Den norske regerings udgangspunkt er, at vi ikke skal søge om medlemskab i EU i denne stortingsperiode. De tre partier i regeringen ser forskelligt på norsk EU-medlemskab. Det lever vi meget godt med. Vor aktive europapolitik tager udgangspunkt i - men er ikke begrænset til - vort medlemskab af EØS-aftalen.
Uden for EU har Norge gode muligheder for at føre en folkeligt forankret politik til gavn for demokrati, miljø og international solidaritet. Senterpartiet mener, at det er vigtigt, at dette råderum udnyttes. Og det gør den nuværende flertalsregering.

Ikke bundet af EUs terrorliste

Tidligere har Norge sluttet op om EUs liste over de personer, organisationer og enheder, som er omfattet af EUs fælles holdning til særlige foranstaltninger mod terrorisme. I januar besluttede den rød-grønne regering, at Norge i fremtiden ikke vil lægge nogen anden liste end den, der offentliggøres af FN, til grund. Det betyder ikke, at Norge er mindre optaget af kampen mod terrorisme end EU, eller at vi vurderer terrorhandlinger anderledes. Som hovedregel vil Norge fortsat dele EUs betragtningsmåde. Men en automatisk tilslutning til EUs liste vil kunne vanskeliggøre Norges rolle som tilrettelægger af forskellige fredsprocesser med tillid fra begge parter. Det er tænkeligt, at en sådan rolle vil kunne blive vanskeliggjort, hvis den ene eller begge parter bliver sat på en liste, som faktisk begrænser mulighederne for kontakt.

Denne pointe blev betonet af den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre 4. januar i år: “Norges indsats i fredsprocesser er et vigtigt bidrag til fred og sikkerhed. Det er et arbejde, som Norge har høstet anerkendelse for fra EU, USA og i øvrigt i det internationale samfund. Regeringen ønsker at styrke denne indsats, og vi ønsker at indrette os på en måde, så vi undgår at komme i en situation, som vanskeliggør kontakten med parter i en konflikt.” Udenrigsmini-steren udtalelse synliggør et perspektiv på Norges stilling uden for EU. Vi har råderum til at forme vor udenrigspolitik uden at blive direkte associeret med EU-landenes historie og øvrige ambitioner. Vor indsats for fred på Sri Lanka er et eksempel på dette.

Norske myndigheder styrer selv brug af GMO

Norge har i kraft af EØS-aftalen en undtagelse fra EU-reglerne for genmodificerede produkter. Den rød-grønne regering har i sit regeringsgrundlag, den såkaldte Soria Moria-erklæring, fastslået, at Norge vil “stå fast på den undtagelse, som vi fik i EØS-aftalen om, at det er norske myndigheder, der afgør, hvilke genmodificerede produkter der kan udsættes, markedsføres og sælges i Norge.” Dette område, som vi ved, at der er stor uenighed om internt i og mellem mange EU-lande, Vor stilling uden for EU gør det muligt at bremse - til gavn for miljøet.

Vi kan tage forbehold mod seervicedirektivet

Forslaget til servicedirektiv har vakt megen debat og modstand i Norge ligesom i de fleste EU-lande. Den rød-grønne regering har i to omgange givet indspil og kommentarer til direktivet. På en del områder er direktivet som følge af indspil fra frivillige organisationer, forbrugeror-ganisationer, fagbevægelsen og politiske partier i Norge (og mange EU-lande) blevet ændret i positiv retning. Men vor regeringserklæring Soria Moria er klar her: Vi vil arbejde for et servicedirektiv, der ikke fører til social dumping.
Blandt de indspil, som den norske regering kom med i sidste runde, var, at de såkaldte “hurtigskranker” burde fjernes fra direktivet, sådan som også EU-parlamentet mente, samt at inkassovirksomhed uden om retssystemet blevet taget ud af direktivet. De norske synspunkter på disse to områder er på nuværende tidspunkt ikke gået igennem.

På nuværende tidspunkt er Norge ikke kommet igennem med sine synspunkter om disse to spørgsmål. Dertil kommer, at de norske myndigheder har bedt om afklaring af, hvordan direktivet skal forstås på flere områder. Norge har ikke tænkt sig at forhaste sig i denne sag. Vi vil bruge den tid, der er nødvendig, før regeringen tager endelig stilling til, hvorvidt vi ønsker at implementere direktiver eller benytte os af den ret, vi ifølge EØS-aftalen har til at nedlægge veto. For Senterpartiets vedkommende er der ingen tvivl om, at vetoretten er en aftalemekanisme i EØS-aftalen, som er reel og kan benyttes - et alternativ, som ikke eksisterer for EU-medlemslande.

Vi arbejder for øget indflydelse

Norge har en erhvervsstruktur, som gør, at vi har kompetencer på flere af de områder, som EU arbejder med. Relevant kompetence giver Norge særlige muligheder for at få gennemslag.
Et eksempel er EUs arbejde med en strategi på havområdet. Norge har deltaget i den arbejdsgruppe, der har forberedt Grønbogen. Norge har leveret skriftlige indspil i processen. Norge har deltaget på ekspertniveau. Norge tager også initiativ til samarbejde om strategien på havområdet over for lande med fælles interesser på dette område, som for eksempel Danmark.
Vi ser tydeligt, at hvis vi vil have indflydelse, må myndighederne arbejde målrettet og være ude i god tid. Vi arbejder hårdt på at få dette indarbejdet i vor administration og vor politiske struktur, og vi har præsenteret vore ambitioner på dette felt i Stortingsmelding nr. 23, som regeringen fremlagde i Stortinget i juni i år.

Det samme er tilfældet på energiområder. I forbindelse med EUs arbejde med en grønbog på energiområdet er der etableret en intensiv bilateral dialog mellem EU og Norge om energispørgsmål. Vor olie- og energiminister (Sp) har i den sammenhæng antagelig truffet kommissær Andreis Piebalgs oftere, end denne har mødt nogen anden internationalt.
Dette er udtryk for en klar politisk linje, hvor vi er optaget af at følge det arbejde, som EU gør på et område, som er meget vigtigt for Norge, op. Dette kræver politisk opmærksomhed og vilje til at bruge ressourcer i forhold til EU. Dette prioriteres højt af vor regering.

Opsummering

Disse sager viser, hvordan Norge kan gøre brug af vor stilling uden for EU på en måde, som EUs struktur ikke tillader for EU-medlemslande. Sagerne viser også, at denne handlefrihed ikke blot er en teoretisk mulighed, men et nyttigt og nødvendigt værktøj for at virkeliggøre den politik, som det rød-grønne flertal i Norge ønsker at føre.

Oversat af Luise Hemmer Pihl

NB:

  • En statssekretær en højtstående personlig assistent, som en norsk minister selv har udnævnt.
  • Senterpartiet er Det Radikale Venstes norske søsterparti.