Skal EU kontrollere regeringen?

Indtil videre har det primært været internationalt anerkendte økonomer som den tidligere nobelpristager i økonomi Paul Krugman der har sagt, at løsningen på euroens krise enten er et farvel til euroen eller mere politisk union, hvor EU får mere kontrol over medlemslandenes finanspolitik. Nu har Danmarks finansminister Claus Hjort Frederiksen sagt omtrent det samme, da EUs finansministre mødtes i går i Bruxelles: ”Den vigtigste lære af krisen er, at der skal være mere kontrol. Det gælder banker og virksomheder i finanssektoren, men det gælder også medlemslandenes regeringer”.

– Hvad mener Claus Hjort med, at EU skal have mere kontrol med medlemslandenes regeringer? Skal EU bestemme finansloven? Skattepolitikken? De offentlige lønninger? spørger Rina Ronja Kari , som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

– Folkebevægelsen mod EU opfordrer Folketingets Europaudvalg til at afkræve finansministeren en forklaring. EU bestemmer allerede rigeligt. Flere danske eksperter vurderer, at hovedparten af dansk lovgivning har afsæt i Bruxelles. Hvor meget skal vi sættes under administration og miste selvbestemmelse?

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 26 70 18 16 / rina@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk