skip to Main Content

Skarpe fronter før EU-topmøde i dag

EU’s social søjle eller fagbevægelsens sociale protokol? Det er et af de spørgsmål, der deler vandene op til EU’s sociale topmøde i Gøteborg.

EFS opfordrer til faglige aktiviteter i forbindelse med EU’s sociale topmøde i Gøteborg fredag den 17. november. Her fra en blokade i København. (Arkivfoto: Andrea Sigaard)

Af Freja Wedenborg, pressemedarbejder

Fronterne er trukket skarpt op, når EU-toppen holder socialt topmøde i Gøteborg i dag (fredag 17. november).

På den ene side står EU-Kommissionen og EU’s statsledere med forslaget om en social søjle. På den anden side står den europæiske fagbevægelse, blandt andet med kravet om en social protokol.

“De sociale problemer, som EU’s indre marked medfører, var blandt hovedårsagerne til den folkelige utilfredshed, der førte til Brexit. De er blevet så store, at selv EU-eliten ikke længere kan ignorere dem, og derfor forsøger de nu at gøre noget ved det med forslaget om den sociale søjle,” siger Rina Ronja Kari, der sidder i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

EU-Kommissionen fremlagde tidligere på året sit forslag om en social søjle, der skal tage hånd om nogle af de sociale problemer i EU.

Søjlen skal diskuteres på det stort anlagte sociale topmøde, som EU-Kommissionen og Sverige afholder i Gøteborg i dag. Her samles stats- og regeringschefer, arbejdsmarkedets parter og andre aktører for at diskutere sociale problemstillinger.

Men søjlen gør ikke op med de EU-politiker, der har ført til problemerne, mener Kari.

“Både finanspagten og det europæiske semester og principperne om arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed står stadig over søjlen. Så den vil i bedste fald være et virkningsløst forsøg på en lappeløsning,” siger hun.

Rina Ronja Kari peger samtidig på, at søjlen åbner en dør for EU-indblanding i de sociale rettigheder.

“Det ene konkrete lovforslag om øremærket barsel til fædre, der fulgte med Kommissionens offentliggørelse af søjlen, lyder måske sympatisk nok. Men spørgsmålet er, om en lov om hvordan landene skal fordele deres barsel, udstukket fra EU, er den rigtige måde at gøre det på,” siger hun.

Fagligt modsvar

Over for Kommissionen står Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), som er paraplyorganisationen for 60 millioner europæiske lønmodtagere, hvor også LO, FTF og akademikerne er med.

EFS opfordrer til faglige aktiviteter i forbindelse med topmødet, og her er et af de faglige hovedkrav en social protokol. Den skal ifølge fagbevægelsen føjes til Lissabon-traktaten for at sikre, at de faglige og sociale rettigheder står over det indre markeds regler om fri bevægelighed.

John Ekebjærg-Jakobsen, der er formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub og Byggefagenes Samvirke, deltog i september i det årlige TUNE-møde for faglige aktivister i EU-parlamentet.

“Herfra udsendte vi en opfordring til lederne i Europas fagbevægelser, om at stille sig i spidsen for faglige aktioner og aktiviteter i hele Europa, blandt andet op til det sociale EU-topmøde og også derefter. Uden aktivitet udenfor har vi ingen styrke ved forhandlingsbordet,” siger John Ekebjærg, som opfordrer alle, også LO herhjemme, til at tage initiativer til aktiviteter.

“Men ikke bare dem, også forbundene og de lokale fagforeninger må på banen til fordel for en social protokol,” siger han.

Artiklen her kommer også i Folkebevægelsens Faglige Nyhedsbrev, som har tema om EU’s sociale søjle. Nyhedsbrevet kan bestilles ved indmelding her


Fakta: Sociale problemer i EU

EU’s indre marked, hvor arbejdsgiverne frit kan flytte arbejdskraft og kapital over grænserne, fører til en række stigende sociale problemer. Det gælder blandt andet:

Fattigdom: Ifølge Eurostat er andelen af europæiske borgere, der er udsat for fattigdomsrisiko, steget siden 2013. Ifølge de seneste tal fra 2016 risikerer 17,3 procent af alle europæere at leve i fattigdom. 25,3 millioner børn, eller næsten 27 procent af alle børn i EU, risikerer at ende i fattigdom eller blive socialt udstødte.

Social dumping: EU’s indre marked betyder, at arbejdsgiverne kan rykke kapital og arbejdskraft over landegrænserne efter hvad der bedst kan svare sig, og det fører til pres på løn og arbejdsvilkår. I 2016 arbejdede et rekordstort antal på 336.840 udenlandske statsborgere i Danmark i kortere eller længere tid, skriver Ugebrevet A4.

Working poor: Working poor-tendensen, hvor man må have to eller flere deltidsjob for at kunne klare sig, er et voksende problem i hele Europa. I Danmark er antallet af lønmodtagere, der arbejder mindre end 15 timer om ugen, fordoblet siden 2001. Det viser nye tal fra FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

 

(Denne artikel blev først bragt 16.10, men er blevet revideret 17.11.2017).

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk