EFTA - åbent som alternativ til EU

Folk i Bevægelse 4 - 2003: Vi har samme forpligtigelse til frihandel som EU, men vi har ikke EUs langt bredere og dybere dagsorden, oplyser EFTA-rådets sekretariat, som gerne åbner for nye medlemmer

EFTAs hovedkvarter i Geneve.

I den idylliske schweiziske by Geneve ligger hovedkvarteret for den europæiske frihandelsorganisation EFTA i godt selskab mellem FNs europæiske hovedkvarter, hovedkvarteret for Røde Kors og andre internationale organisationer.
Her har såvel de nuværende ansøgerlande til EU som andre europæiske lande et alternativ til underkastelse under en altomfattende EU-stat med bl.a. fælles grundlov, fælles præsident og fælles udenrigspolitik. Et alternativ som sikrer landenes handelsinteresser.

- Selvom bÃ¥de EU og EFTA har forpligtet sig til fri handel, sÃ¥ har EU en bredere og dybere dagsorden end vi har, forklarer lederen af EFTA-rÃ¥dets sekretariat og generalsekretærens kontor, Gudmundur Einarsson.

- HovedformÃ¥let med EFTA er liberalisering af handel med varer, serviceydelser og investeringer, personers fri bevægelighed og rimelige konkurrenceforhold. EFTA-konventionen udgør grundlaget for de fire medlemsstaters samhandel og for frie forhandlinger om handelsaftaler med andre lande, forklarer han.

European Free Trade Association

Konventionen om den mellemstatslige frihandelsorganisation EFTA (European Free Trade Association) blev underskrevet i Stockholm den 4. januar 1960 af Danmark, Storbritannien, Norge, Sverige, Østrig og Portugal. De seks lande ønskede ikke det stadig tættere økonomiske og politiske samarbejde som allerede dengang udviklede sig i EF. EFTA udgjorde fra starten en form for modvægt til EF.
I 1972 forlod Danmark og Storbritannien EFTA, da de to lande blev medlemmer af EF. Senere gik Portugal, Sverige og Østrig samme vej. Finland var i en årrække med i EFTA indtil sin indmeldelse i EU. I dag udgøres EFTA af Island, Liechenstein, Schweiz og Norge. Tre af landene har mere tætte økonomiske samarbejdsaftaler med EU (EØS). EFTA er et frihandelsområde, hvor man har aftalt at kunne købe og sælge varer frit over grænserne uden told. Det erklærede formål er "at skabe en ramme for liberalisering af varehandelen mellem medlemslandene". EFTA har en frihandelsaftale med EU, hvilket giver fuld til markedet i EU. I samarbejde har EFTA-landene desuden indgået handelsaftaler med Tyrkiet, Egypten, Israel, Palæstina, Canada og mange andre lande over hele kloden. EFTA har sekretariat i Geneve, Bruxelles og Luxemburg.
Læs mere på: www.efta.int

Enhver stat er velkommen
I dag er der kun fire medlemslande (Island, Liechtenstein, Schweiz og Norge), men EFTA har fordelagtige handelsaftaler med såvel EU-landene som en lang række andre verden over. EFTA giver toldfri adgang til alle lande i såvel EFTA som EU. Og i modsætning til i EU kan medlemmer af EFTA indføre råstoffer og halvfabrikata toldfrit fra lande udenfor EU, hvilket giver industrier i EFTA-lande en konkurrencefordel i forhold til i EU-lande.

- Enhver stat er velkommen til at tiltræde konventionen og blive medlem af EFTA under forudsætning af, at rÃ¥det beslutter at godkende statens optagelse pÃ¥ de betingelser og under de omstændigheder som mÃ¥ fastlægges i denne beslutning som det fremgÃ¥r af EFTA-konventionens artikel 56, oplyser Gudmundur Einarsson fra EFTA-sekretariatet og tilføjer:

- EFTAs medlemslande deler udgifterne til de fælles aktiviteter efter størrelsen af landenes økonomier.

EØS - et frivilligt tilbud i EFTA

- Tre af EFTA-landene har indgÃ¥et aftaler med EF/EU om at indgÃ¥ i EØS (det Europæiske Økonomiske SamarbejdsomrÃ¥de). Betingelserne for og omstændighederne omkring et medlemskab af EØS skal aftales mellem ansøgerlandet og de forskellige parter i EØS-samarbejdet, fortæller Gudmundur Einarsson.
I såvel EU som EFTA har medlemslande således mulighed for at deltage i EØS, men...
- Enhver stat, som bliver medlem af EU, skal søge EØS-RÃ¥det om at blive medlem af EØS, mens et medlem af EFTA selv kan vælge, om det vil være med i EØS, røber sekretariatslederen i Geneve.