fbpx Skip to content

Regeringen klar til EU-retssag om genbrugsbutikker

I sidste uge krævede EU-Kommissionen, at Danmark laver sin lovgivning om, at genbrugsbutikker drevet af velgørende organisationer som Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Kræftens Bekæmpelse skal betale moms. Momsfritagelsen er angiveligt i strid med EUs moms-direktiv. Er den danske lov ikke tilpasset EUs krav inden udgangen af marts, går Kommissionen til EF-domstolen.
Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro vurderer, at det vil koste organisationerne 50-100 millioner om året og tage livet af flere af de mindre butikker.

– Det her er et voldsomt økonomisk angreb på disse organisationers frivillige arbejde. Folkebevægelsen mod EU opfordrer Folketinget og regeringen til at forsvare de almennyttige foreninger mod EUs samvittighedsløse krav om momsbetaling, udtalte Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen i sidste uge.

“Det er min opfattelse, at de danske regler ligger inden for direktivets rammer, så om nødvendigt må vi tage en retssag, medmindre kommissionen trækker sagen”, har skatteminister Kristian Jensen nu udtalt og fået bred opbakning i Folketinget, hvor mange ønsker at EU skal blande sig udenom.

Folkebevægelsen mod EU er ikke så optimisk som ministeren med hensyn til, om momsfritagelsen er i overensstemmelse med EU-direktivet og opfordrer regeringen til at være mere offensiv:
– Kræv EUs regler ændret, så velgørende organisationers genbrugsbutikker fortsat kan være momsfritaget i Danmark, siger Rina Ronja Kari.

Hent løbeseddel fra Folkebevægelsen mod EU om sagen – klik på PDF-ikonet til højre

Back To Top