fbpx Skip to content

Protester i Frankrig forsætter

De franske protester imod planlagte pensionsforringelser forsætter med stadig større styrke. Tidligere på ugen demonstrerede mere end 3,5 millioner mennesker over hele landet og alene i Paris demonstrerede over 300.000 mennesker.

Fagforeningerne har de seneste dage øget presset på den franske regering. Efter en målrettet indsats fra fagforeningerne er Frankrig ved at løbe tør for olie. Landets 12 olie raffinaderier og flere brændstofdepoter er allerede lukket og en tredjedel af alle landet benzintanke melder, at de er løbet tør for benzin.

Lastbilchauffører har meldt at hvis ikke der snart kommer nye brændstofforsyninger kan det betyde at de må stoppe med at levere vare. Blokaden af de franske brændstofleveringer har hidtidig vist sig at være den mest effektive metode, fagforeninger har benyttet i deres kamp for at overbevise præsident Nicolas Sarkozy om at droppe hans planlagte pensionsforringelser.

Hvis blokaderne forsætter kan det resultere i at hele den franske økonomi, inden for et par dage, går i stå og det kan tvinge Mr. Sarkozy til at indgå i forhandlinger med fagforeningerne.

Det franske senat ventes at stemme om de omstridte pensionsreformer fredag.

Fagforeningslederne ventes at mødes senere i dag for at drøfte planerne for de kommende dage

Back To Top