skip to Main Content

Parlamentet godkender absurd forslag til EU-budgettet

I dag vedtog parlamentet EUs budget for 2010. Landbrugsstøtten fylder fortsat knap 40 procent af budgettet, som bl.a. giver de europæiske mælkebønder 300 millioner ekstra euro. Det er ikke kun mælkebønderne, der kan se frem til flere penge, det gælder også EU-politikerne selv, som nu skal have flere penge at rejse rundt for.

– Parlamentet har givet sin tilslutning til et fuldstændig absurd budget, der udbetaler milliarder af kroner til landbrugsstøtten. For eksempel gives der 2,3 milliarder til de europæiske tobaksproducenter, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og fortsætter:

– Samtidig stemte parlamentet imod et forslag om at stoppe eksportstøtten. Det forslag kunne ellers have forhindret EU i at eksportere sin overskudsproduktion til de fattige landes markeder.

– I sommer blev der lavet om på reglerne for rejsepengene, som skulle forhindre, at EU-politikerne kunne score flere hundredetusinde om året på at tage en flyver fra Købehavn til Bruxelles. Samtidig er antallet af medlemmer af parlamentet blevet mindre. Derfor er det ubegribeligt, at et flertal af parlamentet stemte for flere midler til rejsepengene!

Søren Søndergaard kan kontaktes på 0045 40 45 38 49 eller via soren@folkebevaegelsen.dk

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk