For nylig havde jeg besøg i Bruxelles af en større gruppe fra Danmark. Til indledning holdt jeg et lille oplæg, hvor jeg ikke ligefrem skjulte, hvad jeg mener om EU. Da jeg var færdig, bad en af deltagerne om ordet og spurgte, hvorfor Folkebevægelsen overhovedet opstiller til EU-parlamentet, når vi nu så gerne vil ud.
Efter min mening er det et rigtig godt spørgsmål, som alle Folkebevægelsens kandidater og medlemmer skal kunne svare på i den kommende valgkamp. For det vil blive stillet igen og igen: Hvorfor stiller I op til et parlament i en union, som I er imod. Hvorfor vil I ind, når I i virkeligheden helst vil ud?

Tilbage ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979 var svaret, at vi ville bruge repræsentationen i EU-parlamentet til at skaffe os viden og oplysninger til brug for arbejdet i Danmark for at vinde flertallet for en udmeldelse. Dette argument gælder bestemt også i dag. Uden en tilstedeværelse i EU-parlamentet, i dets udvalg og på de mere eller mindre lukkede møder, så er det næsten umuligt at være opdateret i forhold til hvad der sker i EU.
Men siden 1979 er der sket noget. Hvor EU-parlamentet dengang med rette kunne kaldes et Mickey Mouse-parlament, så har det gradvist fået mere og mere magt. Ikke mindst med Lissabon-traktaten, som trådte i kraft umiddelbart efter det seneste valg i 2009, har EU-parlamentet fået medindflydelse eller i hvert fald veto-ret på en lang række områder lige fra landsbrugsstøtte til handelsaftaler. Det er bestemt ikke længere ligegyldigt hvad der stemmes i EU-parlamentet.

Denne udvikling kan vi begræde. For magten er i høj grad blevet flyttet fra de nationale parlamenter til en svært gennemskuelig og svært påvirkelig cocktail af EU-parlamentet, Rådet og Kommissionen. I hvert fald svært gennemskuelig og påvirkelig for den almindelige befolkning, mens det går lidt lettere for lobbyisterne fra storindustrien og finanskapitalen.
Men det ændrer jo ikke på virkeligheden. Ud over at samle argumenter for at komme ud, så bruger vi derfor også vores repræsentation i EU-parlamentet til at søge indflydelse. Det gør vi på grundlag af tre enkle principper: For det første arbejder og stemmer vi IMOD ethvert forslag om at overføre mere magt fra medlemsstaterne til EU. For det andet arbejder vi for og stemmer FOR ethvert forslag om at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Og for det tredje – når det ikke handler om mere eller mindre magt til EU – så stemmer vi med udgangspunkt i vores idé-grundlag, som bl.a. bygger på tankerne bag den skandinaviske velfærdsmodel.

Hvordan skal disse principper i den kommende valgperiode forvandles til Folkebevægelsens konkrete stemmeafgivning i EU-parlamentet, hvor det ikke er usædvanligt at vigtige spørgsmål (f.eks. tvangsaccept af kødklister i alle medlemslande) bliver afgjort med en enkelt eller ganske få stemmer?
Det afgøres for det første af det opstillingsgrundlag, som dette nummer af Folk i Bevægelse rummer udkastet til. Det skal diskuteres, forbedres og endeligt vedtages på det kommende landsmøde. Og for det andet afgøres det af, hvem vi opstiller som kandidater til næste EP-valg og dermed giver vælgerne mulighed for at stemme på. Også det skal landsmødet diskutere og afgøre.

Det er kort sagt et vigtigt landsmøde, som vi afholder lørdag-søndag den 25-26.oktober. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til alle medlemmer om at gå ind i debatten og gøre deres indflydelse gældende.
På gensyn i Aalborg!