Folkebevægelsen mod EU

Nyt græsk valg i juni

2012-05-16T13:04:30Z

Den græske præsident Karolos Papoulias har meddelt, at der bliver nyt valg til landets parlament i juni - formentlig søndag den 17. juni.

Valget den 6. maj gav de to tidligere regeringspartier - det borgerlige Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK - så stor tilbagegang, at de ikke kunne danne regering. De to partier står bag aftalerne med EU og IMF om omfattende nedskæringer, lønnedgange og fyringer.
Til gengæld betød valget markant fremgang til partier, der kritiserer aftalerne. Ikke mindste venstrefløjspartiet Syriza, som blev landets næststørste. Men det er ikke lykkedes for nogen partier, at samle mandater nok til en regeringsdannelse.

Meningsmålinger viser, at Syriza står til yderligere fremgang ved valget i juni. Det fik 16,8 pct. ved valget i maj og står nu til omkring 20 pct., hvilket vil gøre dem til det største parti. Men det er dog tvivlsomt om det er nok til, at partiet kan danne regering alene.

EU vil have ældre til at arbejde mere

Mette Mie Skaarup — 2012-05-15T15:53:51Z

Mens arbejdsløsheden, og især ungdomsarbejdsløsheden i Eurozonen forsat er stigende, så står EU's finansministre klar til at tilslutte sig EU-Kommissionens rapport: "2012 Ageing Report", når de mødes i dag. Sådan fremgår det af et udkast til forventede vedtagne konklusioner på mødet, som EUobserver har set.

Rapporten, der behandler spørgsmålet om det stigende antal af ældre i EU, den såkaldte ældrebyrde, anbefaler i sine konklusioner til EU's medlemsstater, at " yderligere skridt skal tages for at hæve den aktuelle pensionsalder, herunder undgå for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet samt ved at sammenkoble den lovbestemte pensionsalder eller pensionsydelser til den forventede levealder".

Denne tilslutning kommer alt imens flere medlemslande står over for en forsat stigende arbejdsløshed. Blot i marts blev yderligere 169.000 eurozone-borgere arbejdsløse, mens ungdomsarbejdsløsheden i EU er helt oppe på 22,6 procent. I Spanien alene har ungdomsarbejdsløsheden nu nået 51 procent.

Det er ligeledes forventet, at finansministrene vil sige, at rapportens konklusioner bør tages med i EU-Kommissionens vurdering af medlemsstaternes budgetter som en del af den øgede økonomiske overvågning af eurozonen.

EU diskuterer græsk udmeldelse

2012-05-15T11:58:15Z

Da EUs økonomi- og finansministre - og eurogruppen - mødtes i går var konsekvenserne af det nylige græske valg det varme emne. De tidligere regeringspartier, der har indgået aftaler med EU om nedskæringer, er kommet i mindretal, mens der var fremgang for de partiet, som ikke vil overholde aftalen med EU.

"Ingen talte om en græsk udmeldelse af eurozonen. Jeg er stærk modstander af det", sagde formanden for eurogruppen, Luxembourgs statsminister Jean-Claude Juncker efter møde.
Men inden mødet var der faldet flere udtalelser, som giver et andet indtryk.

"Vi har lavet en aftale. Og hvis ikke man overholder aftalen, flyder pengene ikke mere", sagde den østrigske finansminister Maria Fekter og tilføjede bl.a.: "Man kan ikke træde ud af euroen, men man kan træde ud af Den Europæiske Union. (...) I så fald må Grækenland bede om at genindtræde -og så må vi vurdere, om Grækenland overhovedet er egnet til optagelse."
Kommissionsformand José Manuel Barroso gav stort set samme signal:
"Hvis et medlem af en klub ikke vil overholde reglerne, er det måske bedst at melde sig ud af klubben. Det gælder for enhver institution, organisation eller projekt."

Canada: Overvej at opgive euroen

2012-05-15T10:58:14Z

: Canadas finansminister Jim Flaherty. Foto: IMF

Canadas finansminister Jim Flaherty foreslår, at EU overvejer at skrinlægge hele konceptet med en fælles EU-valuta.

"Det her er en krisetid i euroområdet. Hele eurozonens fremtid er på højkant, og den nærmeste fremtid er meget vigtigt for mange i eurozonen, også set over et 100-års historisk perspektiv i Europa. Så de er nødt til at vise mod. De er nødt til at gøre det rigtige og bruge nogle af deres skatteyderes penge til at redde nogle af de svagere medlemmer af euroområdet. Ellers skal de begynde at bevæge sig væk fra eurozonen og bare kalde det var et eksperiment, der ikke fungerede", har han udtalt i den canadiske tv-kanal CTV.

Læs mere i The Economic Times - klik her!

