skip to Main Content

Stillingsopslag: Studentermedarbejder

Vil du være med til at styrke og udvikle EU-modstanden i Danmark? Folkebevægelsen mod EU søger en studentermedarbejder i 12 timer ugentligt til vores sekretariat i København.

MEP Rina Ronja Kari, landsmøde 2016. Foto: Alexander Zehntner

Vil du være med til at styrke og udvikle EU-modstanden i Danmark?

Folkebevægelsen mod EU søger en studentermedarbejder i 12 timer ugentligt til vores sekretariat i København.

Vi søger en person med mod på at udvikle og afvikle projekter og som trives i en folkelig bevægelse. Du skal være åben, have gode samarbejdsevner og have let ved at tale med de mange forskellige mennesker, som henvender sig til bevægelsen. Det vil desuden være en fordel, hvis du allerede har lidt kendskab til EU-spørgsmålet.

Arbejdsopgaverne

  • Afvikling af diverse projekter som eksempelvis Ungdommens Folkemøde
  • Inddragelse af frivillige, især yngre mennesker
  • Samarbejde med ungdomsnetværket ROPA
  • Være ansvarlig for udsendelse af vores månedlige nyhedsbrev
  • Koordinere vores læserbrevsnetværk
  • Assistere vores pressemedarbejdere i forhold til medlemsbladet ”Folk i Bevægelse”
  • Samt deltage i den daglige kontordrift

Vi forventer at du:

  • Sympatiserer med Folkebevægelsen mod EU’s mål
  • Kommer i mål med dine projekter
  • Kommunikerer let og forståeligt

Vi tilbyder:

  • En fleksibel arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til ideer og hvor man som medarbejder har stor frihed inden for de politiske rammer
  • Mulighed for at sætte dit præg på Folkebevægelsen mod EU’s arbejde
  • En platform for at få erfaring indenfor kommunikation

Praktisk

Ansøgningsfrist og start:

Ansøgningen skal være os i hænde senest kl 12. mandag den. 24. april 2017. Ansøgningen sendes til fb@folkebevaegelsen.dk med emnet ‘Studentermedarbejder’.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til landssekretær Poul Gerhard Kristensen på tlf: 3536 3740 eller mail poul@folkebevaegelsen.dk

Tidspunkt for jobstart aftales nærmere.

Arbejdssted:

Tordenskjoldsgade 21, 1055 København K

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk