Euroen er ikke noget folkeligt projekt, men politikernes opfindelse. Vi skal beholde vores økonomiske suverænitet og ikke overlade styret til et vilkårligt flertal af euro-lande.

Økonom Carsten Valgreen refererer i sit Synspunkt 12. december, at han har talt med »udenlandske økonomer«, der efter hans udsagn »smiler skævt« ad Danmarks valutapolitik.

Først og fremmest er det glædeligt, at der nu drages udenlandske eksperter ind i sammenhængen, da Valgreens danske kolleger jo i hvert fald ikke har meget at smile ad i denne sammenhæng. I forbindelse med diverse folkeafstemninger har de stået forrest i køen med skræmmebilleder af, hvor galt det ville gå kronen og den danske økonomi, hvis vi ikke underlagde os europæisk administration. Økonomernes smil fra den gang må på nuværende tidspunkt være stivnet eller i hvert faldt ekstraordinært skæve.

For virkeligheden har jo vist, at nationer, der har holdt sig uden for euroen har klaret sig ganske fint..

Men grunden til de skæve smil skulle være, at Danmark med sin fastkurspolitik har alle forpligtelserne, men ikke alle fordelene ved at være at være medlem af euroen.

Sagen er imidlertid, at det forholder sig nøjagtigt omvendt. At melde sig ind i en fælles valuta betyder klart at opgive sin økonomiske suverænitet. Det betyder at opgive renten som styringsinstrument, og i stedet følge, hvad et vilkårligt flertal af euro-lande måtte have af behov. Rigtig uhyggeligt bliver det, når det går op for een, at det så reelt set udelukkende efterlader skattepolitik og omfanget af offentlige udgifter til at justere lokale økonomiske forhold. Og det er jo to områder, hvor man ikke bryder sig om at være i politikernes vold uden en Nationalbank, der kan hjælpe til med lidt sund fornuft gennem sin rentepolitik. Det ville hurtigt få mit smil til at forsvinde, er jeg sikker på.

Danmarks fastkurspolitik betyder, at der ikke træffes mange selvstændige beslutninger om kronen. Men det betyder da ikke, at det ikke er en enorm fordel når som helst at kunne ændre dette til en anden, mere selvstændig politik. Det at euroen og euro-området har klaret sig lidt bedre i de senere år end i starten, er ikke ensbetydende med, at vi aldrig vil kunne få divergerende økonomiske interesser i forhold til f.eks. Portugal og Grækenland. Tværtimod.

Så stik modsat Valgreens udenlandske bekendtes udsagn, kan man tværtimod med fuld ret sige, at vi har langt de fleste af de fordele, men ikke de samme forpligtelser som euroens medlemslande. Det er en kæmpefordel, og man må beundre den danske befolknings intuitive evne til at opfatte det.

Men euroen er jo netop politikernes projekt – og den skjulte agenda for en fælles europæisk økonomi og valuta er skatteudligning og ophævelse af skattekonkurrence. Det har aldrig været befolkningens projekt, men i de allerfleste lande har man ikke turdet spørge, fordi man vidste, at svaret ville være nej. Og med god ret – tænk at udskifte D-marken og Bundesbanken med euroen og folk som Duisenberg og Trichet. Ingen tysker ved sine fulde fem ville have valgt det.

I England fastholder borgerlige politikere en sund skepsis, og det er svært at forestille sig, at pundet skulle blive afløst af euroen nogensinde.

Jeg håber meget, at den danske befolkning ikke lader sig overbevise af økonomernes og politikernes sirenesange. Den danske krone er mere langtidsholdbar end euroen, og vi er bedre stillet udenfor end indenfor den fælles valuta. Så den nuværende situation er langt snarere et bredt end et skævt smil værdig.