fbpx Skip to content

Portugal: Rekordlav deltagelse og konservativ sejr

41,1 procent af portugiserne stemte ikke ved det netop afholdte valg – en rekordlav valgdeltagelse, når det handler om nationale parlamentsvalg i Portugal.

Valget kommer netop efter, at EU, IMF og ECB (troikaen, som de tre i forening bliver kaldt) har forhandlet lånepakkens vilkår på plads med den midlertidige ledelse af landet, forretningsministeriet, ledet af den socialdemokratiske og nu tidligere premierminister, José Socrates.

Mange forklaringer på den lave valgdeltagelse kan opstilles – men de store partiers ensartethed i deres økonomiske politik, kan være en af de betydelige årsager.
Midt under valgkampen forlangte Troikaen nemlig, at Portugals store partier skulle underskriver en erklæring, der binder partierne til ikke at ændre landets politik, uanset regeringsfarve.

Dermed var en stor del af de politiske forskelle mellem de store partier ikke-eksisterende, da lånepakkens vilkår dikterer inden for hvilke rammer, at Portugals økonomiske politik skal føres. Med lånepakken kan portugiserne se frem til store nedskæringer i den offentlige sektor, især pensioner og offentlige ansatte vil blive ramt hårdt. Ligeledes vil de portugisiske lønmodtagere (der i forvejen har Vesteuropas laveste minimumsløn) være udelukket fra at få lønstigninger de kommende år.

Havde de portugisiske politikere valgt at afholde en folkeafstemning om lånepakkens vilkår, samtidig med gårsdagens parlamentsvalg havde valgdeltagelsen sandsynligvis været noget højere.

Mere information:
Portuguese voters back the right (06.06.11)

Tidligere Nyt fra EU-Fronten:
Tårnhøj arbejdsløshed ændrer Spaniens politiske landskab (23.05.11)
Lånepakke fra EU og IMF kan kaste Portugal i ud recession (06.05.2011)
Portugal: Aftale om lånepakke på 78 mia. euro (04.05.11)

Back To Top