Eksemplerne på EU som medvægt til Det Hvide Hus hober sig op.
Denne artikel er en selvstændig fortsættelse af de 13 eksempler, der blev bragt
i del 1 og 2.

XIV. Biobrændstof

EU og USA
satser på biobrændstof baseret på biomasse, der kræver inddragelse af agerjord
og natur, herunder regnskove i Sydamerika og Asien. Ifølge FN’s særlige
rapportør for Retten til Mad er agrobrændstoffer en forbrydelse mod
menneskeheden, fordi de fortrænger produktionen af mad og medvirker til høje fødevarepriser.
FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender advarer om, at op imod
60 millioner oprindelige folk risikerer at blive flygtninge som følge af
ekspansion af agrobrændstof-produktionen. Samtidig står det mere og mere klart,
at »bioafgrøder« ofte snarere øger CO2-udslippet end mindsker det

[1].

XV. Mere Big Brother

EU accepterer en amerikansk
lov fra 2007, der giver USA’s efterretningstjeneste CIA lov til, uden
dommerkendelse, at overvåge stort set al telekommunikation i EU[2]. USA begyndte også i 2007 at kontrollere
alle EU-borgeres internationale pengeoverførsler, uden at der skal indhentes
dommerkendelse[3]. Det står uklart,
hvorvidt EU kan og vil stoppe dette.

XVI. Fælles euro-fori

Daværende vicesekretær i
USA’s finansministerium Lawrence H. Summers kaldte i 1998 EU’s fælles mønt,
euroen, en god idé både for deltagerne og for Amerika. Euroen er også blevet
støttet moralsk af præsident George W. Bush og er ifølge the Daily Telegraph et
decideret transatlantisk påhit[4].

XVII. EU’s elite stikirenddreng for CIA

CIA har foretaget
ulovlige overflyvninger og landinger med fanger i EU-lande. En række lande,
blandt andet EU-landet Polen, har samtidig haft lejre, hvor der er begået
forhørstortur mod CIA-fanger. Ikke alene EU-regeringer, men også selve
EU-systemets top i skikkelse af udenrigschef Javier Solana og EU’s nu daværende
antiterrorkoordinator Gijs de Vries har givet mangelfulde oplysninger og
direkte modarbejdet Europarådets og EU-Parlamentets undersøgelser af
ulovlighedernes omfang[5].

XVIII. Tjener USA-mål

Zbigniew Brzezinski,
tidligere sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, er stadig en, der lyttes ærbødigt
til i det oversøiske etablissement. Står det til Brzezinski, skal kloden styres
af USA i symbiose med EU som »en jævnbyrdig partner eller en mindre allieret«,
som han skriver det i sin bog »The Grand Chessboard« fra 1997. Hvilken af de to
muligheder er op til, hvad »Amerika foretrækker og er rede til at promovere«.
Et par guldkorn mere fra bogen: »uden tætte transatlantiske bånd vil Amerikas
lederskab i Eurasien prompte svinde bort. (...) I det lange løb vil den
europæiske forening skulle involvere en mere egenartet politisk og militær
identitet. (...) et udvidet Europa og et større NATO vil glimrende tjene både
korttids- og langtidsmålene i amerikansk politik.« Harvard-professoren Samuel
P. Huntington udtrykker i sin berømte og berygtede bog »Civilisationernes
Sammenstød« klar støtte til EU’s styrkelse og udvidelse, og han oplyser i
kapitel 12, at EU og USA i 1994-95 enedes om behovet for et transatlantisk
frihandelsområde samt »et Atlantisk Samfund« der skal baseres på fire søjler.
En af søjlerne er »den fælles kulturelle arv, der udgår fra Grækenland og
Rom...«.[6]

