fbpx Skip to content

Ophidset EU-debat om ungarnsk medielov

I kølvandet på kritikken af EU fra Sveriges udenrigsminister Carl Bildt for i mange år at have vendt det blinde øje til krænkelser af demokrati og menneskerettigheder i Tunesien, gik EUs nuværende formand, Ungarns regeringsleder Viktor Orban, i går ind i et direkte skænderi med EU-parlamentet om Ungarns nye kontroversielle medielov.

Loven trådte i kraft samme dag som Ungarn overtog EU-formandskabet. Den giver et politisk udpeget medieråd en lang række beføjelser til at straffe medier, det ikke opfører sig passende. Rådet får ret til at undersøge, dømme og uddele store bøder til avisudgivere, tv- og radiostationer, hvis det skønnes, at et medie publicerer stof, der ikke er i “den offentlige interesse”, “er imod fælles moralske værdier” m.m.

OSCEs (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa), repræsentant for mediernes uafhængighed, Dunja Mijatovic, har lavet en dybdegående analyse af loven. Han mener bl.a., at loven giver uhørt magt til indholdsregulering, at loven underminerer pluralismen i de ungarske medier, at det nye medieråd, hvis medlemmer er udpeget for 9 år, eksklusivt ledes af folk, der støtter Viktor Orban.

I EU-parlamentet fik Viktor Orban mange kritiske ord, som fik ham til at reagere med kommentaren:
”Dette er en fornærmelse mod hele det ungarnske folk. Jeg vil ikke tolere det!”.

EU-Kommissionen i værksætter i denne uge en undersøgelse af loven….

Back To Top