Forside Kampagner Materialer Organisation Presse Intranet
Det græske forsvar skal have råd til at betale for deres udenlandsk købte isenkram. Foto: MATEUS_27:24&25

Penge til banker og våbenproducenter

FOLK I BEVÆGELSE 3 - 2010: Milliarderne til Grækenland kommer retur til især den tyske og franske finanssektor og våbenindustri

”Varm solidaritet”, kaldte nogle medier det, da eurolandene endelig blev enige om at støtte den græske økonomi med et nyt lån på ca. 600 milliarder kroner oven i de 225 milliarder fra Den Internationale Valutafond. Lånene sætter Grækenland i stand til at betale sine nuværende låneafdrag til tiden. Afdrag til tyske og franske banker, som tilsammen har et udestående på over 500 milliarder kroner i græske papirer. De tyske og franske regeringer har formodentlig ikke til hensigt stiltiende at lade deres banker afskrive et tab på flere hundrede milliarder, så derfor tages skatteydernes midler i brug.
Det bliver altså borgernes penge, der går tabt, hvis Grækenland går fallit; et eventuelt tab i forbindelse med et græsk kollaps, vil berøre de stater, som nu er med til at yde de nye lån. Derfor er der måske reelt mere tale om skatteyderpenge til en europæisk bankepakke III, end udstrakt hånd til Grækenland - man har flyttet risikoen for et kollaps fra bankerne over til borgerne.
Men det er ikke kun gælden til udenlandske banker, der skal betales med EUs lån. Det er også til udenlandske våbenproducenter. Det græske militær, som koster staten næsten 5 pct. af bruttonationalproduktet, har i de seneste måneder bestilt bl.a. franske fregatter og helikoptere for langt over 20 millarder kroner og tyske ubåde for over syv milliarder, fremgår det af svenske medier.
I en årrække har Grækenland været den nation i Europa, der importerede mest militært isenkram og brugte flest penge i forhold til antallet af indbyggere. Alene udgifterne til våbenindkøb steg fra 2005 til 2008 med over 50 pct. ifølge det Europæiske Forsvars Agentur.

Skal EU lægge linien for finansloven?

- Har Claus Hjort Frederiksen accepteret, at EU får første udkast til finanslov før Folketinget? spørger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU og opfordrer Folketinget til at forhindre det · Læs mere

1

2

3

4

5

6

1 2 3 4 5 6