fbpx Skip to content

Selmayr-skandalen: EU’s ombudsmand giver hård kritik af EU-kommissionen

EU’s ombudsmand Emily O’Reilly har undersøgt uregelmæssighederne i ansættelsen af Martin Selmayr som generalsekretær for EU-kommissionen, og hun giver meget hård kritik til Juncker og Kommissionen. Rina Ronja Kari mener, at sagen vidner om nepotisme og magtarrogance i et råddent system.

Martin Selmayr – “Monstret fra Berlaymont” blev udnævnt til generalsekretær for EU-kommissionen ved et højst ureglementeret forløb (Foto: Saeima / Wikimedia Commons)

Forsømmelser – eller dårlig embedsførelse – i fire tilfælde. Det er konklusionen på EU-ombudsmandens undersøgelse af den omstridte ansættelse af Martin Selmayr som generalsekretær for EU-kommissionen, der regnes som den mest magtfulde post i EU-embedsværket.

EU-ombudsmand Emily O’Reilly kommer også med en række anbefalinger som følge af sagen, herunder at EU-kommissionen ændrer sine ansættelsesprocedurer for stillingen som generalsekretær.

I en pressemeddelelse skriver EU-Ombudsmandsinstitutionen, at EU-kommissionen skabte et “falsk indtryk af en hastesag for at udfylde stillingen som generalsekretær, så man kunne retfærdiggøre ikke at offentliggøre en stillingsannonce.”

>> Læs mere her: EU-ombudsmand åbner undersøgelse af Selmayr-sagen

Selmayr-sagen går i korte træk ud på, at Jean-Claude Juncker omgik og overtrådte reglerne for ansættelse. Oprindeligt var Selmayr kabinetschef for EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, men denne stilling berettigede ikke til et avancement som generalsekretær.

Derfor blev Martin Selmayr forfremmet to gange på samme dag med få minutters mellemrum. Juncker udnævnte ham først til vicegeneralsekretær for EU-kommissionen, og efter få minutter i denne stilling blev han udnævnt til generalsekretær. Ifølge Juncker var formalia dermed overholdt.

Emmily O’Reilly udtaler i pressemeddelelsen, at man efter en gennemgang af tusindvis af dokumenter har kunnet konkludere, at EU-kommissionen tog en række skridt, så udnævnelsen ville forekomme normal.

O’Reilly tilføjer, at dette risikerede at bringe EU’s høje administrative standarder i fare, og dermed også den offentlige tillid.

28 EU-kommissærers stiltiende samtykke til regelbrud

Den højst usædvanlige udnævnelse af Selmayr vakte ramaskrig i medierne og i EU-systemet. Imidlertid forholdt samtlige EU-kommissærer sig fuldkommen tavse. På den baggrund omfatter EU-ombudsmandens kritik ikke kun Jean-Claude Juncker, men samtlige 28 EU-kommissærer.

“Det samlede kollegium af kommissærer er ansvarlige for forsømmelserne i denne sag. Det er ekstraordinært at ingen Kommissær lod til at sætte spørgsmålstegn ved proceduren ved udnævnelsen af Generalsekretæren, som i sidste forårsagede berettigede udbredte bekymringer,” udtalte Emily O’Reilly i pressemeddelelsen.

>> Læs Rina Ronja Karis blog: EU-frådseri i særklasse: »Det er en skandale«

Nepotisme og magtarrogance

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, er enig med EU-ombudsmanden i kritikken.

”En ting er, at Jean-Claude Juncker og Selmayr selv fusker sig frem til en underhåndsaftale og i ond tro overtræder procedurer og regler for god embedsførelse. Det kunne man næsten forvente fra den kant. Noget helt andet er, at ikke én af de øvrige 27 kommissærer har ytret et eneste kritisk ord om processen. Det vidner om sammenspisthed og stiltiende accept af regelbrud på det allerhøjeste EU-niveau,” siger Rina Ronja Kari.

Hun mener, at sagen er symptomatisk for EU-systemet:

”Sagen om Selmayr vidner om, at EU-systemet er komplet gennemsyret af nepotisme. Der er tale om en magtfuldkommenhed og magtarrogance på et helt uhørt plan. Det er skandaløst ringe håndtering af en ansættelsesproces til en af EU’s højeste poster.”

>> Læs Rina Ronja Karis blog: Der er noget råddent i EU-systemet

Krænkende for retsfølelsen

I april stemte et overvældende flertal i EU-Parlamentet for et initiativ, som fordømmer de “kup-lignende” tilstande omkring Selmayrs forfremmelse. Juncker bebudede, at hvis Selmayr blev tvunget til at gå af, så ville han også selv træde tilbage. Dermed forsøgte han med held at lægge maksimalt politisk pres på sine kritikere.

EU-ombudsmanden har mulighed for at undersøge sager, virke som mægler eller fremsætte anbefalinger og henstillinger, men ombudsmanden har ikke bemyndigelse til at omstøde beslutninger eller gennemtrumfe afgørelser. Mary O’Reilly kan altså ikke stille noget reelt op i Selmayr-sagen.

”Det er dybt krænkende for ens retsfølelse og retfærdighedssans, at denne type adfærd kan finde sted uden nogen som helst former for konsekvenser. EU-ombudsmanden kan ikke gribe ind, og EU-Parlamentet har ikke villet vedtage et mistillidsvotum. Alle kan se, at noget er helt galt, men ingen kan eller vil gøre noget. Det er EU-systemet i en nøddeskal. Det er meget svært at bevare respekten for disse institutioner,” siger Rina Ronja Kari.

 

Back To Top