Klart svensk euro-nej

2012-05-15T10:26:56Z

SOM-instituttet ved Göteborg Universitet har netop offentliggjort en meningsmåling, der blev gennemført i slutningnen af 2011. Den viser, at 73 pct. helt klart vil stemme nej til indførelse af euroen i Sverige. Kun 12 pct. vil stemme ja. I instituttets måling i 2010 ville 54 pct. helt klart stemme nej. I 2009 ville 38 pct. stemme klart nej. Og manden bag undersøgelsen, professor og meningsmålingsekspert Sören Holmberg, formoder, at modstanden er vokset siden 2011-målingen.
"Jeg vil tro, at der ville være endnu mindre støtte til euroen nu. Men den er jo så enormt rekordlav, at det er svært at komme længere ned", har Holmberg udtalt til Sveriges Radio.
Analysevirksomheden Skop foretog også en meningsmåling i slutningen af 2011 om svenskernes syn på euroen. Her ville 87,6 pct. stemme nej, mens kun 9,7 pct.ville stemme ja.

Læs mere om universitets måling - klik her!
Læs om Skops måling - klik her!

Finansskat i eurozonen

Runa Brandt — 2012-05-14T13:50:34Z

Danmarks EU-kommissær Connie Hedegaard forventer, at nogle lande i EU vil indføre en skat på finansielle transaktioner.

"Jeg kan godt se for mig, at i hvert fald gruppen af euro-lande får truffet en beslutning om en finansskat, når de skal diskutere de fremtidige budgetter," sagde Hedegaard til Altinget.dk Hun mener at trods stor modstand i flere lande i EU, deriblandt Danmark, så kan det godt være at skatten på finansielle transaktioner stadig bliver indført i dele af EU. Efter det franske præsidentvalg er der nu større opbakning til skatten, da Francois Hollande er stor fortaler for indførelsen. Også Angela Merkel støtter op om skatten.

Hvis finansskatten bliver indført i hele EU, menes det at kunne indtjene næsten 60 milliarder euro - hvad pengene i så fald skulle bruges til, vides endnu ikke.

EU-parlamentet skal stemme om finansskatten i næste uge.

Læs artiklen med Connie Hedegaard her

Ny rapport om ØMU'en og eurokrisen

2012-05-14T10:06:15Z

Tænketanken NyAgenda har bedt økonomiprofessor Jesper Jespersen fra RUC om at analysere krisen i den Økonomiske og Monetære Union og de indbyggede problemer, som har eksisteret fra starten af ØMUen.
Resultatet er netop publiceret i en rapport med titlen "ØMUen og den økonomiske krise i EU".

Jesper Jespersen konkluderer om det aktuelle forslag til en finanspagt:
”Vedtages finanspagten, vil det betyde en ganske betydelig reduktion af de enkelte landes finanspolitiske råderum, hvilket i sig selv vil indebære en øget risiko for, at den økonomiske stagnation i de europæisk økonomier vil trække i langdrag”.

Med valget af en ny fransk præsident, som er kritisk over for finanspagten, kan der forventes nye og afgørende forhandlinger om indholdet af denne pagt.
På den baggrund vil Jesper Jespersens rapport kunne give danske læsere en klar og grundig indførelse i de afgørende problemer forbundet med den foreløbige udgave af finanspagten.

Læs mere hos NyAgenda - klik her!

EU tager ikke højde for Det Arabiske Forår

Mette Mie Skaarup — 2012-05-10T15:18:58Z

Skønt EU i kølevandet på Det Arabiske Forår, var ude og love en ny og forandret tilgang til disse lande, og middelhavsregionen som helhed, til at hjælpe regionen hen imod en mere stabil og demokratisk udvikling, har EU-Parlamentet netop i dag stemt for en ny handels- og investeringsstrategi, der tager udgangspunkt i frihandelsaftaler, der allerede var på tegnebrættet tilbage i 2007. Fire år før Det Arabiske Forår fandt sted.

EU's nye strategi differentierer ikke mellem de enkelte lande i regionen, og de forskellige forhold, der gør sig gældende efter Det Arabiske Forår, men tager i stedet udgangspunkt i at forme et frihandelsområde mellem EU og Middelhavsområdet som helhed.

Mens oprettelsens af et EU-Middelhavs-frihandelsområde er en klar fordel for EU, der bl.a. sikrer adgang til regionens indre markeder, vil oprettelse af et sådan frihandelsområde, ifølge udviklingsorganisationen War on Want, forårsage et nært sammenbrud af produktionssektorer i Egypten, Marokko, Algeriet og Tunesien, samt en massiv sammentrækning i Syrien, Jordan og Libanon.