XIX. Opbygning af en Transatlantisk Union

Erklæringen fra 1994-95
blev på et topmøde i Det hvide Hus 30. april 2007 til en regulær aftale mellem
EU og USA om – som Folkebevægelsens Søren Søndergaard skrev i Folk i Bevægelse
nr. 4/2007 – »forstærket økonomisk integration og etablering af et
transatlantisk økonomisk råd, som skal være den drivende kraft i at få
harmoniseret lovgivning og tekniske standarder. (...) Ikke mange fattige lande
vil have råd til at sige nej, når EU/USA dikterer betingelserne for at få
adgang til sit fælles marked. (...) som kommissionsformand Barroso sagde i
forbindelse med forhandlingerne, så er »vores politiske forbindelse med USA så
tæt som nogen sinde og baseret på stærke bånd af slægtskab«. Eller som udtrykt
af den amerikanske præsident Bush: »Alt hvad vi søger at opnå i verden, forudsætter,
at Amerika og Europa forbliver tætte partnere«. Vejen til en fuldtudviklet
Transatlantisk Union med et transatlantisk indre marked, beskyttet af
transatlantiske toldmure og forsvaret af et transatlantisk militær, er stadig
lang. Men det transatlantiske topmøde den 30. april udstak kursen.«[7]

– Den nævnte regelharmonisering (ensretning) gælder blandt andet
intellektuelle rettigheder, finansielle serviceydelser og overtagelse af
virksomheder. Søndergaards bemærkning om de fattige lande er blevet sagt på en
anden måde af Drude Dahlerup:
»Set fra
Brasilien, Sydafrika og Indien er der i dag to samarbejdende stormagter i det
rige Nord, USA og EU, som naturligvis primært varetager deres egne økonomiske
og strategiske interesser. SF’s drøm om den røde og grønne EU-stormagt, der på
vigtige områder danner modvægt til USA, afspejler ikke virkeligheden set fra
u-landenes perspektiv.
«[8]
Som den engelske
journalist, blogger og forfatter Neil Clark skrev i maj måned om EU’s og USA’s
imperialistiske tankesæt: »Indtil verdens to mest magtfulde imperier begynder
at opføre sig, som de gerne vil, at andre skal opføre sig, bør vi behandle
deres trusler og ultimatumer med den foragt, de fortjener.
«[9]

XX. Lobby-symbiose...

I tæt sammenhæng med
(blandt andet) det ovenstående punkt hører der til EU-systemets opbud af
industrilobbyister en række magtfulde tænketanke og sammenslutninger for
amerikansk industri.
Blandt
disse er the EU Committee of the American Chamber of Commerce (AmCham),
Transatlantic Business Dialogue (TABD) og the Transatlantic Policy Network
(TPN).
Disse netværk har en i bedste
fald meget tåget skillelinje mellem storpolitik og forretningsliv[10].

XXI. ...selv på vores fødevaresikkerhed!

EU har nedsat en arbejdsgruppe, EURRECA, et slags kostråd der skal gennemgå
alverdens næringsdeklarationer
for at skille sund mad fra usund. Men det er i høj grad fødevareindustrien
selv, der leder undersøgelserne
[11],
heriblandt amerikansk baserede Coca-Cola Company og Procter & Gamble. Den
svenske EU-parlamentariker Åsa Westlund påpeger, at
EURRECA er oprettet og koordineret af International Life
Sciences Institue (ILSI), en organisation som verdenssundhedsorganisationen WHO
har kritiseret skarpt. ILSI er grundlagt af blandt andet Coca-Cola, Procter
& Gamble, Heinz og Kraft i 1978.

Endvidere er
EU’s såkaldte autoritet for fødevaresikkerhed, EFSA, blevet stærkt kritiseret i
en rapport
[12] fra miljøorganisationen Friends of
the Earth Europe for sine metoder og sammensætning, der er stærkt præget af
personer fra storindustrien. Præcis samme problem ses i de amerikanske
godkendelsesmyndigheder, blandt andet på GMO-ansøgninger. EFSA har flere gange
trods åbenlyse
videnskabelige tvivlsspørgsmål
godkendt
gensplejsede (GMO) afgrøder fra USA. Kort sagt: Heller ikke på dette punkt
udgør EU noget synderligt modspil.

XXII. El-skrot

USA og EU dumper årligt millioner af tons farlig el-skrot i fattige lande[13].

XXIII. Fort »Free World«

EU og USA
udbytter verden rundt om sig og skaber flygtninge
, alt imens EU’s såkaldte grænseagentur, Frontex, og USA i massiv grad øger
indhegning og overvågning ved de ydre grænser. Vi nævnte også dette i nr.
3/2005, men siden da er grænsesystemerne i både EU og USA yderligere udbygget.
Frontex bruger bevæbnede både, kamphelikoptere og en flåde af overvågningsfly
med ultrafølsomme kameraer, radarer og satellitter for at holde flygtningene ude[14].

