skip to Main Content

Spørg befolkningen

Debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis


Når EU nu vedtager en ny euro-traktat ( nogle kalder den finanspagt), må man endnu engang stille sig selv spørgsmålet: Hvem skal bestemme? Skal det være EU, der bestemmer, hvilken økonomisk politik der skal føres? Eller skal det f. eks. være Folketinget. Når det er Folketinget, der bestemmer, så har vi som vælgere mulighed for at vælge nogle andre, der bestemmer en anden politik. Når det er EU, der bestemmer via euro-traktaten, ja, så kan vi allerede nu se, hvilken økonomisk politik der skal føres ude i fremtiden.

Taget i betragtning at ganske mange politikere ikke forudså krisen, før den kom, så synes jeg, det er optimistisk at tro, at man nu kan lave en traktat, hvor man bestemmer den økonomiske politik 20 -ja 50 år ude i fremtiden.

Derudover sætter det jo demokratiet fuldstændig ud af kraft, når man vedtager, at fremover skal der kun føres én type politik.

Samtidig må vi overveje, hvem der skal bestemme, at vi skal tilslutte os denne traktat? Jeg mener, at det må være den danske befolkning – vi må da have en folkeafstemning! Desværre har regeringen svært ved at se dette, og vi har derfor igangsat en underskriftindsamling for at presse på for en sådan afstemning.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk