skip to Main Content

Regeringen ønsker afskaffelse af forsvarsforbeholdet

Regeringen har igen luftet muligheden for, at Danmark afskaffer sit forsvarsforbehold. Rina Ronja Kari udtrykker bekymring og opfordrer til, at en debat om forsvarsforbeholdet omfatter Danmarks samlede medlemskab af EU.

Regeringen vil bede DIIS undersøge konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold. På sigt vil forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen gerne have en folkeafstemning. (Foto: Claude Truong-Ngoc / Wikimedia Commons).

Udenrigsminister Anders Samuelsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har på et fælles pressemøde luftet muligheden for, at Danmark afholder en ny folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Det skete da de to ministre præsenterede Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, forholder sig kritisk over for forslaget.

“Der er en meget bekymrende tendens til stigende militarisering i EU. EU vil bruge flere penge på våben, og Merkel og Macron ønsker begge en fælles EU-hær. Selvom den danske regering lige nu er imod dette, så kan de hurtigt ændre holdning, hvis forsvarsforbeholdet forsvinder,” siger hun.

Kari understreger, at EU langt fra er det fredsprojekt, som man giver udtryk for, men derimod ønsker at styrke militærindustrien.

Kari: Lad os få en samlet afstemning om EU

I første omgang vil regeringen bede Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at undersøge konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold. Resultatet af undersøgelsen skal danne grundlag for en videre debat om forsvarsforbeholdet. Det er regeringens håb, at danskerne dermed vil blive mere positivt stemt i forhold til EU’s militære samarbejde.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sagde på pressemødet, at “det er helt uholdbart, at Danmark står uden for EU’s samarbejde”. Han sagde, at regeringen “ikke har planer om en folkeafstemning”. Selvom der ikke er aktuelle planer, så understregede han, at formålet med udredningen og debatten er, at man vil have en folkeafstemning “på et eller andet tidspunkt”.

“I Folkebevægelsen går vi afgjort ind for en god, åben debat. Så vi vil gerne debattere Danmarks forsvarsforbehold. Men så vi skal naturligvis også debattere Danmarks samlede tilknytning til Unionen. Og hvis man ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet, så skal vi have en samlet folkeafstemning, som også omfatter EU-medlemskabet,” siger Rina Ronja Kari.

EU-glade partier med hak i troværdigheden

Imidlertid kan Rina Ronja Kari godt forstå, hvorfor regeringen ikke er parat til endnu en folkeafstemning om de danske forbehold med det samme.

“De EU-glade partier har igennem årene fået nogle store hak i troværdigheden efter de andre folkeafstemninger. Der er stor afstand mellem disse partier og deres vælgere på EU-området. Det virker ret besynderligt, at partierne ikke er bedre til at lytte til befolkningen,” siger Rina Ronja Kari.

Kari understreger også, at intet tyder på at opbakningen til forbeholdene skulle have ændret sig:

“Vælgerne har gang på gang vist, at de ikke ønsker mere EU. Meningsmålinger har også vist, at danskerne bakker markant op om forbeholdene. Det burde man respektere.”

 

Back To Top
X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk