skip to Main Content

Fakta: Sådan påvirker EU velfærden

Fra Lissabon-traktaten til budgetterne i kommuner og regioner: Vi har samlet den vigtigste
dokumentation for, hvordan EU påvirker velfærden i Danmark.

Foto: Ali Nabulsi

Rigtig mange borgere og ikke mindst offentligt ansatte oplever i disse år, hvordan der bliver skåret ned på velfærden. Vi bliver ofte spurgt, hvad EU har med det at gøre.

Derfor har vi her samlet den vigtigste dokumentation for, hvordan EU påvirker velfærdssamfundet i Danmark.

Grundlaget for EU-samarbejdet er jo Lissabon-traktaten. Dens principper bliver udmøntet som konkret politik i en række pagter og andre aftaler, som Folketinget og de andre nationale parlamenter så igen implementere i love.

Man skal altså holde tungen lidt lige i munden, når man sporer lovgivningen i Danmark tilbage til EU-traktaterne, men vi har forsøgt at gøre det så overskueligt som muligt.

Undervejs er der links til selve lovteksterne og andre officielle kilder, og nederst kan du se en graf, der summerer det hele op.

 

Stabilitets- og vækstpagten

EU påvirker især velfærdssamfundet gennem det, der hedder Stabilitets- og vækstpagten, som oprindeligt blev vedtaget i 1997.

Pagten var oprindeligt en udmøntning af Maastricht-traktatens bestemmelser om de offentlige budgetter. Siden er Maastricht blevet erstattet af det nuværende grundlag for EU-samarbejdet, Lissabon-traktaten. Stabilitets- og vækstpagten er nu en udmøntning af artikel 121 og 126 i Lissabon-traktaten. I PDF’en, der er link til nedenfor kan de to artikler findes på side 113 og 116.

> Læs mere i Lissabontraktaten her

Stabilitets- og vækstpagtens regler skal bl.a. sikre, at der er balance på de offentlige budgetter.

Ifølge pagten må medlemslandene ikke have et underskud på mere end tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) og deres offentlige bruttogæld må ikke overstige 60 procent af BNP. Det er Stabilitets- og vækstpagtens konvergenskrav.

Hvis landene ikke overholder konvergenskravene, kan de blive straffet økonomisk. De lande, der er med i euro-samarbejdet kan blive pålagt bøder, mens de lande der – som Danmark – står udenfor euro-samarbejde kan få suspenderet hele eller dele af den støtte som de modtager fra EU’s struktur- og investeringsfonde.

> Læs mere om Stabilitets- og vækstpagten hos Folketingets EU-oplysning her

Stabilitets- og vækstpagtens påvirkning af velfærden sker især gennem to sæt af regler.

 

1. Det europæiske semester

Det europæiske semester er den årlige kontrol med, om medlemslandene overholder reglerne i Stabilitets- og vækstpagten.

Hvert år i maj kommer EU-kommissionen og Rådet af stats- og regeringschefer med en række henstillinger til de enkelte lande om reformer af deres velfærdssamfund med henblik på at leve op til pagtens regler om budgetbalance. Landene har forpligtet sig til at leve op til henstillingerne, når de fastlægger det næste års budget og træffer politiske beslutninger om for eksempel økonomi, arbejdsmarked, uddannelse og så videre.

> Læs mere om Det europæiske semester hos Folketingets EU-oplysning her

I maj 2010 fremlagde EU-Kommissionen gennem Det europæiske semester en rapport, der fastslog, at Danmark havde for stort underskud på de offentlige finanser og dermed ikke levede op til konvergenskravene i Stabilitets- og vækstpagten. Senere fulgte Kommissionen og Rådet op med en række anbefalinger til konkrete reformer.

Dermed blev Danmark omfattet af EU’s underskudsprocedure og pålagt dels at bringe det offentlige underskud ned under 3 procent af BNP og forbedre budgetterne med 24 milliarder kroner.

På den baggrund vedtog den daværende VK-regering med stemmer fra Dansk Folkeparti den såkaldte genopretningspakke i juni 2010, som dagpengereformen var en del af.

Det fremgår blandt andet af reformteksten på side 6.

> Læs med: GenopretningsPakken

Berlingske har også beskrevet forløbet og EU’s indflydelse mere levende her.

Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte reformerne af efterløn samt fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra Kommissionen og Rådet i Det europæiske semester.

Det kan man se i dette dokument fra Rådet i 2011, hvor der på sidste side står, at Rådet på baggrund af henstillinger fra Kommissionen henstiller til Danmark om i 2011-2012 at “tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper.”

> Læs med: Rådets henstilling

De anbefalede også indførelsen af budgetlofter i kommuner og regioner, som vi vender tilbage i afsnittet om Finanspagten.

