fbpx Skip to content

Politisk afvisning af Europol-aftale fra ny EU-kommissær

EU’s kommende sikkerhedskommissær Julian King har udtalt, at det bliver svært for Danmark at opnå en parallelaftale om Euoropol. Men udtalelsen er rent politisk og har intet juridisk belæg, mener MEP Rina Ronja Kari.

Sir Julian King skal godkendes af EU-parlamentet 15. september før han kan tiltræde som EU’s nye sikkerhedskommissær. Foto: HM Government / Wikimedia Commons.
Sir Julian King skal godkendes af EU-parlamentet 15. september før han kan tiltræde som EU’s nye sikkerhedskommissær. Foto: HM Government / Wikimedia Commons.

Storbritanniens kommende sikkerhedskommissær Julian King mener ikke, at Danmark kan se frem til en parallelaftale om Europol. Den nye kommissær fremkom med sit synspunkt under en spørgerunde, der var led i EU Parlamentets plenarsamling i Strasbourg. Det skriver Ritzaus Bureau.
”Lige siden december har vi hørt om, hvor vanskeligt det er, at få en Europol-aftale på plads, men regeringen har tilsyneladende intet foretaget sig for at sætte skub i forhandlingerne.”

Rina Ronja Kari

Julian King gav udtryk for, at resultatet af den danske folkeafstemning om restforbeholdet skal respekteres. Dette indebærer, at Danmark vil ryge ud af Europol-samarbejdet med mindre man forhandler en samarbejdsaftale på plads.

“Danmark har protokol 22, og det begrænser samarbejdet på dette område. Der var en folkeafstemning om det, og resultatet af den afstemning må vi acceptere,” sagde King ifølge Ritzaus Bureau.

En rent politisk beslutning

Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, er dog ikke enig i den nye sikkerhedskommissærs udlægning.

”Det er er udelukkende en politisk motiveret beslutning, hvis man ikke ønsker at forhandle en parallelaftale på plads med Danmark. Der er ikke noget juridisk til hinder for, at Danmark kan få en samarbejdsaftale,” siger Rina Ronja Kari.

Kari påpeger, at der også i juridiske kredse er uenighed om, hvorvidt protokollen skal fortolkes således, at den forhindrer, at Danmark kan tilknyttes Europol-samarbejdet.

Samtidig fremhæver Kari, at Protokol 22 blev føjet til Lissabontraktaten uden nogen folkeafstemning på foranledning af den daværende danske regering under Anders Fogh Rasmussen. Det var alene et ønske fra de danske EU-begejstrede partier. Så hvis Protokol 22 bliver argumentet imod en dansk Europol-aftale kan Venstre først og fremmest takke sig selv.

Hvad har Løkke gjort?

Rina Ronja Kari stiller samtidig spørgsmålstegn ved den danske regerings indsats for at få forhandlet en aftale på plads.

”Lige siden december har vi hørt om, hvor vanskeligt det er, at få en aftale på plads, men regeringen har tilsyneladende intet foretaget sig for at sætte skub i forhandlingerne,” siger Rina Ronja Kari.

Hun fremhæver, at Norge allerede har en aftale om Europol på plads, som Danmark stort set kunne kopiere, men dette er ikke sket.

”Man kunne godt få den mistanke, at det handler om bevidst forhaling for at kunne gennemtvinge endnu en folkeafstemning om Europol, når tiden nærmer sig en dansk udtræden af Europol. På den måde kan man skræmme danskerne til at stemme for Europol. Og det giver jo et demokratisk forklaringsproblem, hvis regeringen forsøger at omgå den danske befolknings oprindelige beslutning,” siger Rina Ronja Kari.

Back To Top