindre EU-udbud og efterfølgende klager med mere, siger borgmester Søren Pape Poulsen (K) i Silkeborg og tilføjer
- Vi er jo duksen i klassen. Jeg har sjovt nok aldrig hørt om en retssag eller klager over et græsk EU-udbud.....