Midt i november skal EUs servicedirektiv til andenbehandling i EU-parlamentet. EU-kommissionens oprindelige forslag til direktiv om serviceydelser – servicedirektivet også kaldet Bolkestein-direktivet – vakte stor bekymring og uro i mange EU-lande ikke mindst op til folkeafstemningerne om EU-grundloven i Frankrig og Holland i 2005.
Forbrugerbevægelser, græsrødder og fagbevægelse rundt om i EU-landene arrangerede demonstrationer, som kulminerede, da forslaget skulle førstebehandles i EU-parlamentet i Strasbourg i februar. Resultatet af det massive folkelige pres og frygten for yderligere uønskede konsekvenser ved folkeafstemninger banede vej for et kompromis i parlamentet, hvor direktivet så ud til at blive betydeligt mindre slemt for bl.a. fagbevægelsen. Men efterfølgende har både EU-Kommissionen og Rådet foretaget ændringer i dette kompromis. Ændringer som skaber fornyet bekymring.

“Vi kan ikke acceptere et servicedirektiv, som kommissionen har foreslået, der gør det ulovligt at stille krav til de udenlandske virksomheder. Den danske model er, som den er. Det må man acceptere, uanset hvilke direktiver, som EU måtte komme op med”, har Carsten Hansen, faglig sekretær i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, udtalt til Fagbevægelsen mod Unionens hjemmeside www.eufagligt.dk. Udtalelsen kommer i forbindelse med, at Byggefagenes Samvirke i København for nylig har trukket sig fra det kontaktudvalg, som skulle koordinere fagbevægelsens og myndighedernes indsats mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft.
“Tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft og mærkværdige firmaer er så overvældende, at hverken myndigheder eller fagforeninger har en reel chance for at følge med”, har formanden for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen, sagt og efterlyst et politisk indgreb.

Hjælp! Bolkestein er tilbage!

– Servicedirektivet vil åbne for en uheldig udvikling, som vil gøre det svært for de danske folkevalgte at bestemme samfundsudviklingen og for fagbevægelsen at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet, udtalte Folkebevægelsen mod EUs parlamentsmedlem Ole Krarup, da EU-parlamentet havde vedtaget sit kompromis i februar, og tilføjede:
– Selvom man nu formelt kan kræve, at et udenlandsk firma skal overholde værtslandets regler og love for selve arbejdets udførelse, ligger bevisbyrden hos værtslandets egne myndigheder. Der er ikke noget, som må hindre udenlandske virksomheder i at udføre tjenesteydelsen. Når det gælder virksomheders autorisation, så gælder indre markeds regler stadig. Formuleringerne er nu så løse i kanten, at fortolkningen i høj grad bliver op til EF-domstolen, som derfor får mere magt. Folkebevægelsen mod EU har for længst lovet at gøre mest muligt for at blive en kæp i hjulet på servicedirektivet.

Ole Krarup er teknisk tilknyttet parlamentsgruppen GUE/NGL, som for nylig har varslet ny modstand mod direktivet med EU-Kommissionens og Rådets seneste ændringer.
– Rådet har indført en række alarmerende tvetydigheder i teksten – både hvad angår offentlige tjenesteydelser og forbrugerbeskyttelse, siger GUE/NGLs formand Francis Wurtz bl.a. i en pressemeddelelse under overskriften “Hjælp! Bolkestein er tilbage!”