Forside Kampagner Materialer Organisation Presse Intranet
EU giver internetudbyderne vide muligheder for at lægge begrænsninger på borgernes trafik på internettet. Foto: EU-Kommissionen

Ytringsfrihed er ikke en sag for EF-domstolen

- Forslaget er dårligt for forbrugerne, siger Søren Søndergaard, som stemte imod, da EU-parlamentet vedtog regler for telekommunikationsmarkedet

I dag afsluttede EU-parlamentet behandlingen af telekommunikationspakken. Et stort flertal i parlamentet bakkede op om pakken, men Søren Søndergaard stemte sammen med sin gruppe imod. Pakken vil skabe ét fælles sæt regler for telekommunikationsmarkedet i EU og omhandler vigtige spørgsmål såsom beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred på internettet, borgernes adgang til internettet, og internetudbydernes kontrol med trafikken på internettet.

- Ytringsfrihed er ikke en sag for EF-domstolen. Forslaget bringer hele telekommunikationsområdet ind under reglerne for det indre marked, hvilket betyder at EF-domstolen vil få det sidste ord i alle tvister. Det kan jeg ikke bakke op om, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

- Forslaget er dårligt for forbrugerne. Det giver internetudbyderne vide muligheder for at lægge begrænsninger på borgernes trafik på internettet. I dag kan borgerne frit bevæge sig rundt på nettet. Men med det vedtagne forslag kan udbyderne dele internettet op i abonnement-pakker ligesom kabel tv.

- Jeg opfordrer det danske folketing til straks at fremsætte et forslag, der forbyder internetudbydere i Danmark at begrænse borgernes adgang og færden på internettet for egen vindings skyld.

Ønskes yderligere kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk




1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 5 6

Forbehold forhindrer ikke beskyttelse

Af Hans Henrik Larsen · 17. august 2010
Bragt i Flensborg Avis 17. august 2010 Svar på Erik Boels indlæg i Flensborg Avis 13.8: »Forbeholdet forhindrer beskyttelse af søfolk«, skriver EU-bevægelsens formand. Kære Erik Boel, tag kikkerten fra dit blinde øje og forsøg for en gang skyld at (...) · Læs mere

Læs flere kommentarer