I alle EUs medlemslande ønsker et flertal af befolkningerne (samlet set 75 pct.) en folkeafstemning om EU-forfatningen – den såkaldte Lissabon-traktat. Det fremgår af en uafhængig meningsmåling gennemført for tænketanken Open Europe. Befolkningen i Irland er indtil videre den eneste, der er blevet lovet en afstemning. Men i mange andre lande er forskellige kræfter fortsat aktive for kravet om at blive hørt. Her er en række eksempler:

I Storbritannien har dagbladet The Daily Telegraph samlet over 157.000 underskrifter, dagbladet The Sun har ligeledes samlet 100.000 underskrifter og over 33.000 har bakket op om kampagne IWR - I Want a Referendum (Jeg ønsker en folkeafstemning) på www.iwantareferendum.org. IRW har planer om at organisere folkeafstemninger i 10 mindre valgkredse.
Organisationer som Democracy Movement og en række fagforbund gør ligeledes en klar indsats for folkeafstemning. Og premiereminister Gordon Brown risikerer, at traktaten kommer til afstemning efter et fremtidigt valgnederlag, har det lydt fra de britiske konservative.

I Frankrig er der også forskellige initiativer for folkeafstemning om traktaten.
Det Nationale Råd for Folkeafstemning CNR er et initiativ med udspring i venstrefløjens nej-kampagne i 2005 (29mai.eu). CNR har indsamlet over 70.000 underskrifter og planer om landsdækkende happenings og demonstrationer imod de ændringer i den franske grundlov, der skal afværge en fransk folkeafstemning (ændringerne ventes behandlet 4. februar).

Grundlovsændringerne kræver 2/3 af de fremmødte parlamentarikeres stemme. De møder en del modstand i det franske parlament. "Socialistpartiet har besluttet sig for, at vi vil ratificere dette projekt (Lissabon-traktaten). Men det hindrer os ikke i at kræve, at det franske folk bliver spurgt," har formanden for socialisternes parlamentsgruppe Jean-Marc Ayrault udtalt. Gruppen har besluttet at boycotte afstemningen i parlamentet, men nogle af medlemmerne vil trodse beslutningen og stemme nej. CNR vil i øvrigt lægge sag an mod den franske stat ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvis der ikke bliver folkeafstemning.
Et republikansk initiativ samler også underskrifter. Og endelig arbejder ATTAC ihærdigt på at påvirke det franske parlament.

I Holland er der også flere initiativer. Referendumnu.nl er platformen for socialistpartiet SP, det grønne parti og en række andre politiske kræfters landsdækkende underskriftsindsamling. I dette regi er der indtil videre samlet 40.000 underskrifter.
Kampagnen kører i øjeblikket på lavt blus, men vil blive styrket igen, når traktaten og spørgsmålet om folkeafstemning igen kommer på dagsordenen i det hollandske parlament i marts-april.
Bevægelsen for Et andet Europa (med bl.a. ATTAC, fredsbevægelser og kvindeorganisationer) samler også underskrifter (indtil videre har de samlet 8.000) via initiativet Wij Willen een Referendum.

I Sverige samles der underskrifter for folkeafstemning på hjemmesiden www.folkomröstning.nu, der er søsat af bl.a. rigsdagsmedlem Sören Wibe (S), ordfører for EU-kritiska Centernätverket Hans Lindqvist, ordfører for Kristdemokrater för Alternativ Europapolitik Leif Danielsson og ordfører for Jan-Erik Gustafsson. Svenskerne vil nu bl.a. forsøge at udnytte den voksende utilfredshed med EU, som Vaxholm-dommen har skabt i fagbevægelsen.

I Østrig har en lang række organisationer samlet sig om Plattform Volxabstimmung der samler underskrifter og arbejder på forskellige måder for folkeafstemning.

I Slovenien har det Slovenske National Parti SNS besluttet, at de i parlamentet vil foreslå en folkeafstemning. Samtidig er der kræfter, som vil forsøge at samle 40.000 underskrifter på tre uger, hvilket også kan bane vej for en folkeafstemning.

I Tyskland samler initiativet Mehr Demokratie underskrifter for folkeafstemning.

I Danmark har Folkebevægelsen mod EU samlet omkring 25.000 underskrifter for folkeafstemning i en kampagne med bred opbakning fra politikere, kulturfolk, fagforeningsfolk og andre på tværs af EU-holdninger – og indsamlingen fortsætter. JuniBevægelsen og Enhedslisten har også samlet underskrifter. Og sammen med Borgerinitiativet Ja til Europa – Nej til EU-forfatning, Udfordring Europa, Nødvendigt Forum, tænketanken Ny Agenda og mange andre organisationer arbejdes der på, at få overtalt flest mulige medlemmer af Folketinget til at støtte en folkeafstemning.

Eksperterne advarer regeringen og Folketinget: Får vælgerne ikke den ønskede traktat-afstemning vil de måske hævne sig ved de varslede afstemninger om EU-undtagelserne. Og får vælgerne ikke traktat-afstemningen, så vil Ole Krarup være i spidsen for en retssag mod regeringen.
Kampen for demokratiet fortsætter.

Find flere oplysninger om aktiviteter for folkeafstemning rundt om i EU-landene på bl.a.:

Det EU-kritiske netværk TEAM

European Referendum Campain