Det netop vedtagne forslag står med andre ord i kontrast til EU's tidligere løfte om hjælpe regionen med de nye problemstillinger, i stedet for de gamle.

Grækerne straffes for manglende regering

Mette Mie Skaarup — 2012-05-10T15:02:20Z

Når Grækenland i morgen modtager den første portion penge fra den hjælpepakke EU aftalte i marts, så vil der mangle en milliard euro. I stedet for 5,2 milliarder euro, vil grækerne kun få 4,2 milliarder, hvoraf størstedelen skal bruges på at afbetale på et lån til Den Europæiske Centralbank.

Den resterende milliard euro vil først blive frigivet i juni, når Grækenland har fået samlet en regering.

Tyskland, Finland og Luxemburg er imod at hjælpe Grækenland økonomisk inden der er dannet en regering. Luxemburgs udenrigsminister, Jean Asselborn, sagde i onsdags, at "intet Europæisk Unions land vil være i stand til at frigive en portion af de 130milliarder euro til grækerne, hvis der ikke er en fungerende regering, der respekterer reglerne og administrerer de udbetalte penge."

Tysklands finansminister, Wolfgang Schauble, påpeger sågar at hvis Grækenland skal forblive en del af eurozonen, så skal landet fortsat gennemføre de nedskæringer som EU har fastlagt, trods den bred modstand blandt den græske befolkning.

"De er nødt til at danne en stabil regering og nøje overholde deres forpligtelser, på samme måde som vi vil respektere vores forpligtelser til Grækenland," sagde Schauble.

Flertal mod retsundtagelsen

2012-05-10T12:51:13Z

Altinget.dk har offentliggjort en måling foretaget af A&B Analyse, hvor 44 pct. svarer ja til afskaffelse af retsforbeholdet, mens 36 pct. vil bevare det. Altinget.dk fortæller, at europaminister Nicolai Wammen (S) og EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen (R) er begejstret, mens Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen ser det som en udfordring.

Folkebevægelsen klar
Målingerne omkring dette forbehold har skiftet gennem tidens løb. 15. november sidste år offentliggjorde Jyllands-Posten f.eks. en måling foretaget af Rambøll, hvor 45,1 pct. ville bevare retsforbeholdet, mens 33,7 pct. ville afskaffe det. Derfor er Folkebevægelsen ikke så bekymret for den seneste måling.
- Meningsmålingerne viser skiftende resultater. De nye tal viser selvfølgelig, at vi ikke kommer sovende til bevarelse af retsundtagelsen. Folkebevægelsen mener, at en kommende folkeafstemning bør være om finanspagten - ikke om retsundtagelsen. Men beslutter regeringen sig for det sidste, er vi klar, udtaler talsperson for Folkebevægelsen mod EU Johanne Langdal Kristiansen. Folkebevægelsen udgav omkring årsskiftet en opdateret udgave af pixibogen "EU's overnationale retspolitik– og Danmarks retsundtagelse" og den EU-kritiske tænketank Ny Agenda udgav i april rapporten "EUs retspolitik - det danske fobehold", så tilhængerne af retsundtagelsen er for længst begyndt at klæde sig på til diskussionen.

Liberal Allince fortsat bekymret
Nicolai Wammen og Sofie Carsten Nielsen skal da heller ikke regne med, at det kun vil være Folkebevægelsen mod EU, DF og Enhedslisten, der vil forsvare retsundtagelsen ved en eventuel folkeafstemning. Liberal Alliances EU-ordfører Merete Riisager bekræfter overfor Nyt fra EU-fronten, at hendes parti fortsat diskuterer deres holdning til spørgsmålet:
- Vi er positive overfor politisamarbejde på tværs af grænserne. Men når det handler om det civil- og strafferetlige, så er vi bekymret. Det kan godt undre mig, at man i de EU-ukritiske partier kan have et blindt punkt her. Vi er jo nødt til at diskutere, hvordan den danske befolkning skal sikres retssikkerhedsmæssigt, siger Meret Riisager og tilføjer:
- De EU-ukritiske poliitikere taler meget om, at vi skal være bedre til at tale om EU. Men når handler om de vanskelige sider af EU, ville det klæde dem også at diskutere det.

: EU's overnationale retspolitik - og Danmarks retsundtagelse

Læs målingen på Altinget.dk - klik her!
Læs pixibogen "EU's overnationale retspolitik– og Danmarks retsundtagelse" med 11 påstande og svar om EU's overnationale retspolitik og den danske retsundtagelse samt forord af advokat og tidl. MF Bjørn Elmquist. Klik på pdf-ikonet eller bestil den på tlf 35 36 37 40 eller via hjemmesiden - klik her!
Læs rapporten "EUs retspolitik - det danske fobehold"fra tænketanken Ny Agenda - klik her!