Vaxholm-sagen begyndte i 2004. Det svenske bygningsarbejderforbund indledte en blokade af et skolerenoveringsarbejde i den svenske by Vaxholm, hvor lettiske bygningsarbejdere arbejdede for en løn langt under normal svensk løn. Forud for blokaden, havde bygningsarbejderforbundet forsøgt, at få det lettiske firma Laval, der udførte opgaven, til at tiltræde en svensk overenskomst – uden held. Efter nogle måneders blokade trak Laval sig ud, men svarede igen ved at indlede en sag ved den svenske arbejdsret.
Bygningsarbejderforbundet fik i første omgang medhold ved den svenske arbejdsret. Den slog fast, at blokaden var lovlig, men arbejdsretten besluttede samtidigt, at spørge EF-domstolen om sagen var afgjort i overensstemmelse med EU-retten.

Konflikt-retten på prøve

EF-domstolens kendelse, som kom den 18. december sidste, år gav Laval medhold i, at blokaden var ulovlig og gik dermed imod den afgørelse som den svenske arbejdsret var kommet frem til.
Ifølge EF-domstolen kan værtslandet ikke kræve arbejds- og lønvilkår, som ikke er omfattet af udstationeringsdirektivet, der fastsætter minimumsbestemmelser for løn- og arbejdsvilkår i snæver forstand for udstationerede arbejdere. Det betyder blandt andet, at overenskomstmæssige krav om ferie, pension og uddannelsesbidrag ikke kan omfattes af kollektive kampskridt. Derudover siger dommen, at der ikke kan aktioneres på områder, hvor der i forvejen er lovgivning om minimumsstandarder.

Grønt lys for løn-dumping

Hidtil har Danmark og Sverige fortolket udstationeringsdirektivet således, at der netop er tale om minimumsstandarder, hvorfor værtslandet har ret til at sætte højere standarder. Direktivet skulle dermed sikre overholdelse af lokal løn- og arbejdsforhold.
Vaxholm-dommen går imod denne fortolkning. Det vil sige, at EF-domstolen ikke accepterer, at fagbevægelsen aktionerer for højere løn end mindstelønnen i det pågældende værtsland uanset om normallønnen er højere. EU giver altså grønt lys for løn-dumping.

Arbejdsmarkedsmodel under pres

Endvidere fremgår det af dommen, at en arbejdsgiver umiddelbart skal kunne få vished for mindstesatserne, ellers er det mindre attraktivt for dem at udføre opgaver og dermed en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser. Ifølge EF-domstolen aktionerede bygningsarbejderforbundet på et så uklart grundlag, at Laval ikke havde mulighed for at få klarhed over sine forpligtigelser med hensyn til mindsteløn.
Med andre ord siger dommen, at den decentrale aftalemodel, som er en af grundstenene i det svenske og danske kollektivsystem, er uigennemskuelig, og derfor en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed. Vaxholm-dommen er et eksempel på den indbyggede modsætning, der er i EU mellem på den ene side faglige rettigheder og på den anden side de økonomiske frihedsrettigheder.