fbpx Skip to content

Polen: 68 pct. nej til euro

68 pct. af polakkerne siger nej tak til at gå med i euroen ifølge en ny meningsmåling fra analysevirksomheden CBOS. Det er 8 pct. mere end i CBOS’ sidste måling for seks måneder siden. Hver tredie (34 pct.) mener, at eurozonen vil blive mindre eller ligefrem bryde sammen i de kommende år. Derfor må statsminister Donald Tusk formentlig justere på sin erklærede målsætning om polsk tilslutning til euroen i 2012.

Der er i midlertid fortsat stort flertal for EU-medlemskabet, som 77 pct. i dag siger ja til (4 pct. mindre end i januar). Modstanden mod EU-medlemskabet er steget en anelse fra 12 til 14 pct. i perioden.

Undersøgelsen blev gennemført 5.-12. juli, hvor 960 mennesker deltog.

Back To Top