skip to Main Content

Stillingsopslag: Vikar – Organisationskonsulent

Vil du være med til at udvikle EU-modstandernes organisation? Brænder du for organisationsarbejde, strategi og politik? Og har du samtidig den administrative og praktiske sans på plads? Så er du måske vores kommende vikar på vores kontor i København.

Stillingen omfatter forberedelse af møder - her Folkebevægelsen mod EU’s Landsmøde. Foto: Alexander Zehntner.

Stillingen omfatter forberedelse af møder – her Folkebevægelsen mod EU’s Landsmøde. Foto: Alexander Zehntner.

Vi søger en vikar i en stilling på 6 måneder, som skal understøtte vores deltids-sygemeldte sekretariatsleder. Opgaverne er mangeartede, men drejer sig primært om den daglige drift af organisationen, og understøttelse af den frivillige ledelse. Derudover foregår der en betragtelig koordinering imellem kontoret i København og Bruxelles.

Du vil være baseret på vores kontor på Tordenskjoldsgade i København. Her vil du arbejde sammen med en organisations- og kampagnekoordinator, en studentermedhjælper og en deltidsmedarbejder.

Du skal samtidig arbejde sammen med Folkebevægelsens kontor i Bruxelles særligt omkring produktionen af Folkebevægelsens egne medier og kampagner.

ARBEJDSOPGAVERNE
Stillingen indebærer følgende opgaver og ansvarsområder:
– Daglige drift af kontoret, herunder opdatere bogføring, medlemsdatabase mv.
– Understøtte landsledelse og forretningsudvalg, både i form af forberedelse af møderne, samt opfølgning
– Sikre og udvikle koordinering mellem sekretariaterne og ledelsen
– Deltage i planlægning, organisering og gennemførelse af større og/eller landsdækkende arrangementer
– Varetage forskellige løbende opgaver, herunder enkelte fondsansøgninger, hjælpe med vores medlemsblad mv.

KVALIFIKATIONER
Vi forventer at du:
– har en god forståelse af frivillige foreninger og politiske ledelser
– har kendskab og forståelse for bogføring og medlemsdatabaser
– har forståelse for daglig drift og kontorarbejde i en organisation, hvor der altid sker noget
– er udadvendt og opsøgende og kan prioritere og tage ansvar for opgavernes løsning.
– interesserer dig for EU-politik og kan tænke strategisk samt arbejde struktureret og målrettet.
– det er en klar fordel, hvis du har erfaring med politisk arbejde og ved, hvad det vil sige at arbejde i en organisation med mange aktive og frivillige medlemmer.
– kan sympatisere med Folkebevægelsen mod EU´s politik

VI TILBYDER
– En arbejdsplads med gode kolleger, hvor der bliver lyttet til ideer, og hvor man som medarbejder har stor frihed i sit job inden for rammerne af det politiske arbejde.
– En mulighed for at udvikle EU-modstanden

ARBEJDSSTED
Stillingen er baseret i København. Stillingen indebærer skiftende og fleksible arbejdstider, hvor der kan ske en gensidig koordinering af tidspunkter. Der må forventes periodevist weekendarbejde.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til MEP Rina Ronja Kari rinaronja.kari@ft.dk
/ 0045 2670 1817.

ANSØGNINGSFRIST OG START
Ansøgningen skal være os i hænde senest kl 12. torsdag den 6. oktober 2016. Ansøgningen sendes til rinaronja.kari@ft.dk med emnet ‘jobansøgning: vikariat’

Det præcise tidspunkt for jobstart aftales nærmere.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk