fbpx Skip to content

Social dumping: Vi kigger på det om fire år

EUFAGLIGT.DK: – Vi kan lukke grænsen af og bygge voldgrave om Danmark. Nu får vi klare regler for alle EU lande, og det vil effektivt begrænse muligheden for social dumping, sagde Transportminister Lars Barfoed, under Trafikudvalgets samråd i sidste uge.
Enhedslisten Per Clausen havde kaldt justits- og trafikministeren i samrådet. Han ville vide, hvad ministrene ville gøre for at stoppe den sociale dumping, som presser danske chauffører på deres job og på deres lønvilkår.
De nye EU-regler om carbotagekørsel skal angiveligt gøre det lettere at kontrollere, at reglerne bliver overholdet. Carbotagekørsel handler på godt dansk om, at udenlandske lastbiler, som er på vej hjem med tomt lad, kan fylde vognen på hjemturen. F.eks. kan en tysk lastbil på vej hjem snuppe et læs i Frederikshavn og smide det i Kolding, når han alligevel skal den vej.
Men som tidligere omtalt så har carbotagekørslen, ifølge chaufførerne, udviklet sig til en direkte trussel mod de danske chaufførers overenskomster og job.
Store danske vognmænd åbner filialer syd for grænsen og kører carbotagekørsel i Danmark med udenlandske chauffører, som kører for langt mindre end overenskomsten.
De nye regler betyder at en udenlandsk lastbil må køre tre ture på syv dage i et andet EU land, derefter skal lastbilen skal returnere til sit hjemland, inden en ny omgang. De nye regler ventes at træde i kraft til foråret.

Ringe kontrol
Justitsminister Brian Mikkelsen forsikrede under samrådet at området er højt prioriteret hos politiet. Han oplyste, at antallet af kontroller med tunge vogne er stigende. Men samtidig fremgår det af et svar til trafikudvalget, at der i 2008 og de første tre måneder af i år er modtaget i alt tre anmeldelser om ulovlig carbotagekørsel. En sag er ikke afgjort endnu en anden efterforskes stadig mens en er afgjort med bøde.
Formanden for Chaufførerne i Esbjerg, Kurt Friedrichsen efterlyser netop kontrol:
– EU glemte det vigtigste, da de lavede de ny regler, det handler om kontrollen. Der er ikke et system, som gør det muligt at kontrollere, om en bil har været ude af landet. Da jeg selv kørte fik vi et stempel i en bog, hver gang vi krydsede en grænse. I dag er det ikke muligt at bevise, om en bil har været ude af landet, sagde han tidligere til eufagligt.dk

(…)

Læs hele artiklen på Fagbevægelsen mod Unionens hjemmeside – klik her!

Back To Top