Solidarisk EU-modstand
Overalt ser vi folkelige reaktioner på EU’s håndtering af krisen. Nogle af disse reaktioner manifesterer sig som højre-nationalistiske kræfter. Flere steder i EU står de højre-nationalistiske partier til massiv fremgang ved det kommende EU-parlamentsvalg, f.eks. Front National i Frankrig, Frihedspartiet i Holland og det nynazistiske Gylden Daggry i Grækenland. En række af disse partier er imod eller kritiske overfor EU, men deres alternativ er ikke folkestyre og et ligeberettiget internationalt samarbejde.

Derfor er det så afgørende vigtigt – og på mange måder et kapløb med tiden – at det er Folkebevagelsens demokratiske og solidariske EU-modstand, som formår at samle utilfredsheden op og give den politisk mæle og retning.

Folkebevægelsen har derfor både i og udenfor EU-parlamentet været med til at opbygge solidariske bevægelser som bl.a. kæmper for, at regningen for krisen sendes tilbage til bankerne i stedet for, at almindelige mennesker skal betale gennem nedskæringer i velfærden. Men det kræver bl.a. et brud med Finanspagten, Six-pack’en, Det Europæiske Semester og ikke mindst Bankunionen.

Bankunion
Efter min mening er der behov for en skarp adskillelse mellem spekulative banker, og så banker der servicerer almindelige bankkunders behov. Det ville betyde, at almindelige menneskers økonomi ville blive koblet af bankernes risikofyldte spekulationsvirksomhed. Med en sådan adskillelse ville det også være langt nemmere, at lade disse banker gå nedenom og hjem, når de har spekuleret sig fallit.

Derfor har Folkebevægelsen stemt imod alle forslag i retningen af en bankunion. Dels fordi, at Bankunionen ikke forhindrer, at skatteborgerne stadig risikere at skulle betale, hvis en bank går fallit. Og dels fordi tilsynet med bankerne overlades til Den Europæiske Centralbank. Dermed kan man glemme alt om demokratisk kontrol med finansmarkederne. Samtidig har vi fastholdt at dansk deltagelse i Bankunionen kræver en folkeafstemning.

TTIP
Meget lidt tyder dog på, at EU af sig selv planlægger at indstille nedskæringspolitikken. I stedet satser EU på at eksportere sig ud af krisen med nye frihandelsaftaler - f.eks. den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership-aftale (TTIP), som forhandles med USA.

Folkebevægelsen har derfor været arrangør på en stor konference i EU-parlamentet, som satte fokus på TTIP’s potentielle forringelser på begge sider af Atlanten indenfor sundhed, miljø, arbejdsforhold, finansiel regulering, forbrugerbeskyttelse og meget mere. Et af formålene med TTIP er at gøre det billigere og nemmere for transnationale virksomheder at importere/eksportere varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne, hvilket skal ske gennem en harmonisering af regler og standarder.

Meget tyder dog på, at harmoniseringen vil ske til laveste fællesnævner. Blandt deltagerne på konferencen var både amerikanske og europæiske fagforeninger, politikere, sociale bevægelser og eksperter.

Tilbage til mærkesager