Irland er det eneste af EUs 27 medlemsstater, der indtil videre får en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Der er endnu ikke en valgdato og regeringen overvejer også at afholde en folkeafstemning om børns rettigheder samtidigt med afstemningen om traktaten.

Diskussionerne om traktaten er dog allerede begyndt. Den irske TEAM-organisation People’s Movement afholder allerede møder forskellige steder i Irland og nej-folk findes over hele det politiske spektrum.
I regeringspartiet De Grønne blev der den 19. januar afholdt en ekstraordinær kongres, hvor en stor del af toppen i partiet lagde op til en ja-kampagne til støtte for den omdøbte EU-forfatning. Men ja-siden fik ikke de 2/3 af stemmerne, der var nødvendige ifølge partiets regler, og derfor vil der både være en grøn kampagne for et nej og en for et ja. Tidligere MEP Patricia McKenna vil være central i arbejdet for et grønt nej-netværk.

En anden støtte af regeringen og medlem af det irske underhus Finian McGrath (uafhængig) kræver, at folkeafstemningen bliver fair og vil bl.a. stille lovforslag om at alle irere får en kopi af Lissabon-traktaten, før der afholdes folkeafstemning.

Målinger i Irland viser, at ja-siden det sidste år er gået markant tilbage, og at størstedelen af irerne er i tvivl om hvad de vil stemme. Tvivlen findes også i den irske fagbevægelse. Det store forbund Irish Congress of Trade Unions (ICTU), der har over 700.000 medlemmer, overvejer om de vil anbefale et nej.

Usikkerheden om resultatet i den kommende folkeafstemning har formentlig fået nogle ja-folk til at tænke over, hvordan nej-sidens troværdighed kan angribes. Fokus på franske Le Pen og påstande om at en liberal nej-siger skulle have haft forbindelser til de albanske pyramidespil, præger derfor også den irske debat.