Et af de første og mest kendte eksempler er den såkaldte Laval-sag fra 2004, hvor Vaxholm Kommune i Sverige fulgte EU’s regler og sendte en opgave om udbygning af en skole i licitation i hele EU. Den lettiske virksomhed - Laval - gav det billigste tilbud, som EU-reglerne forpligtede kommunen til at tage. Men Laval gav sine bygningsarbejdere en meget lavere løn, end svenske bygningsarbejdere får. Fagbevægelsen etablerede en blokade, som EU-domstolen i 2007 kendte ulovlig.
I dag har lidt over halvdelen af landets kommuner lavet sociale klausuler og arbejdsklausuler der sikre kommunerne mulighed for at kunne stille krav om bl.a. løn, arbejdsforhold og praktikpladser.

Arbejdsklausulerne er i overenstemmelse med den internationale ILO konvention 94, der siger, at løn- og arbejdsvilkår ved offentlige opgaver ikke må være ringere end hvad der gælder for tilsvarende arbejde, der hvor arbejdet udføres. LO mener bl.a. derfor, at konventionen står over diverse EU-direktiver og -domme. Men arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri er ikke enig og finder klausulerne på kant med EU-reglerne.

Kampen for overenskomster ved kommunale opgaver er på det seneste blevet aktuel i en sag om et kommunalt prestigebyggeri ved havnen, hvor en tysk entreprenør ikke ville indgå overenskomst.

”Vi vil derfor opfordre vores medlemmer til kun at stemme på kandidater, der vil sikre, at der indføres sociale klausuler i byggekontrakterne. Det skal skrives ind, at arbejdet skal udføres på danske overenskomster”, siger formand for Dansk El-Forbund i Østjylland Ervind F. Poulsen på eufagligt.dk.