XXIV. Duer eller gribbe?

EU afviste i april 2005
at støtte en resolution, som ville pålægge USA at modtage en uafhængig
ekspertgruppe fra FN på Guantanamo-basen i Cuba, hvor USA holder over 500
fanger indespærret uden rettergang[15].

XXV. Atomvåben

EU-eliten har aktivt
forsøgt at skjule tankerne om, at afskrækkelse med atomvåben kan blive en del
af EU’s forsvarspolitik, præcis som det er i USA. Det står sort på hvidt i et
notat fra Den Vesteuropæiske Unions parlamentariske forsamling (december 2007)[16].

Kilder:

Magnus Falko har i privat regi forfattet skriftet »EUSA« –
genrejsningen af Romerriget?
, som behandler EU’s skabelse samt EU’s og
USA’s virke i dag, herunder de ovenstående sagseksempler XV - XIX. Skriftet er
en introduktion til transatlantiske magtklubbers ofte lyssky indflydelse.
Skriftet er opdelt i del 1 (hent det som PDF-dokument - klik her)
og del 2 (hent det som PDF-dokument - klik her).

[1] http://www.noah.dk/landbrug/agrofolder_scr%5b1%5d.pdf

[2] http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=42836&TS_ID=2&S_ID=17&C_ID=43

[3] http://politiken.dk/indland/article229836.ece
; http://politiken.dk/indland/article230007.ece
; http://politiken.dk/indland/article236531.ece

[4] Artiklen med Lawrence H. Summers stod i Newsweek
International, November 1998 – February 1999; et
temanummer om euroen.
Artiklens
overskrift havde den meget sigende overskrift »Wishing Europe Well – A single currency serving a stronger, more
flexible and more outward-looking Europe is a good idea—for participants, and
for Americatoo«
.
På side 6-7 vistes i øvrigt
en tidslinie over udviklingen af idéen om en fælles mønt. Idéen rækker ifølge
artiklen tilbage til den romerske kejser Diokletian (regerede ca. 286-301 e.Kr.). Daily Telegraph-artiklen »Euro-federalists financed by US spy chiefs«
om
euroens transatlantiske ophav er fra 19. september 2000 (opdateret 19. juni 2001) og er her i sin online-udgave:


http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2000/09/19/wspy19.xml

(by stealth betyder i smug).

[5] I særlig grad anbefales Politikens forsideartikel
»EU-lande tavse i CIA-undersøgelse«
24. januar 2007. Kan søges og læses gratis i artikelbasen www.infomedia.dk
biblioteker. Solanas nægtelse af at deltage med oplysninger m.v. strejfes også
af det britiske dagblad the Guardian: http://www.guardian.co.uk/world/2007/feb/14/eu.usa

[6] Ministerrådets hjemmeside siger det også særdeles
rammende (her oversat og som netsidens ordlyd fremtræder pr. juli 2008):
»Integration og udvidelse gør Europa til en stærkere partner, som det er mere
effektivt for USA at agere sammen med. (...) Hvad angår verdens brændpunkter,
gør EU’s fremadskridende fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik unionen til en
mere og mere kapabel partner for USA.« – Læs mere: http://www.consilium.europa.eu/cms3_fo/showPage.asp?id=393&lang=en&mode=g

[7] http://www.folkebevaegelsen.dk/visartikel.php?artikelnr=1915 ;
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=40727&TS_ID=2&S_ID=17&C_ID=62
samt http://information.dk/134714
De aktuelle tiltag er en udbygning af en linie, der har været i gang mellem EF/EU og USA i mange årtier (ja, vel i
realiteten siden Columbus’ dage!), se blandt andet

http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=4231&st=European+Economic+Community&st1

[8] http://www.information.dk/154148

[9] http://commentisfree.guardian.co.uk/neil_clark/2007/05/the_arrogance_of_empire.html

[10] Læs mere på side 17 og 24 her: http://www.corporateeurope.org/docs/lobbycracy/lobbyplanet.pdf

[11] http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article524502.ece

[12] http://www.foeeurope.org/GMOs/publications/EFSAreport.pdf

[13] http://www.taenk.dk/?cid=7778

[14] http://www.information.dk/158168

[15] http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=26158&TS_ID=5&S_ID=57&C_ID=62

[16] http://www.folkebevaegelsen.dk/visartikel.php?artikelnr=2121