Det fremgår blandt andet af denne note fra Folketingets Europaudvalg, hvor man kan læse på side 3, at Kommissionen anbefaler, “at efterlønsreformen gennemføres i Folketinget, at invalidepensionen reformeres og at fleksjob-systemet også reformeres”, samt at “Kommissionen anbefaler tillige forslaget om budgetlofter, der lægger loft over visse offentlige udgifter,” og at “det er vigtigt i denne forbindelse også at få inddraget kommuner og regioner under lofterne.”

> Læs med: Kommissionens henstillinger vedrørende dansk økonomi

Det lyder måske teknisk, men det kan opsummeres ret kort:

EU kommer hvert år med henstillinger gennem Det europæiske semester til, hvilke tiltag landene skal gennemføre for at overholde budgetreglerne i Stabilitets- og vækstpagten.

Reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension og dagpenge er alle indført på baggrund af henstillinger fra Det europæiske semester.

 

2. Finanspagten og budgetloven

Det andet vigtige sæt af regler er Finanspagten, som i Danmark er udmøntet gennem Budgetloven.

Finanspagten er en opstramning af Stabilitets- og vækstpagtens krav om balance på budgettet, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2011 som en reaktion på finanskrisen.

Finanspagten gælder for alle eurolandene, men EU-landene uden for eurosamarbejdet kan også vælge at deltage i den. I 2012 valgte et flertal i Folketinget at slutte Danmark til Finanspagten uden en forudgående folkeafstemning.

Finanspagten indfører en regel, der definerer, hvornår det offentlige budget er i balance. Budgetterne overskrider reglerne, hvis det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser overstiger 0,5 procent af BNP. Reglen står i Finanspagtens artikel 3, stk. 1b, som man kan finde på side 11.

> Læs mere i Finanspagten her

Finanspagten betyder, at politikerne i Folketinget har et meget snævert spektrum af værktøjer i den økonomiske politik, og at de ikke for eksempel kan vælge at lave investeringer i velfærden eller offentlig infrastruktur for at sætte gang i hjulene i en tid med høj arbejdsløshed.

> Læs mere om Finanspagten hos Folketingets EU-oplysning her

Det er også derfor at flere økonomer kritiserer, at EU’s økonomiske politik fører til nedskæringer. Blandt andet siger den nobelprisvindende økonom Paul Krugman, at Finanspagten “reelt binder landene til en økonomisk nedskæringspolitik som det eneste svar på krisen.

Politikerne i Danmark har implementeret Finanspagtens regler i den nationale lovgivning med den såkaldte Budgetlov fra 2012, der lægger lofter for udgifter i kommunerne, regionerne og staten.

I Finansministeriets meddelelse om Budgetloven står der, at Den internationale krise og særligt den europæiske finans- og gældskrise har medført, at der stilles endnu skrappere krav til udviklingen i de offentlige finanser fra EU’s side, ligesom den er baggrunden for den finanspagt, som for nylig er forhandlet på plads. For at Danmark kan tilslutte sig finanspagten kræves, at pagten implementeres i dansk lovgivning. Dette sker som led i budgetloven.”

> Læs med: Regeringen indgår aftale om ny budgetlov

Finansministeriet henviser også til budgetloven, når der bliver fastlagt udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de enkelte år. I aftalen om fastsættelse af udgiftslofterne for 2014-2017 står der for eksempel på side 1 at Budgetloven, der blandt andet implementerer finanspagtens budgetbalancekrav, blev vedtaget af et bredt flertal af Folketinget i juni 2012. Der skal fastsættes udgiftslofter for perioden 2014-2017, jf. budgetlovens §21.”

> Læs med: Fastsættelse af udgiftslofter for 2014-2017

Udgiftsloftet lægger stramme rammer for, hvor mange penge der er til den kommunale, regionale og statslige velfærd, selvom udgifterne stiger. Truslen om økonomiske sanktioner lægger samtidig et voldsomt pres på kommunerne om ikke at bruge for mange penge.

For at opsummere:

Lissabontraktaten er udmøntet i Stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser om balance på de offentlige budgetter, som igen er strammet op i Finanspagten. Folketinget har udmøntet Finanspagten i Budgetloven, og den er så udmøntet gennem udgiftslofterne i staten, kommunerne og regionerne.

Reglerne betyder, at politikerne i Danmark kun kan føre en stram økonomisk politik og ikke for eksempel investere i velfærd.

 

For at gøre det hele lidt mere overskueligt, har vi til sidst summeret teksten op i en graf:

Vi håber I kan bruge overblikket og dokumentationen her!

Artiklen er lavet af presserådgiver Freja Wedenborg og politisk rådgiver Henrik Bang Andersen (research) på baggrund af materiale fra blandt andet EU-rådet, Kommissionen, Finansministeriet og Folketinget. Kilder er angivet løbende i teksten.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk