Forside Blog I Parlamentet Om Søren Presse

Tre gode råd til Nick

BLOG – Uge 33: Den nye Europaminister må gøre op med lukkethed og luskeri i EU-spørgsmålet. Tør han dét, så kan han blive en god minister.


I fredags fik Danmark en ny Europaminister. I forbindelse med regeringsrokaden blev den hidtidige Europaminister, Nicolai Wammen, flyttet til ministeriet for krudt og kugler. Det blev af mange udlagt som en forfremmelse. Bl.a. som tak for indsatsen under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012, som blev afviklet uden de store skandaler for regeringen.

Til gengæld er det ikke blevet udlagt som en forfremmelse, at den tidligere forsvarsminister, Nick Hækkerup, nu fremover skal varetage jobbet som Europaminister. Heller ikke selvom han oveni fik lagt Pia Olsens Dyhrs handelsministerium og dermed fik mulighed for helt selv at vælge mellem to ministerkontorer og to ministerbiler.

Nick Hækkerup har faktisk i sin ungdom beskæftiget sig en del med EU. Blandt andet som medforfatter af bogen ”Udvikling i EU siden 1992 på de områder, der er omfattet af de danske forbehold ” fra år 2000 og den 348 side lange Ph-d.-afhandling ”Kontrol og sanktioner i EF-retten” fra 1998, som før den blev udsolgt kunne købes for 543 kroner hos Jurist- og Økonomforbundets forlag.

Trods denne EU-baggrund formåede Nick Hækkerup ikke at udtrykke bare en smule begejstring for sin flytning fra Forsvarsministeriet ved Holmens Kanal til Europaministeriet på Asiatisk Plads. Men den slags bestemmes af statsministeren og han kan lige så godt indstille sig på, at i de kommende to år – eller hvor lang tid regeringen nu formår at overleve – kommer den til at stå på Den Europæiske Union for hans vedkommende.

Når det gælder det indholdsmæssige i forhold til EU, så er der næppe meget Nick Hækkerup og vi i Folkebevægelsen er enige om. Men hvis han vil være minister for andre end den svindende andel af EU-tilhængere i befolkningen, så har vi tre gode råd om det kommende arbejde, som han er velkommen til at benytte frit og kvit.

For det første: Før sommerferien indledte den tidligere Europaminister forhandlinger med folketingets partier om en ny europapolitisk aftale. Det skal han ikke have kritik for, men det skal han til gengæld for, at hele processen er foregået bag hermetisk lukkede døre.

Derfor, Nick: Gør op med mørkets fyrster! Åbn dørene til forhandlingerne og invitér befolkningen til at bidrage med synspunkter og holdninger. Hvem ved – måske kunne det ligefrem sikre en større overensstemmelse mellem, hvad befolkningen ønsker og så den førte politik?

For det andet: En af de store sager, som ligger på bordet, er diskussionen om dansk tilslutning til EU’s patentdomstol. Da det betyder suverænitetsafgivelse og da der næppe kan nås et flertal på 5/6 i folketinget, så skal det til folkeafstemning. Kilder i regeringen har spekuleret i, at den skal afholdes ”i ly af natten” for at undgå, at 30% af de stemmeberettigede møder op og stemmer forslaget ned.

Derfor, Nick: Meld klart ud, at det skal være slut med den slags luskebukse-tricks i EU-spørgsmål og støt, at folkeafstemningen finder sted søndag den 25. maj 2014, hvor befolkningen alligevel skal til stemmeurnerne for at vælge de 13 danske repræsentanter i EU-parlamentet. Det vil ikke alene være sund fornuft, men også spare skatteyderne for en ekstraudgift i omegnen af 100 millioner kroner.

Og for det tredje: Efter det tyske valg til september og frem til EU-topmødet i december vil der komme en forstærket debat om opbygningen af Euro-staten og overdragelse af endnu mere magt til EU, især på det økonomiske område.

Derfor, Nick: Kom med en klar melding om, at der efter din mening ikke skal overdrages mere magt til EU, uden at befolkningen får mulighed for at tage stilling til det ved en folkeafstemning. Man kan være for eller imod, men beslutningen skal være befolkningens.

Som sagt: Forskellen mellem Nick Hækkerup og Folkebevægelsen når det gælder synet på EU er formentlig afgrundsdyb. Alligevel kan han godt blive en god Europaminister. Men det kræver, at han tør gøre op med lukkethed og luskeri. Indretningen af det europæiske samarbejde er simpelthen for vigtigt til at ske udenom befolkningen.

Se flere af Sørens billeder på flickr