skip to Main Content

Send euro-traktaten til folkeafstemning!

Blogindlæg på Altinget.dk/eu


EU’s regeringsledere har været samlet til topmøde i Bruxelles, hvor underskrivelsen af den nye eurotraktat var det vigtigste punkt på dagsordenen.
Traktatens fulde navn er på dansk “Traktaten om Stabilitet, Koordinering og Styre i den Økonomisk Monetære Union”. Det er derfor oplagt at forkorte navne til ØMU-traktat eller euro-traktat, sådan som Folkebevægelsen mod EU gør. I udlandet – f.eks. i Sverige – kalder medierne den også euro-traktaten.

Ingen folkeafstemning
Men statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomiminister Margrethe Vestager er bevidste om, at det vil synliggøre forbindelsen til euroen, som et massivt flertal af vælgerne siger nej til i meningsmålingerne. Derfor har de valgt at kalde den for “finanspagt”, uden at det navn egentlig giver nogen synderlig mening til indholdet.
Men nok om navnet og lad os i stedet vende os mod emnet: Skal vi stemme
Hvis vi spørger juristerne inde i ministeriet, så siger de nej. De mener såmænd ikke, at det skulle være nødvendigt. Og spørger vi regeringen, så er svaret også nej – med en lidt svævende begrundelse om, at nu er de jo valgt til Folketinget, og derfor skal de træffe beslutninger.

Lytter ikke

Men det er da egentlig noget besynderligt, at man den samme uge kan høre regeringen først sige, at de lytter til befolkningen (i spørgsmålet om betalingsringen), samtidig med at de siger, at befolkningen skam ikke skal høres, når det handler om Euro-traktaten.
Og grunden til, at vi skal bestemme, er da helt oplagt: Når vi står over for at give EU en væsentlig magt over vores finanslove, ja, så skal befolkningen da spørges. Konsekvensen af traktaten er jo, at fremtidige Folketing ikke kan lave det om, og dermed mister vi som befolkning muligheden for at vælge nogle andre politikere, der har en anden økonomisk politik – ja, eller i hvert fald mister vi muligheden for, at disse politikere faktisk kan føre en anden politik.

Finansloven i Folketinget
Der er mange grunde til, at vi er bekymrede over traktaten, men her er et par væsentlige elementer:
For det første kræver euro-traktaten, at der laves en permanent budgetlov og gerne på forfatningsniveau. Det betyder, at der skal indføres en lov, som fremtidige Folketing ikke kan lave om – det ville jo normalt betyde, at det skulle skrives ind i Grundloven (og dermed netop en folkeafstemning), men dette har man “løst” ved at indføre en permanent lov – det står hen i det uvisse, hvad dette egentlig betyder.
For det andet lægges nogle stramme rammer for den økonomiske politik, og hvis disse ikke overholdes, risikerer vi at få både EU-Kommissionen og EU-Domstolen ind over vores finanslove. Vi mener, at det må være det danske Folketing, der skal bestemme finansloven og ikke EU-instanser.
For det tredje strider Euro-traktaten mod den danske euro-undtagelse. Denne undtagelse indebar, at man ved folkeafstemningerne både i 1992 og i år 2000 sagde nej til, at Danmark skulle kunne idømmes bøder, hvis vi havde et underskud på over 3 procent. At skærpe dette krav og indføre mulighed for bøder må derfor nødvendigvis kræve en ny folkeafstemning.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk